1852-09-11

Bruunshaab d. 11. sept. 1852

[Gården i Viborg: mogensgade 31, Karnapgården, der havde tilhørt prof. J. F. Schouw]

Min egen kjære Kone! Hvorledes har de det? Jeg kan ikke nægte at wejg er lidt ilde til Mode over Dig, endskjønt jeg haaber det dog ikke har videre at betyde, saa er det dog saa slemt at være fra dig, og hvad vil det sige Cholorine? Og at Du om natten ventede ”en voldsom Historie”? Jeg haaber dog du har talt emd Kailser; jeg haaber saa smaat paa et brev imorgern, jeg haaber at Du fik mit sidste i torsdags. Det stormer voldsomt i dag, jeg kan ikke bruge det til noget dette Veir det er meget kjedeligt ellers kunde jeg snart være færdig, men jeg maa blive lidt alligevel, jeg har tabt Taalmodigheden. Nei jeg er dog blot nær ved at tabe den. Jeg er kommet i en ængstelig utaalmodig Stemning et sligt Brev skulle Du dog ikke have, jeg skulde jo see at tale rigtig med Dig, saadan som naar Du lægger Dit Hoved op til mig og ikke som om Du sidder i Kbh.: og jeg her. Fik Du min Blomst? Holder Du af den? Jo Du gjør! Om ellers jeg kjender Dig ret, og det gjør jeg. Jeg glæder mig til at komme hjem i min rene pene Stue. Du kan jo gjerne drysse lidt Studier omkring, men det duer vel ikke naar ikke jeg har gjort det? Hvor jeg dog længes efter Dig, jeg kan ikke rigtig bilde mig ind at Du sidder hos mig. I Torsdags var jeg hos [Skystudier – forarbejde til Bruunshåbbilledet – blyant – 33,5x54,5 cm – bet. Bruunshaab 1852 – Statens kobberstiksamling, inv. Nr. TD 709,4a] ●2●Zahrtmanns til Middag, jeg holder allerede af dem, men det er vel dog mest paa Din Anbefaling, og saa fordi de tale med saa megen Kjærlighed om Dig og Dine Forældre. Man har saa gjærne villet see dig her at jeg næsten har fortrudt at Du ikke kom med, jeg fortryder det dog alligevel ikke, for, en Dr. Berg, som jeg har truffet, sagde at det skarpe Clima ingenlunde var godt for Hoste. Jeg er ogsaa kommet til at holde meget af bruuns, jeg har det ogsaa her som Blommen i et Æg, ganske anderledes end hos Lehmanns den samme venlighed og Velvilie men paa en ganske anden Maade saa forskjellig som naturen begge Stder kun i det omvendte Forhold, hos Lehmann maatte man, aandelig talt tage frakke paa for at beskytte sig imod Blæsten, det behøver man ikke her, det Clima er mildt, jeg har sat og sætter endnu megen Preis paa de stærke Aander, og anseer det for gavnlig og opvækkende at omgaaes dem, men det bestandige Vagthold har dog noget trættende, eller rettere noget slappende, det milde, humane er dog saa velgjørende, især naar man føler at det er forbundet med Forstand, jeg vilde ønske Høyen og Lehmann og flere at deres Sind fandt mere Mildhed.
God Morgen min G! Paa denne Søndag Morgen1 Hvorledes har Du det i dag? Jeg blev afbrudt igaar Eftermiddag af Bertel Bruun som kom for at vise Fabrikken, det var meget morsomt, men dersom det skulde være Aarsagen hvorfor Du ikke kan faae dette Brev før Torsdag, saa er det dog kjedeligt, jeg vil derfor ikke sende det af nu, men give dig dagligt lidt mere til det skal afsted. Far Vel! Lidt, jeg skal ud og see mig om.
Det kom! Brevet kom! Det kan jeg ogsaa sige, tak Du velsignede Menneske. Et Par Dage efter at jeg var kommet her skrev jeg et i mine egne Tanker ganske vakkert Brev til Lehmann, jeg sagde deri at jeg antog Du svarede for Dig●3● selv. Jeg hører Zartmanns inde i den anden Stue, de skal spise her i dag, derfor igjen farvel! Den 15de. Paa et hængende Haar var det nærved at Du slet ikke ahvde faaet dette, men Fru bruun sørger for at Du faar det, om Gud vil.
Jeg er temmelgi fortvivlet over veiret, dette er den 5te Dag hvor ejg intet kan bestille, og saa fryser jeg tillige, hvordan gaar det Dig? Jeg har nu taget min beslutning, jeg vil see Veiret an denne uge ud, jeg behøver blot én god Dag, Søndag tager jeg herfra til Aarhuus Mandag Morgen med Iris til Kbh: skriver Du strax Du faaer dette, saa kan – Nei jeg kan ikke faae det – Altsaa paa Mandag – med Guds Hjælp -