Skovgaard
1884-10-28
Afsender
Joakim Skovgaard
Modtager
Wilhelmine Skovgaard
Transskription
Mappe 17
Brev nr 10
Frøken Vilhelmine Skovgaard
Adr Hr. Vekselmægler Aggersborg
Holmens Canal No. 4.
Copenhague K. Danimarca.
Venezia 27 Oktober!
Kjære Faster! Tak for kortet, det afspejlede den bedste varme som er i norden, selv når dagene bliver korte og mörke og man går med snue, som jeg nu har fået her, jeg havde ellers næsten glemt at der var noget som hed snue. Hvad er der i vejen med E. Cruusberg, hun har overanstrængt sig, og kan ikke komme sig, det er meget slemt, synes jeg. Nå Du har været flyttekarl; jeg er spændt på hvordan I har lavet det til os, jeg gad nok vide om der ikke bliver et eller andet jeg foreslår forandret. Og det huer mig ikke at Tante Gyrithe har valgt at ligge i strygestuen og få træk gennem vinduet af al vor dejlige nordenvind. Det bliver måske ikke så löjerligt at komme hjem, og magelöst dejligt, men sommetider er jeg bange jeg bliver uartig, og vil længes mere efter syden end jeg har lov til, for for hver mil det i denne tid går mod nord, og farverne bliver sortere og alt tristere, er det værre og værre at sige farvel, selv Venezia smager mig ikke rigtig, gid jeg dog havde taget den på nedturen for 2 år siden og ikke nu. Jeg ved nok, at her er hverken Du, eller alle I andre kære, eller Grundhuset, så det bedste har dog Danmark for sig selv. Ja Faster, de gamle og de unge er forskellige, men at Du fölger så godt med de unge som Du gjör, at Du endnu er så böjelig så Du kan det, tjæner til stor, stor ros for dig, måtte bare vi unge til gengæld kunde give de gamle hvad der tilkommer dem. Hils Onkel så meget, tak ham og sig, at jeg har ikke glemt hans mindegave, at jeg endnu ikke har köbt den ligger i, at allerede i Grækenland skrev jeg mig noget bag öret, men der kunde jeg ikke få det, men i Dresden derimod, eller i altfald i Berlin skal det blive til noget. Og skulde jeg blive snyt, og ikke kunne få det, er dog noget andet jeg kan skrive efter til Rom. Hils Alle Din Kim.
Herfra 2de November til München.
Fakta
PDFInge Gyrithe Aggersborg (senere Friis)
Elisabeth Cruusberg
Joakim Skovgaard
Wilhelmine Skovgaard
Mappe 17 nr. 10