Skovgaard
Ca. 1883
Afsender
Niels Skovgaard
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Begyndelsen af brevet mangler. Niels Skovgaard skriver om sit arbejde og videreformidler råd om kost til Joakim Skovgaard, som er i Italien.
Transskription
[Begyndelsen af brevet mangler]
Udstillingen, for jeg tænker da ikke at det er kasseret, skulde jeg naturligvis prøve på at komme bort fra de tunge luft og lys løse farver, og endte så |i en| bleghed uden lige. (Nu lader det til at mine hede billeder bliver meget godt danske, hvorimod jeg ikke ved hvad jeg skal tro og tænke om mine børn fra Bengts, i begyndelsen lignede det ganske de impresionist arbejder jeg har set, det havde det samme vanvittig blå i skyggerne som nogle af dem, men nu begynder det mere og og mere at få en flov, sød gelé eller geléagtig karakter, ikke dets mindre går jeg på med dødsforagt, bare jeg får solskin nok, men det skal vist holde hårdt. Å! gid jeg blev færdig med mine billeder i sommer, så vilde jeg se at komme til Vesterhavet til næste år, i så tilfælde vil jeg se om jeg kan få Karl Jensen med.) Det er skam uheldigt at Din mare kludrer, skulde Du ikke hellere tage helt og holdent op til Zartmands by,
●2●
for Du må nok blive kolorist, men ikke få kolera, men det må nu selv passe på. Onkel råder Dig på det bestemteste fra at drikke den syrlige landvin. Du skulde holde Dig til mælk. Det passer mig godt at Du ikke bliver så længe der nede, så kanske en anden gang komme der sammen, så kan Du så [?] klare det med sproget. Det er noget væmmeligt noget med Zartmands modeller, er de ikke blevet skikkelige? Kan man ikke vente med at betale sådan nogle bæster til man er helt færdig med den. Jeg har slået afskillige aftener og luret på odder, nede ved åen og langs med padderokkerne er der så forrendt af dem, det er lange stier, den kom også en aften, og jeg skød, men blændet som jeg var af skuddet i mørket var jeg ikke rap til at give den andet skud, jeg så kun tåget at den slog saltamortaler højt op i luften, og den jeg skulde skyde igen plump den i åen, der skød jeg efter spidsen af dens kølvande, men
●3●
væk var den. Der vedblev i flere [Overstreget dage]|nætter| stadig at komme friske spor af den, men så hørte det op i længere tid, og jeg hørte op med at stå der, men nu er der begyndt at komme spor igen, så jeg begyndte min idræt igen i går, nu kan jeg jo med det samme passe på ænderne. Onkel så forleden en agerhøne der rugede. Jeg fik da akurat set Dit hjemsendte billede før end jeg rejste her til, det er meget godt synes jeg, er det sandt hvad Henriksen sagde, at Du vil male billede af det samme som den tegning til Cathrine ? Henriksen bad mig sige at |fotografi|pladen til tegningen af Fina med ungen er ødelagt, så dersom Du vil have flere eksemplarer så må han have Tegningen igen at fotografere efter. jeg gav ham den ikke da jeg havde dårlig tid,og jeg først vilde lade Dig om at gjøre ham ulejlighed, men vil Du have det, så skal jeg nok levere ham
●4●
den når jeg kommer hjem. Jeg får ikke den udstilling hjemme at se det er kedeligt nok, men jeg må nu nære mig. Richard Steenberg var i København nogle dage, det traf sig så heldigt at jeg fik ham at se, Bodil S. var der også han havde nok været der i længer tid, men havde ligget på Diakormise Stiftelsen, hun er nok i det hele taget temmelig ynkelig.Catrhine og Jeg tog en dag ud til Knabstrup, det var en rar tur, de havde det godt, der er kommet en Fredie på Tejlværket. Ja Cathrine har vel nok skrevet til Dig at hun skal bo hos ta|n|te Sysette, det er rigtig rart. Lillan skal døbes den 5 te August, Onkel siger at han ligner en flagermus, og han har også et par gevaldige øren, dersom det er nødvendigt at han skal have to mandlige faddere, så må jeg til det. Nå gid maven må være i orden, og Du må have held med Dine billeder. Man hilser. Hils Z og V. P. meget fra Din broder.
Fakta
PDFFørste side mangler, dateret ud fra at Joakim er sammen med både Zahrtmann og Viggo Pedersen. De tre var i Italien 1883-1884 sammen med Th. Phillipsen og den belgiske maler Rémy Cogghe.
Begyndelsen mangler på brevet.
Mappe 18 nr. 28