1906-08-22

Mappe 42 brev 38
Øster Farimagsgade 9
Den 22 ende Aug. 1906

Kjære Kim!
Jeg vilde forfærdelig gjærne været op til Eder, men i Ferien havde I jo saa mange, og jeg kunde ogsaa saa daarligt stykke min tid mere ud end jeg allerede havde gjort.
Imidlertid haaber jeg endnu paa at jeg kan naa at flyve op til Dig, mens Du er der endnu, for jeg vil forfærdelig gjærne se Domkirken.
-2-
Men nu vil jeg bede Dig høre lidt paa mig, min kjære gamle Broder. Du tror dog vist om mig, at jeg er et alvorligt Menneske selv om Du paa en Maade ikke kjender saa meget til mig. Jeg har besluttet mig til at rejse med ud i Verden – ja besluttet er egentlig ikke Ordet, men jeg har følt, at det var hvad jeg skulde og maatte gjøre. Det er kommet ganske stille lidt efter lidt, voxet frem indtil jeg nu ved, at det er hvad Vorherre vil hjælpe mig med, og ikke med
-3-
noget andet.
Jeg vilde saa gjærne, at I skulde tro paa, at det er saadan, selv om I har ondt ved at forstaa mig.
Det er jo ikke saa nemt, naturligvis – men det andet var umuligt.
Aage skal naturligvis med; det er netop det, at intet rives i Stykker, der er saa vigtigt for mig især for Drengens Skyld.
Paa saa mange smaa Maader er jeg blevet advaret, ved saa mange smaa Vink, saadanne som man kun forstaar, naar

-4-
ens Sind er vaagent for det.
Og der er slet ingen tvivl i mig.
Vil Du nu læse dette i Kjærlighed?
Hils alle saa meget fra mig.
Din Søster.
Hos Nielses har de det godt undtagen Hjalte, der strax blev forkølet, da han kom fra Refsnæs, og endnu lligger.