Skovgaard
1871-07-04
Afsender
Joakim Skovgaard
Modtager
P.C. Skovgaard
Dokumentindhold
Joakim Skovgaard skriver at han synes det er kedeligt, at de ikke kan have gedekiddet. Derefter fortæller han om en god handel, som han har indgået. Der indgår tegninger af insekter i brevet.
Transskription
Rosenvænget d. 4 Juli 1871.
Kære Fader!
Tak for brevet, det var da kedeligt, at vi ikke kunde have kiddet, det kunde dog være så morsomt. Hvis du vil male os før sommerferien, så må du skynde dig, for vi får ferie den 15de. Du kan tro jeg har gjordt en god handel, jeg har nemlig taget vokset ud af mine kasser, for at sætte kork i stedet, og solgt det for to daler, til onkel Kristian, skøndt jeg kun skulde have syv mark for det. Når jeg nu får korket i kasserne,
●2●
skulde jeg gerne have lidt papir over det; vil du ikke give mig det. Hvis du kan huske hvor det papir ligger, som jeg før har brugt af, vil du så ikke skrive det til mig, så skal jeg nok selv finde det hvis der er mere af det. I søndags, fandt jeg på vejen til Brede et af mine bedste insekter, |lidt forstørret| og Niels fandt et andet eksemplar af samme.
Din Joakim.