Menu

Skovgaard

1845-02-16

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

Takker for ulejligheden at P.C. Skovgaard har undersøgt nogle kakkelovne, og han skriver at han afventer om sognet vil bekoste en.

Transskription

S:T
P C Skovgaard
Landskabsmaler
Storekongensgade 260, 3 sal i
Kjøbenhavn

Dyrløv 1845 Februar 16.
Gode Ven!
Megen Tak for Ulejligheden med Kakkelovnen, men da Sognet er pligtig at skaffe mig en saadan saa maa jeg vente efter deres Leilighed thi jeg har ikke kundet erholde nogen Vished endnu om jeg selv maa forskrive den. Den store de omtaler maa vist være altfor stor i et saa lidet Værelse. Den her staaer giver Varme nok, saa den behøves ei større, men den er en styg gammel Bilægger som jeg ikke vilde beholde om den end hørte til Stedet, men hvad jeg kan undgaa at bekoste selv indseer Du nok jeg bør spare. Lad mig dog endelig faa en Ramme med at jeg kan have min kjære Piges Billede for Øine at glæde mig ved i denne Tid da jeg ikke kan have hende selv. Sengeklæderne som er afleverede hos Hr. Aggersborg er Du vel saa god at gjøre Udveie til at dette Bud faaer naar han melder sig derom fra mig. Pengene beder jeg Dig at deponere hos Hr Urtekræmmer f. D. Smiths Enke
●2●
Ligefor Vesterport med Anmodning at udbetale dem naar de forlanges for min Regning af min Broders Svigermoder (eller af min Broder) da hun skulde kjøbe noget til mig. De andre Ting ønsker jeg sendt med Budet. Det siger Intet at jeg ikke fik dem forrige Gang, men Støvlerne trængte jeg til
Din Ven A. Cruusberg
Mon det ikke var rigtigt at kjøbe et Speil i denne Tid hos Giesing der averterer at udsælge en Deel til godt Kjøb? eller mon det er beskadigede eller gamle Sager. Pengene dertil kan jeg udrede strax naar jeg kun vidste om det var tjenligt, eller bedst at bie.

Fakta

PDF
Brev
Dyrløv
Storekongensgade 260

Mappe 14 nr. 09