Skovgaard
1917-05-03
Afsender
Niels Skovgaard
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Brevet omhandler en gave til Johannes Kragh fra de tre søskende Skovgaard. Niels Skovgaard skriver også om nogle billeder af P.C. Skovgaard som har været malet over med gult.
Transskription
Mappe 19
Brev nr. 55 3.5.17
Kære Joakim
Når efter Din mening Cathrine kan komme gratis med i gaven til Kragh, hvorfor skulde det så være nödvendigt, at Du giver mig noget andet, hvis det bliver en af de Tegninger, jeg ejer, som vi giver Kragh. Jeg synes ikke dette er helt logisk. Jeg har nu den forestilling, at det flere gange, er Dig, som har givet, hvor en gave var på sin plads, og selv om Du kun har gjort det i Dit eget navn, så har vi andre bedre kunnet undlade at give noget, så det har været en fordel for os. Til [?] sölvbryllup (3)
-2-
sendte jeg ham en lykönskning skrevet på en af mine raderinger, det var lidt lidt, men når Du har givet ham en Tegn. af fader, så kan det vist gå an dermed. Nej! Jeg synes godt at jeg i dette Tilfælde kan vi alle tre tage af min bunke, kun kommer det an på at finde hvad der er passende. Jeg sender derfor hermed nogle vandfarve og andre Tegninger og beder Dig Tage dem af dem, som det skal være. Gjör mig en Tjeneste, at bestemme dette.
Den lange fra Venedig har jeg köbt hos Magnussen for 200 kr., d.v.s. det var jo en byttehandel, men det var hans pris på den. Nu vilde han sikkert forlange
-3-
meget mere. Hvordan dette står i forhold til det, som Kragh har ofret på udstillingen, ved jeg ikke, men nogen lille gave er det da ikke. Der er jo andre af de Tegninger jeg sender, som er mindre være i penge, men de er mulig ikke presentable.
Den fra Tisvilde hegn vil jeg selv ligeså gerne beholde som Venedig. Mon ikke den lille fra skovmosen igrunden var den rette, for Venedig har en skjold.
Nå nu må Du afgjöre det.
Tilgiv at jeg sidst glemte at svare på spörgsmålet om det billede laCour har ejet.
Cour
Jeg synes ganske bestemt at huske, at det ikke har været overmalt med en lyssegul Tone, sådan som ”Lynfælden”. La
-4-
köbte det af fader selv.
Det lille billede (mörke) med solen på og To drenge på en anlöbsbro, har været overmalt med gult.
Ligeledes et lille portrait af mig som barn. Så husker jeg, at det år fader kasserede [?Lynfælden], havde han foruden denne sendt et andet billede til udstillingen, men da han under ophængningen så dem der, Tog han dem begge (alt hvad han det år havde) hjem og overmalte dem med gult. Det andet blev senere malt på ny. Jeg synes det var Webers billede (fra badebroen ved Nysö), men Tör ikke påstå det. Mulig det kan regnes ud af årstallet på det. Jeg kan dog ikke nu undersöge dette, for jeg har ikke fået kataloger pakket ud endnu efter flytningen.
Det var kedeligt, at Maria ikke kan benytte denne ferie til udflugt. [?Lynfælden] er fra 1871.
Broder Niels