1894-12-26

Mappe 21

Brev nr. 12 og 12 a

Athen 26. december 1894

Kære Onkel

Tak for Dine gode ønsker og Tak fordi Du har sendt os dem. Jeg er så glad for at høre fra Dig, men da jeg jo ved, at det er Dig besværligt at skrive, og da jeg også ved, at Du ved enhver lejlighed tænker på os og ønsker os det bedste, selv om Du ikke skriver det, så synes jeg næsten, at det er synd, at Du ikke gjør dig den besvær. Det samme gælder i grunden Faster, for det er jo også anstrengende for hende at skrive, men jeg er jo ganske vist glad ved at få brev fra Jer. Tak Faster meget fra mig.

Så! Nu vågnede Ingeborg, hun lå og hvilte sig, for hun er træt i disse dage af en ganske ordinær forkølelse, som vi ikke kan opdage det allermindste græske ved, og som vi derfor heller ikke kan finde interessant. Det var nu ikke så heldigt for dette brev at hun vågnede, for nu kan vi dårligt lade være at snakke sammen og

-2-

spise dadler og andre søde julesager.

Jeg skal da hilse Jer så mange, mange gange fra hende og takke for brevet og ønske Jer et velsignet nytår ligesom jeg selv ønsker Jer det samme og siger tusinde tak for det gamle. Elise Konst. Hansen hentede i går Jeres brev på posthuset tilligemed et fra Joakim. Men forvarede dem begge indtil om aftenen. Hermed menes juleaften, for dette er egentlig ikke rigtig skrevet i dag, men kopi af et brev som jeg skrev juledag, men måtte kassere, fordi jeg havde skrevet på begge sider af papiret og derfor, da dette er så tyndt, vanskeligt at læse. Vi havde en yndig juleaften – ja det kunne vi jo også sagtens have, men nu skal Du høre hvordan det gik. Om dagen havde vi vrimlet omkring i byen og ved hjælp af pegefingeren og mere eller mindre forkerte ord samt pengepungen ikke at forglemme, forskaffet os en voksstabel, mandariner, dadler, druer, rosiner samt valnødder og noget som hedder lukumi og er sødt og seigt. Da dette var købt og noget af det tabt

-3-

i det ælte, som for tiden skal erstatte gader i denne by, men atter så nogenlunde samlet op, gik jeg ud af byen og samlede nogle fyrregrene og lidt andet grønt og deraf lavede vi så et lille juletræ med stumper af voksstablen som lys, og arrangerede i det hele vores værelse så pænt som vi kunne. Så spiste vi til middag, og derpå tændte jeg træet og en lille antik lampe med olie i, som stod foran frugten og hentede de andre, hvoraf Elise blev meget forbavset over, at vi virkelig havde fået lavet et juletræ. Så sang vi salmer og læste evangeliet og gav derpå hinanden et og andet og læste brevene, og da vi derpå havde spist os mætte i sødt, så lavede vi te på vores spritapparat og holdt et måltid af te og brød med honning, samt den sidste lille gnalling af en italiensk ost og en endnu mindre gnalling af en myseost, som Joakim havde givet os. Til slut gik vi til midnatsmesse i den romersk katolske kirke, men det var slet ikke rart, ellers var alt rigtig juleligt. Vi hørte da også fra Cathrine, idet nemlig Elise fik et brev fra hende fra

-4-

London. Vi er nu kommet så vidt, at vi har lejet en lejlighed, det vil sige, den er dog på fire værelser og køkken. Den ligger i udkanten af byen, ret frit og godt og med megen sol, hvilket vi trænger til nu, da vi vil se om vi kan undvære at anskaffe kakkelovn. I dag stormer det rigtig bidende koldt.

Hvad herefter følger er ikke længere kopi, men virkelig skrevet d. 26 nde. Jeg har i dag været i Piræus og med kaptain Rahbeks hjælp klareret vores kufferter og fået dem til lejligheden samt købt tre feltsenge og i morgen flytter vi ind. Nogle brugsgenstande har vi købt og i morgen køber vi mere, nemlig tæpper så vi kan klare os om natten, maden må vi vist lidt endnu tage på en restaurant.

Ja nu kære Onkel må jeg slutte, for jeg er lidt træt og posten går i morgen formiddag, og derpå ikke i flere dage. Hilsen til alle og gid I må have det godt i det nye år.

Din hengivne

Niels Skovgaard