1886-08-07

Mappe 48 brev nr. 36

Classenshave 7de August 1886

Min kjære Joakim!

Næst at takke Dig for Dine 2de Brevkort af 28, 30 og 31 juli er jeg ikke istand til at udtrykke for Dig den Glæde Fru Maribo, |Anna og| Mine og jeg følte ved igaar Aftes at modtage Dit Brev af 2de Ds. hvilket Fru Maribo, som var højst urolig over ikke at have erfaret Frøken Bechs Ankomst til Civita, |afhentede hos Langes| thi vi havde tabt hendes Spor fra Rom dertil, og fik ingen Oplysning af Telegrammet til Langes af 3de Aug, Din Hustrus Fødselsdag, hvortil jeg sender min oprigtige Lykønskning og mine bedste Ønsker for det Aar, som hun den Dag begynder. –

Jeg nærede ikke saa stor Uro som de, eller Frygt for at der paa den korte Reise skulde være tilstødt hende noget, men jeg blev dog glad ved at erholde den glædelige Underretning som Dit Brev |indeholdt| og at være Vidne til hvor de Alle blive beroligede og glade derved. Jeg var tvertimod overbevist om at ”Herren”, der saa vidunderlig har bragt Hjælp da alle vore Forsøg vare mislykkede, idet han bevirkede at Frøken Bech gjorde det opofrende Tilbud at reise strax

-2-

alene, hvilket Tilbud vi greb med begge Hænder og med stor Taknemmelighed.

Jeg haaber nu at Du vil faae Ro i Sindet til at male, og at Agnete vil gaa frem med Kæmpeskridt, hvilket vistnok vil bidrage at hun bestandig kan tale sit Modersmaal med en kjær og kjærlig Veninde.

Du skal ikke takke mig saa meget, da jeg kun har været et Redskab i Guds Haand, som har indgivet mig Tanken, og som vilde have været aldeles magtesløs dersom Frøken Bech ikke havde været den kjærlige og opofrende Sjæl som hun er.

Dagen efter hendes Afreise, da vi troede at det vilde være saa tomt for hendes Søster hjemme, indbød jeg hende, Fru Maribo og Cathrine til Middag, og det syntes at opmuntre hende meget, og jeg maa beundre at da jeg og Mine igaar var hos hende forinden Fru Maribo havde bragt Brevet fra Langes, var hun langt mere tillidsfuld og rolig i Sindet end Fru Maribo og Mine.

Cathrine reiste vel tilmode med Frøken Frølich til Sverrig Dagen efter og jeg antager at hun nu er ligesaa glad som vi andre.

Sommeren vedbliver at være kold og [?tildels] regnfuld

-3-

saa vi ikke en eneste Gang har kunne spise vor Frokost i Haven, men vi ere Gudskelov alle raske og have det jo ogsaa godt indendøre. Johanne Cruusberg er i denne Tid i Besøg hos os og ved vi længes derfor meget efter Sommerveir at vi kunne gjøre nogle Udflugter med hende.

Jeg ved ikke videre at fortælle som kan interessere dig, thi at der ingen [?Træfrugt] bliver i vor Have, hvor for resten alle Blomster staa smukt og godt, bryder Du Dig næppe om at erfare. –

Lev nu vel, kjære Joakim, og vær tilligemed Din elskelige Hustru, som jeg haaber er i god Bedring, paa det kjærligste hilset fra os alle, ligesom vi ogsaa kjærligst og taknemmeligst bede hilset Frøken Bech, hvem jeg betragter som et Guds Sendebud for at bringe Agnete over den farlige Reconvalecents. –

Din hengivne Onkel

H.C. Aggersborg

-4-

Min kjære Joakim! Efter nu i saa lang Tid at have levet i Angst og Bekymring for Agnete og for Dig saa er det nu som var jeg befriet for en tung Byrde, min kjære Joakim nu troer jeg ogsaa paa at Byrden er taget fra Dine Skuldre og jeg ved nu at Du eier |den| velsignede Glæde som det er at tage alt fra Vorherres Haand og takke ham for alt.

Om Gud lader os leve sammen saa troer jeg at vi vil kunde leve mang en glad og rolig time sammen jeg vil saagjerne glæde mig med Dig og jeg vil være saa inderlig glad naar Du og Agnete igjen kommer her tilbage, nu da mit Sind er befriet for Frygt og Spending saa vender min Tanke stadig tilbage til om jeg dog ogsaa kan takke Vorherre som jeg har Grund til. Jeg havde tiltænkt Dig et Brev og det skal Du ogsaa faa, men Onkel tilbød mig denne Plads og den var jo rar at benytte saa kunde jeg dog strax sige Dig et Par kjærlige Ord og Du kunde see at jeg nu var glad og rolig. Det glæder mig at Du nu kan begynde at male frisk Luft og Dit Arbeide vil gjøre Dig godt Du har aldrig talt om Dig selv men jeg tænker mig at Du kjære Joakim er meget meget medtaget, dog jeg frygter ikke, nu vil det nok alt blive godt. Din hengivne Faster