1886-03-23

Mappe 47-56

Antoinettesminde d. 23 Marts 1886

Kjære Joakim!

Først Tak, fordi Du var så elskværdig at huske vor Bryllupsdag, som ganske rigtig er den 21. det er uendelig rart at få en Hilsen fra dig, og vi fik den jo oven i købet fra jer begge 2, som I sidder der så rart med hinanden og ser så hyggelige og fornøjelige ud, så det er en Lyst! Det er virkelig en højst rart Billede, og ligner begge Parter meget livagtigt, måske bedst Dem selv. Ruth har havt fat i det og peget på Dem, som den hun bedst kendte.- Og vi skal med til Bryllup det var skam herligt, og jeg glæder mig umådelig meget dertil. Det er dejligt at De bryder Dem om at få os med; - men jeg vil dog dertil bare bemærke, at havde De været hjemme da vort stod, så havde De været selvskreven til at være med den Gang

-2-

Men der var lovlig langt til Hellas!

(Så undskyld jeg ser, at jeg både har taget noget forkert papir, noget jeg ved en fejltagelse har tilranet mig, og at jeg endog har vendt op og ned på det – er det slemt?)

Selvfølgelig (som Deres Fætter Johannes Kragh siger) siger vi hundrede tusind tak og tager umådelig gerne derimod, og indrette os på at komme til Byen på den Tid, nej hvor skal det blive dejligt – om ellers alt går vel! Egentlig talt skulde vi vel takke Proffessor Lange og Frue, men det kan De jo gøre for os, hvis De synes. For vel vide jeg, at det er Dem selv der foreslår os; men det er dog disse, der endelig skal sige om de vil have sådan et Par simple ude fra Landet med. Viggo kommer vist til Byen til Udstillingens Åbning, og så ses De jo nok; jeg selv vilde også gerne været med, men det bliver dog næppe til noget, og nu kunde det jo også passe, at jeg slog 2 Fluer med et Smæk, så Udstillingen og kom til Bryllup med det samme

-3-

Hu hej sikke Løjer!

Vi havde en rar Dag i Søndags, gik til Alters,og var oppe i Præstegården hvor første bryllupsdag stod. Vi glæder os over de 2 År, som er gået og håber til Gud på de næste for os og vores elskede lille Pige.

Og vi holder virkelig mere af hinanden nu end den Gang, ”jo længer det må vare des mindre står den fare, des gyldnere den bliver”. Det er som en skat man kan tage til hver Dag.

De glæder Dem vel rasende? Er det ikke en forunderlig Tid denne, med alle sine forberedelser! Hvis De ikke synes så synes sikkert Deres Fæstemø det. Hils hende mange mange Gange og tak hende fordi hun ikke har noget imod at vi fremmede – for hende – skal være med på hendes store Højtidsdag.

Gud ved om hun egentlig kan lide, at jeg uden videre kalder Dem Joakim?

Farvel og tusind Tak for Lykønskning Billede og ikke mindst Indbydelsen!

De er nok så rar at kyle dette i Postkasse når De går ud til Agnete?

Deres Elisabeth

-4-

J.S. Trier, Vesterbro V.

Så nu kom Posten og Viggo fik ikke skrevet

Han takker naturligvis