1852-09-02

Mappe 3 nr. 25a og 25b

Kjöbenhavn den 2de September 1852

Nu kommer jeg og lægger mit Hoved op til Dig, min Ven. min Mand! Og så klapper Du mig paa Kinden, hvor det gjör godt, for det er saa længe siden at jeg sidst sad saadan hos Dig.

Idag er Veiret jo smukt saa Du har nok travlt med at see Dig om i Heden, gaa kun, jeg skal nok fölge med, Du behöver ikke at see Dig om, for jeg er lige ved Siden af Dig. Sæt Dig et lille Öieblik her paa Toppen af Banken, hvorfra man seer dybt ned til Fabrikken, see Dig om medens jeg fortæller Dig lidt om min Reise.

Margrethe vilde nödig lade mig reise, de Andre maatte nok, men Fru Skovgaard, det var det Værste, hun var ganske vemodig derved, men det maatte alligevel saa være og saa sad hun da en Stund paa mit Skjöd og knuste og trykkede mig lidt til God Nat og Farvel. Lehmann kom silde hjem, men jeg fik ham dog at see og fik höre Lidt om Dig; O! hvor det gjorde godt! jeg var saa underlig tilmode, jeg glædede mig ikke til at komme hjem og havde jeg havt Dig med, vilde jeg have glædet mig

●2●

saa grumme meget. Hvad skulde jeg egentlig herhjemme? mit Hjem er hos Dig og først naar Du kommer, föler jeg mig rigtig hjem.

Naa da! Vi kjörte da afsted og blev meget forbausede over den slette Vei, jeg havde sovet og vaagnede ved, at det jumpede og skumpede saa gevaltig og sommetider var det som om Vognen blev siddende fast i Sandet, jeg trode at Kudsken sov og vi var kommet ind paa Marken, men jeg saae ud og see vi var paa en Landevei; jeg spekulerede lidt paa om det var den Rette, men tröstede mig saa med, at Jörgensen jo lavede en ny Vei, og at det altsaa ikke var saa utroligt om den Gamle var slæt.

Eftermiddag

Gine kom og afbröd Skriveriet, hun fortalte at din Onkels alle tre er reist til Haderslev over Hals og Hoved, for den unge Agersborg er meget syg; De var blevet meget ængstlige, men deres Brev var dog beroligende, de bliver derovre til han er saa vel, at de uden Uro kan forlade ham. Mine er i Sverrig og bliver der nok hele denne Maaned, saa det er et Spörgsmaal, om nogen af Dem kommer til Veiby.

Saa nu reiser vi videre. Overfarten gik fortræffelig selv Fru Bech var rask hele Tiden. Der var 180 Passagerer, saa man kunde næppe röre sig, vi spiste paa dækket ved et Bord saa langt, saa

●3●

langt. Titus modtog mig paa Tolboden, om Aftenen var jeg lidt hos Höyens, jeg havde tænkt at være der i Ro, men der kom, Hammilton, som er kommet over til Guldbrylluppet, Lene Möller Susa (det var nu rart) og Keiser. Han var ude hos mig igaar og siger, at jeg blodt skal holde mig varm og saa tage lidt K. af D. Brystd..

Igaar spiste vi hos Höyens, om Eftermiddagen kom Ploug, Hammilton, Bissen, Fröken Collet og Otto Vestergaard. Ved hver Ny blev jeg meer og meer beklemt om Hjærtet, jeg længtes efter Livet i Veile og syntes det var frygteligt trættende at see saa Mange, jeg kan ikke begribe, hvordan Höyens holder det ud, nei! det Liv de förer er dog altfor selskabeligt.

Jeg var da ogsaa hos Fru Lundby, som jeg skal hilse Dig saa meget fra, men jeg var der kun et Öieblik, for ligesom jeg skulde gaa kom Frölich og han var vist en god Time hos mig og saae sig om; Dine to Billeder paa Galleriet som han ikke kjendte havde især glædet ham saa meget; jeg skal hilse Dig saameget, han troede næppe han fik Dig at see denne Gang, men til Foraaret kommer han igjen, jeg troer næsten for at blive.

