Ca. 1871

Kjære Skovgaard!
Endelig faaer jeg da fat i Pennen for at udføre mit længe haute Forsæt at skrive til Dig. Jeg har opsat det saalænge at Stemningen er bleven en anden end den var da jeg først [Overstreget: fik] følte Trang til at skrive. Vor korte Sommer er en urolig Tid, Atelieret bliver næsten som et Fængsel, man længes og tragter efter at komme ud i det frie for at nyde det kortvarige skjønne Vejr. Det er heldigt for Landskabsmalerne at de netop skulle faae deres studier i den smukkeste Tid. Mit Atelier seer nu saa tomt ud. Jeg har begyndt lidt paa forskjellige Ting men det er svært atter at komme i Arbeide og komme i Aanden. Naar man ingen Bestillinger har staaer man let raasvild ligeoverfor den uendelige Virkelighedens, Historiens og Fantasiens Verden Man overvældes og kan ikke vælge. Det kan ikke nytte at interessere sig for et Æmne dersom man er ganske ene om det Det maae være Folkets Interesse som gjennem Kunstnerene faaer en forklaret Form
●2●
Kunstneren maa bæres op af Folket, han kan ikke sidde ensomt indelukket i sit Atelier. Tidsaanden vil ikke have et historisk Billede paa sin Væg. Jeg kunde næsten have Lyst til at male Landskaber dersom jeg ikke var saa gammel eller dersom jeg havde Kræfter til at kunne færdes saaledes at jeg kunde opsøge Motiver. De lange trange Tider have tillige gjort mig saa tone og spogfærdig for ikke at sige sløv og mat at jeg maaske neppe turde lade mig henrive af min egen Begeistring, dersom nogen saadan skulde komme over mig. - Siden Orla Lehmans Død er jeg næsten ude af Berørelse med den Kreds som bevæger sig i de aandelige Interesser Det falder ikke engang nogen ind at bestille et Portræt hos mig. Maaske der kunde falde en ny Neergaard fra Himlen ned i Atelieret. Jeg føler endnu baade Lyst og Kræft til arbeide i Stilhed hjemme. At jeg ikke har opnaaet en Plads som Lærer i Model Skolen har heller ikke været godt for mig, da den Virksomhed hvorved man kommer i Berørelse med de Unge dog maae have noget velgjørende i Forening med den Bevidsthed at udrette noget i sit Kald. – Ligesom den Bitterhed
●3●
det har fremkaldt hos mig at være udelukket fra mine Jevnaldrendes Stilling har skadet mig.
Men det var nu Grillerne det er fornøieligere at vende den anden side ud, og jeg kan da ikke nægte at jeg er særdeles lykkelig og dette stillede sig saa klart for mig ved Sølvbryllypsfesten, der ligesom har bragt mig Fred og et roligere Overblik. Alle Roserne fra den Dag blomstre nu i Haven og vi mindes jo endnu bestandigt om den Kærlighed som fra saa mange Sider kom os imøde naar vi ser saamange Tegn derpaa smykke vort Hjem. Jeg har ofte længtes efter at bede Dig at bringe mine Hilsen og Tak til dem Du Kjender af de mange Venner i hvis Navn Du bragte os den store gave, ligesom Du selv være takket for Dit trofaste Venskab Det Solskin som i den sidste Tid er faldet paa os, blev ved Sølvbrylluppet til et varigt ufordunklet Solskin som lyser paa vor Vei. –
I gaar fik vi Brev fra min Svorger i Bangkok, hvorved vi fik at vide, at alle Skibe i Havnen der vare behængte med Flag fra ”Top til Kjøl” paa Sølvbryllupsdagen, at alle Danske vare hans Gjæster og at vor Skaal blev drukket med dansk Hurrar!
●4●
I forrige Uge vare vi i Fredensborg og besøgte Svend Grundtvigs. Jeg og Kristiane blev der i 2 Dage, men Magdalene tog den første Dags Aften hjem til Huset. Vi traf der Frøhlich og det glædede mig at han var saa frisk. Desværre ligger hans Kone syg i England. Der er adskilligt at gjøre i Fredensborg for en [?Landsk after] Vejret var ikke det bedste men dog vare vi meget glade ved Touren. Jeg troer at Fru Grundtvig befinder sig vel i den sunde fredensborgske Luft. Vi have det alle godt, kun længes jeg efter en livlig Virksomhed, jeg er træt af halvt at drive.
Hans Kristian er nu paa Atlanterhavet, paa Vej til [?Claudix]. Han er flink og fornøjet. Sigurd er paa Lolland hos Frederiksen paa Baadesgaard hvor han som jeg haaber maler et par Studier efter Naturen. Karl Konstantin er paa Flinterup ved Slagelse hos en Skolekammerat: Friis. Signe er hos Veis og Maria hos Jørgensens, saa vi ere reducerede til faae Personer. Her er intet fornøieligt Nyt det jeg veed Redakteurerne slaaes med Pen og blæk og med bare Næver og truer med Pistoler. Lev nu vel kjære Skovgaard. Hils paa Nysø dersom Du er der.
Din hengivneste Const.Hansen.