1867-04-04

Firenze 4 April 1867.

Gode Hr Skovgaard!

Rigtignok burde mit Brev være i Rosenvænget idag, istedetfor at blive skrevet i Firenze, men jeg haaber de vil undskylde Forsinkelsen, og i Anledning af Deres Fødselsdag idag modtage min hjertelige Lykønskning. Af Overskriften har De nu vel allerede sluttet at jeg er paa Hjemrejsen, for en halv Snes dage siden forlod jeg Roma, omendskjønt jeg ikke blev rigtig færdig med mine Vinterarbejder, Grunden er at jeg var kommen til det Punkt enten at forlænge Opholdet i Syden endnu meget længere, eller tage det overtværs og rejse pludselig afsted. Jeg har allerede i længere Tid, lige siden min
●2●
første Tour i Sabinerbjergene gaaet med et Billede i Hovedet, saadan en varm tør Dag, henover nøgne Strande og derude, vild og øde og ensom, men Tanken kunde ikke vinde rigtig Form, imidlertid begyndte det at klore sig og midt i Februar begyndte jeg paa et saadant [Overstreget:?] Billede, maaskee temmelig stort, da jeg jo ikke havde saa meget Studium eller Kjendskab til et saadant Motiv, som der vistnok fordres for at give Billedet Fylde. Jeg arbeidede paa Kraft en 3 Ugerstid, men saa var jeg ogsaa opslidt og al min Lyst til dette Billede var forbi, jeg indsaa jeg kunde ikke løse denne Opgave uden at tage en hel Del Studier til det, og naar jeg tog ud i Bjergene for at gjøre det, da var jeg vis paa,
●3●
at jeg vilde have det helt anderledes, og derfor kasserede jeg det, og for ikke at vakle og vrøvle spændte jeg det af Rammen og satte det op i en Andens Værksted, der staar det nu, og jeg har egentlig ikke fortrudt det, thi jeg er saa træt og længes inderlig efter de hjemlige Egne. Paa den anden Side var det nær ved at jeg kunde have faaet Lyst til at blive hernede et Aar eller to endnu, thi et dejligt Land er det jo, og Fylde og Friskhed har jo rigtignok Livet i Roma i høj Grad; nu begyndte ogsaa Motiverne at vælte ind paa mig, istedetfor at jeg tidligere stadig havde tænkt paa Dansk, jeg mener med Hensyn til Motiver, saa begyndte jeg nu virkelig at Tænke paa italiensk, men
●4●
ved siden heraf laa dog en stærk Længsel efter Hjemmet, en Følelse af at kun hjemme kunde jeg faa rigtig Ro til nu at begynde ligesom fra for fra igjen. Hvorvidt jeg nu virkelig har havt nogen egentlig Nytte af denne Reise, ja det er vel vanskeligt for mig at sige, noget slukøret kommer jeg jo nok hjem, mine Arbejder er jeg rigtignok ikke tilfreds med, og den gamle Vise, med Haabet til Fremtiden, den bliver jeg nu snart for gammel til at synge, skjønt jeg ikke har Andet at gjøre, imidlertid Mod og Lyst til rigtig at tage fat naar jeg kommer hjem paa Tordenskyer, Rugmark, Bøgeskov og Bølger det har jeg, og derved faaer jeg lade mig nøje. Jeg vilde nu gjerne sende Dem en Hilsen fra den skjønne Stad ved Arno, men jeg veed ikke, hvor jeg skal be
●5●
gynde, min første Gang, da jeg henimod Aften var kommen her til Staden var naturligviis til Domkirken, og jeg blev og bliver hver Gang jeg spadserer derhen og det er næsten daglig, stadig slaaet af det Spil og Liv og Ynde i denne mægtige Bygning, især er jo Klokketaarnet vidunderlig fint og skjønt; Hvorhen man gaaer er der jo Noget at see paa i denne underlige By, paa Grund af Gigt i Nakken har jeg ikke faaet Strozzi rigtig beseet endnu, thi Gaden er saa smal, at man rigtignok maa bøje sig stærkt tilbage for at see denne Bygning, og som sagt min overnævnte Svaghed vanskeliggjør denne Bevægelse. Fra Malerisamlingerne, hvor jeg daglig tilbringer en 5 á 6 Timer, har jeg vel ogsaa mange en Hilsen til Dem, især havde jeg længtes efter de to Landskabslige
●6●
Ting af Rubens, da jeg, med Undtagelse af et Par Smaating i Paris, ikke har seet noget Landskab af ham, og derimod hørt saa meget derom, ja det er kostelige Ting, jo mere jeg seer paa dem jo kjærere bliver de mig, om dem som om meget Andet vil jeg imidlertid ikke skrive, men opsætte til mundtlig Drøftelse, hvilket jeg haaber omtrent vil skee om en Maanedstid. Her er et deiligt Billede af Dubbalo som De maaske ogsaa husker, det hænger i Palazzo Pitti. Jeg standsede paa Vejen hertil fra Roma i Perugia, og havde en deilig Dag der, man har samlet en del sammen fra Kirker og Klostre og deraf lavet et lille Galleri af den umbriske Skole. [Overstreget:og] Om Eftermiddagen saa jeg i et Kloster lidt uden for Byen nogle Billeder af Perugino, som glædede mig meget, ja
●7●
her i Kunstakademiet er der da ogsaa et kosteligt Billede af ham. Idet hele taget jeg kan saa godt gaa ind paa Alt før Rafael, men Alt det som kommer efter den store Tid, disse Caraccin o.s.v. ja den er jeg næsten bange for, jeg tør ikke sige mere om den for, ikke at forsnakke mig. Ogsaa for store Bousgaard og store Byer begynder jeg at faa en uhyggelig Rædsel, naar jeg derfor nu bliver færdig her i Firenze, faaer seet lidt paa Francia i Bologna, været i Venezia, faaet rigtig set paa Leonardo i Milano, saa stikker jeg med stor Fart over Alperne, reiser med Feltog igjennem Tydskland, ogsaa, ja saa er det gjort. Vil De nu hilse Alle, som bryde Dem om en Hilsen fra mig, gid jeg maa træffe Alt vel i Rosenvænget, naar jeg kommer.
De venligste Hilsner til Deres Kone, Bør
●8●
nene, Zacho og selv være De hjertelig hilset
Med Højagtelse Deres forbundne
Jannus la Cour