Jeg kommer nok til at skrive en formelig Dagbog til Dig for Du skal jo höre Alt hvad der hendes, det er min morsomste Beskjeftigelse, saalænge har jeg det godt, men hele den övrige Tid er trang og uhyggelig.

●4●

Den 3de

Klokken er lidt over 8 nu, Dit Brev ligger foran mig, tænk Dig hvor hurtigt, det kom igaaraftes. Nei! hvor det gjorde godt, lad mig bare faa rigtig mange saadanne rare – kjære Breve; for af mig selv er jeg ikke stærk, jeg havde netop den Eftermiddag siddet og græmmet mig over at jeg var taget fra Dig, jeg syntes ikke jeg var til nogen nytte her, jeg kunde akkurat ligesaagodt være bleven borte; men saa kom Gertrude og hun sagde, at Titus havde været saa glad over at jeg kom hjem, det hjalp jo strax lidt, og saa dit kjære Brev.

Jeg mödte Marstrand igaar og skal hilse saavelsom fra alle de Andre har seet. Jeg var hos Vinthers igaar de havde det ganske godt, men Marie saae angreben, ud og hun hoster endnu dygtigt det lille Skrog, for resten var hun yndig og det varede ikke længe för vi igjen var de bedste Venner af Verden, i förste Öieblik var hun lidt sky.

Da jeg sagde til Höyen om de Penge og den Mand Du skulde have Beskjed paa, vidste han slet ikke noget derom, han vilde tale med Vinther, jeg skal nok gjöre mig umage for at skaffe dig Beskjed derpaa medens Du er i Viborg, men Du kjender Höyen.

Jeg har havt en Historie med Lövner, men det kan vendte til Du kommer hjem det var Synd at pine Dig med Huuslige For-

Mappe 3 nr 25b

●1●

trædeligheder, nu Du rigtig skal flinke Dig, jeg vil kun bemærke at hvis han kommer eengang til med det saa maa vi væk, men endnu har det ingen Fare.

Han bad mig spörge Dig naar han kunde faae sit Billede, det nyttede ikke, at jeg sagde Du ikke vidste det, jeg maatte love at skrive derom.

Titus har i en Skuffe, hvor vi ledte om og fandt Kogleformen, fundet en Jagtkniv eller hvad det nu hedder, og den har han faaet en stor Lyst til, han bad mig spörge Dig om han maatte have den.

Jeg kan ikke rigtig mærke at det er Vor Bryllupsdag, naar Du var hjemme vilde jeg pynte op og gjöre det Hele lidt net nu har jeg ingen Lyst dertil! Gertrude og Suse kommer her til Middag, men for resten skal jeg sylte Kirsebær.

Jeg fulgte hele den sjællandske Kyst, ligefra Veiby Kirke og til Kjb. , med en inderlig glad

●2●

Fölelse, med en rigtig hjemlig Fornemmelse, er det ikke underligt dog, at Jylland virkelig er som et fremmedt Land, ikke meer end at man först föler det naar man nærmer sig Sjælland, men dog saameget, at man bliver rigtig glad ved at komme tilbage til denne sin Födeö. Vort lille Huus saae ud akkurat som Ifjor, o! hvor jeg stirrede paa det og tænkte paa den straalende Tid vi der havde tilbragt, den lyseste, deiligste Tid i vort Liv. Idag for et Aar siden var det vi kjörte derud sammen.

Nanny og jeg kom i Begyndelsen af Overfarten hvert Öieblik til at sige Du til hinanden, og besluttede, derfor at gjöre det for Alvor, Fölgen var naturligviis, at vi den övrige Deel af Dagen sagde De, nu skal vi see hvordan det gaaer naar vi næste Gang sees. Jeg skal ogsaa hilse Dig fra dem begge to; det er en gruelig Mængde Hilsner jeg har til Dig, men jeg behöver vel ikke at ræmse Navnene op. Du veed hvem jeg har seet. Hils Din Verts mange Gange. Din g