1883-02-16

Mappe 18 nr. 15 a + b

Rosenvænget 16 Feb. 1883

|Besvaret|

Kjære Joakim!

Du beder om at høre min mening, vel! den er at det vilde være galskab om vi unge udstillede særskilt. Der var jo nok lidt tale om det lige efter Nytår, nu husker jeg ikke bestemt om det spørgsmål var fremme på vores møde, men jeg synes |at| det |var det| og at det lige straks blev besluttet, ikke at gjøre noget Skridt i det på opositionelt skridt der; i hvert tilfælde har alle her hjemme nylig været med til at vælge til udstillingskommiten, og når de lige har det, vilde det da være latterligt ikke at vilde udstille, og hvorfor gjøre sig selv latterlig? så burde man |da| ikke heller have valgt at – og modtaget valg til den ting.

Udstillingskomiteen er Blache, Exner, Heins, Hansen, Jerndorff, Krøyer, Stein og naturligvis Meldahl. Du skriver at det skulde være for at vise at de unge har mindst ligeså megen dygtighed som lemmerne, det tror jeg er aldeles unyttigt; skulde det være de ældre som |det| skulde vises, så siger jeg, at de meget godt kan se det når der udstilles samlet, og er der nogen som ikke kan det, så kan de det såmænd heller ikke når der udstilles hver for sig; |og| skulde det være publikum, så er det såmænd ligeså overflødigt, for alle bladene er jo hvert forår enige om at bearbejde det sådan i den hensende, så at der snarere var grund til at gjøre noget, for at vise det, at de lemmerne ikke består af lutter øjer.

Da jeg havde fået Dit brev, hvori Du fortæller, at Du har de forskrevet Dig til Hasselris eller Zartmand, eller hvad det nu |er| var Du har de og gjort, havde vilde

-2-

jeg |egentligt| straks have skrevet til Dig, men det blev ikke til noget, og jeg har gået og haft travlt, og jeg ved ikke hvad, og har da, som jeg vist ikke behøver at fortælle, ikke fået skrevet før nu. Den sag med med adressen er der jo mere mening i end i udstilleriet, men jeg er dog ikke af samme mening som Du.

Efter hvad jeg har kunnet mærke, er grunden til nægtelsen egentlig den, at man synes, at der slet ingen ting er vundet ved den nye reform af Akademiet, man siger, 9 mod 23 det er jo intet det de kan jo ingen ting sætte igennem, og man finder at grundlaget (nemlig selvsupleringen) er pine galt, og vil derfor ikke arbejde på det. Min mening er ganske vist også at grundlaget er galt, men jeg synes at man dog skal at arbejde på det indtil videre, fordi jeg ikke kan få i mit hoved at der ingen ting er vundet, foreløbigt er det ganske vist ikke meget, men en gang vilde de (når man var gaet ind på reformen) der ønsker selvsupleringen ophæved, dog blive i flertal [der] i Akademiet, og så vilde det rette øjeblik være kommet til den ordning vi ønsker, og det vilde dog sikkert ikke vare nogen evighed inden det vilde ske, de fleste inde i Akademiet er gamle, jeg indser heller ikke at man ad den vej man går skal komme hurtigere til målet, for der er ingen grund til at håbe, som man kunde ifjor, at kongen og ministeriet går ind på en ordning som

-3-

vi synes om, nu de lige har slået én fast, efter alvorlig overvejelse, (der har været statsråd i den anledning), ja der kan komme et nyt ministerium, men det hjælper neppe, for kongen underskriver såmænd aldrig et forslag efter vores hovede.

Nå! om man nu ikke vilde gå så meget ind helt gå ind på den ny ordning, så kunde man dog for at prøve om der kunde gjøres noget, foreløbig vælge 9 ind, de kunde jo altid komme ud igen, og Akademiet havde da ikke vundet det mindste. Jeg er nu fuldkommen overbevist om, at når der blev valgt 9 ind, som vilde tage fat, (det at der har været sådan en enighed i at nægte tyder forresten på at man har været |er| noget bange for at komme ind og tage fat,) da kunde der udrettes ikke så lidt, for der er såmænd mange i Akademiet, der vilde være med til forbedringer, til bevis herfor anfører jeg, hvad Du måske ikke ved, at i Akademiets forslag til omordningen (som ministeren jo ellers næsten ganske har brugt,) var bestemt, at professorerne ved skolerne, ligesåvel som de andre medlemmer, skulde falde for aldersgrændsen af 70 år, det har ministeren strøget, for at slippe for at give dem pension, men det beviser, at Akademiet kan se at det er galt med de gamle professorer, og at det nok kan være villigt til forbedringer.

