Menu

Skovgaard

1895-08-03

Dokumentindhold

Brev i anledning af H.C. Aggersborgs død

Transskription

Mappe 21

Brev nr. 29 a

Mogenstrup, 3. August 1895

Ak min elskede Sam!

Mit hjerte er saa fuldt - af Sorg ja saa dyb en Sorg – aldrig skal jeg se ham som jeg elskede mere, her på Jorden – maatte jeg blot have faaet Lov at se hans dejlige Ansigt en Gang endnu – og Du – Du stakkels egen søde Sam – hvad lider Du ikke! aa maatte jeg have staaet ved Din Side den sildige Nattetime og set hans Blik endnu engang – og kunde jeg græde med Dig nu – lille Sam det bliver tomt for Dig nu – hvad har Du ikke været for ham, vor

-2-

velsignede Onkel – velsignet være hans Minde – det vil leve i os al den Tid vi have at være her, hvor maa vi takke Gud for, at vi havde ham saalænge – men Savnet! Det er saa stort – og Tanken om det Hjem der nu vil forandres saameget for Dig og os alle – det er saa knugende – og Længslen efter ham er saa levende – ja Gud hjælpe Dig og os alle – faa have været elsket som han.

Først igaar |Fredag| fik vi Telegrammet med Posten, som var gaaet, da jeg fik det, og tillige Brev fra Mor – og i morgen blive ingen Breve udleverede i

-3-

København – først Mandag hører Du fra mig – det er ligefrem sørgeligt. – Jeg vilde saa usigelig gerne have været over til Eder, været med omkring hans Kiste, det er mig forøget Sorg, at jeg ikke kan det – jeg kan ikke faa Sko paa min daarlige Fod, og jeg er i disse Dage ikke rask.

Frode kommer naturligvis over og følger vor elskede lille Onkel, som har været vor Velgører ogsaa – har gjort os flere Glæder end der kan tælles, med sin store Kærlighed i Ord og Gerning – men vi skal jo se ham engang igen – hans Minde skal drage os opad mod det Høje.

-4-

Hver Time paa Dagen er mine Tanker hos Dig og ham – det er svære Dage – Sorgen er tung. Gud velsigne Dig min elskede Sam – vi hilse Dig alle og bringe Dig saa inderlig Deltagelse – baade Frode og Børnene græd, da Budskabet kom.

Jeg favner og kysser Dig i inderlig Kærlighed.

Din egen Lis

Fakta

PDF
Brev
Mogenstrup

Mappe 21 nr. 29a