Skovgaard
1886-01-15
Afsender
Agnete Skovgaard
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Agnete Lange skriver om difteri-smitten og viser interesse for det portræt af Charlotte Schrøder, som Joakim Skovgaard er i gang med.
Transskription
Mappe 47- 11
Thorvaldsensvej 15/1 86
|Tante Susette sagde at Du vilde læse italiensk med, det var morsomt! Hilsen fra Fader og Moder, Ingrid, Petrine fra alle
Jeg tør ikke sende to Breve som jeg fik i Rosenvænget til Dig, da jeg er usikker paa om dette naar Dig.|
Kjære Joakim! Hurra! Jeg glæder mig til Du kommer. Ved Du hvad, naar Du først er kommen til havnen, maa Du virkelig ikke holde for lang Karantaine, jeg skal hilse fra moder og Fader og sige at det vilde aldrig være faldet dem ind, at Du kunde føre Smidte, men da Du selv taler derom kunde Du jo tage en Frakke paa, som aldrig
-2-
har set Askov og for at være endnu forsigtigere, kan Du jo vaske Dig i Karbolvand. Men det falder mig ind, at Du kunde føre Smidte med større Rimelighed til Beckers, det er maaske bedre, at lade den Frygt flyve, hvis dette ikke var faldet mig ind, havde jeg jo adresseret dette til dem i Fredericia der kunde det med større lsnarerel Rimelighed naa Dig end paa Askov, nu da jeg ved, Du kommer Lørdag angrer jeg, at jeg ikke fik skrevet til Dig igaar eftermiddag, ef-
|Hvis du ser Jenny la Cour saa hils hende og ønsk god bedring.|
-3-
-ter at jeg havde været i Rosenvænget og før vi fik Besøg af Hjalmar Jensen, jeg opgav det, fordi jeg ikke tænkte, det kunne naa Dig. Din Udskrift har været ganske rigtig, Thorvaldsens vej er ikke blandt dem, der skal mærkes ”F”, den hører til Vesterbro. Tak for Dit Brev, jeg fik igaar. Det er skammeligt, jeg har forsømt at sende Hilsener, men nu har Du da i det sidste Brev, faaet et nogen at bringe; Du ved nok, jeg holder meget af alle Familierne, og hvem Du ser maa Du endelig hilse, ogsaa Knudsens dem havde jeg glemt at bede dig
-4-
hilse herhjemmefra; Du ved jo at jeg skylder dem alle saa megen Tak for i Sommer. Ogsaa Tak for Dit Brev, jeg fik lige nu.
Det er morsomt med lille Julie, der skal muntre hendes Moder. Hun kan vist næppe huske mig, spørg hende om det, og tak hende for hendes gode Vilje med at holde vort Bryllup. Hun har det vist fredeligere om Vinteren end om Sommeren for saa kjæler alle Pigerne for hende, men hun tager rigtignok værd mod al Smiger uden at tage Skade deraf. Nu havde jeg nok Lyst til at se Billedet, Du har tegnet, men det kan jeg jo |ikke. Farvel Du kjære! Paa Gjensyn – Din Agnete|