Når der nu rigtig

-4-

blev taget fat, kunde det dog måske nåes at få de pensioner, og andre forbedringer kunde der vist også være blevet, istedetfor som nu da det ? vel bliver gående i sin gamle tummerum, det havde dog i alt fald været en prøve værd.

Nå! Hvad Dig personlig angår, da kommer det jo ikke mig ved, enten Du skriver på eller ej, men når Du spørger, så svarer jeg, at der dersom jeg havde været valgberettiget og de andre nu ikke vilde gå den vej jeg synes er den rette, så jeg havde dog måske, skønt jeg er ikke sikker på det, fulgt trop, for ikke at svække deres kræfter, da jeg jo hvad tingen selv angår er enig med dem; men som ikke valgberettiget hvor jeg ikke er nødt til at træffe et valg holder jeg mig absolut udenfor, selv om det kunde ske at Akademiet gav én udstillingsmedallien, så kunde man da nægte at tage imod den, og hvert tilfælde kunde man så altid, når man på den måde blev valgberettiget slutte sig til oppositionen, fordi man havde den medalie behøvede man da ikke at støtte Akademiet.

Til slutning vil jeg kun bemærke at jeg finder, det er en væmmelig agititation de har ført der nede, hvad er det for noget at trække op med Søren Kirkegaard og Corsaren, og med at stemple dig, dersom Haselris havde talt om at stemple mig, ved jeg knap om jeg havde dyet mig for at vise ham døren, nå! det kommer jo ganske an på hvordan han kom med det, det ved jeg jo ikke noget om, så jeg skal ikke dømme om den ting.

Nå! nu er klokken 1 og jeg skal til fransk

|i morgen tidlig. Godnat!|

-5-

Brev 15b

17de februar

Ja! I går aftes leverede jeg jo rigtignok en ordentlig lang forklaring, den bliver skam rar for Dig at tykke, nu skal jeg se om jeg idag kan levere noget lystelig, det bliver vist ikke store sager, og først må Du også døje et par forretninger. Jeg var oppe i Hanbergs butik og spurgte, og fik at vide, at det er en tysk, eller måske, ja nu kan jeg skam ikke huske det; en Italiensk tolk som det drejer sig om, vil Du ikke nok lidt snart, for at jeg kan få det besørget inden jeg rejser, lade mig vide, om du så kan huske om den er betalt, jeg har ikke kunnet finde nogen regning på den. Jeg har fået pengene fra fru Lautrup. Der boer nok ingen i Goldschmidts sted, som kan give mig deres adr: siger Cathrine, men jeg skal gå til hans butik, der må jeg vel kunde få den. Du må også endelig snart give mig besked om jeg skal anmelde Dine billeder til udstillingen, ja Arons torp skal der jo ikke, men vel vaskerpigerne og Dit italienske

-6-

de skal være indmeldt inden 10de Marts og Du må lade mig vide, hvad jeg skal kalde dem samt prisen o.s.v. Dine vadskerpiger ser rigtig godt ud i rammen, den koste 62 kr, men jeg vil ikke bestemme noget, det skal Du og give mig besked. Husets kasse er snart ganske tom, så jeg ved snart ikke hvordan jeg skal klare Dine udgifter, nå! jeg kommer vel til at låne Dig. Nu håber jeg ikke at jeg har glemt noget af de mange småting som er til bunken.

Ja Cathrine har vist fortalt Dig om den store opera, som vi skal optræde i, Du går ganske vist og slikker dig om munden, når jeg fortæller at jeg skal kysse alle damerne, undtagen Cathrine, ja når jeg tænker mig om så skal jeg vist heller ikke kysse en lille norsk frøken Gerdrum, men frøken Petersen og en frøken Nivenhøjs (dette er stavet efter ? lyden) skal jeg da, nå! jeg kommer vel til at give nogle smask i luften og se om jeg kan bilde tilskuerne ind at det er kys. Medfølgende fotografier er den overraskelse

-7-

som Ludvig har forberet Dig på, de er blevet til på den måde, at han i julen havde lånt et fotograf aparat, og så gik vi med en mageløs ivrighed og fotograferede, resultaterne er vel ikke glimrende, men de er dog ganske morsomme at have.

| Hør Du ved da vel at frøken Westengård er død for en 14 dage siden. Fru Høyen er meget sløv og lidende.|

-8-

(Du spørger, hvad jeg bestiller, foruden at radere, ja alt muligt omtrænt, men desværre får jeg derfor næsten ingenting udrættet. Det vigtigste er at jeg maler mig selv, men hvad mon det bliver til?) Nå nu må jeg skam standse, dersom jeg vil have middagsmad i dag, for brevet må ikke ligge til i morgen. Jeg skal hilse fra Molktes og mange, mange andre. Hils Du også og lev vel.Niels