1895-08-06

Mappe 21

Brev nr. 2

6. august 1895

Kæreste lille Sam

Lige nu modtog jeg Brev fra Hilde med Meddelelse om den store Sorg, at jeg aldrig skal se vor elskede, gode Onkel mere. Hvor jer er bedrøvet, og hvor jeg føler varmt og inderligt med Dig, kære Sam, og med alle Slægt og Venner, som holdt af Onkel og nu sørger over ham. Du, som var om ham, og som var saa

-2-

indlevet med ham, vil naturligt føle savnet stærkest, og derfor skriver jeg til Dig, kæreste du, for – saa godt nogle Linier paa Papir kan udtrykke det – at sige Dig, hvor meget jeg føler med Dig i Din Sorg, og hvor meget jeg tænker paa Dig med den kærligste Deltagelse, og hvor meget jeg haaber og ønsker, at Du maa vinde over denne første savnrige Tid, saa godt som mulig. Du ved jo, vi

-3-

alle holder saa meget af vor kære Sam. Hvad der kan trøste os alle er, at Onkel ikke skulde lide svært eller længe, ti det havde vært drøjt for ham at udholde og for Eder at se paa. Saa let han gik bort, den elskelige Onkel, skriver Hildegerd, ja det var godt at Døden blev mild og blid for ham, der altid var saa mild mod alle, saa god og hjælpsom; hvor har vi dog alle meget at takke ham for, og hvor mange Glæder og Fornøjelser skylder vi ham

-4-

ikke. Store betydningsfulde Tjenester har han vist os alle, men ikke mindst gjorde alle de smaa Glæder, der viste, hvor han tænkte kærligt paa alle, at man holdt af ham, som vi alle gjorde. Og nu skal jeg aldrig se ham mere!! Man har saa svært ved at tro paa, at det er saa; jeg haabede altid at træffe alle, naar jeg kom Hjem en Gang. Men der er intet andet for os end at takke, fordi vi beholdt ham saalænge og saa se at bære Savnet og Sorgen. Som jeg nu skriver om ham, strømmer Minderne om ham ind, og Taarerne kom-

-1-| mer frem. At jeg ikke engang skal være med Eder ved Begravelsen! Ja, kære Sam, jeg haaber, Du af disse Ord føler, jeg er med i Eders Sorg, og at jeg er dybt bedrøvet over den kæreste Onkels Død. Hilsen til Dig saa kærligst – og til alle.

Din hengivne Johannes|