Menu

Skovgaard

1883-02-07

Modtager

Joakim Skovgaard

Dokumentindhold

Susette Holten skriver at Gitte Høyens søster, Hanne Westengaard er død. Hun fortæller om sin fødselsdagsfest, hvor Niels Skovgaard dansede mazurka.

Transskription

Mappe 42 nr. 14

Rosenvænget den 7 ¬ende ¬ Febr. 1883

Du sagde at [?] havde et billede begyndt til
mig.

Min egen søde Kim! Jeg håber for Dig, at Du har husket, at det er Tante Gines Fødselsdag i Dag. Dog, den er kommet saa complet bagpaa baade Niels og mig, men ved en lykkelig Skæbnes Indskydelse kom vi dog undervejs med det.; vi var nemlig sammen i Byen i gaar. Vi var inde hos Fru Høyen, Frk. Vestengaard er død; ja, det ved Du maaske ikke en Gang, hun døde i forrige Uge, det har taget meget paa Fru Høyen, med hvem det i det hele taget gaar stærkt ned ad Bakke. Men saa paa Vejen kommer jeg pludselig til at nævne Tante Anes Fødselsdag og saa optænde der en saadan Revsel baade i Niels og mig, for vi havde begge en trykkende Fornemmelse af, at den svævede i en mer Fremtid, men ingen vidste naar, vi vidste det var noget med 7, enten 7, 17 eller 27 sa styrtede jeg op til Apotekerens og fik den overraskede Underretning, at det var Tante Gines og ikke Spor af Tante Anes. Der ser Du, naar Du ikke er her

-2-
hjemme, saa er vi ligevis som vildfarende Faar. Vi tænker paa at spille Comedie hos Gudmoder Du ved jo nok, der er en lille norsk Frk. Petersen i Vinter, vi kommer vist til at spille et Stykke hende Fader en gang har skrevet, det er ganske morsomt, men udmærker sig navnlig ved at være fuldproppet med Sange, og nu tænke Dig at alle Acteuernes Musikalitet er saadan saa jeg er udpeget som begavet med de største Evner i den Retning, tænk Dig nu mig som første (Ja for Resten ogsaa eneste) Elskerinde lirende den ene Vise af efter den anden, det bliver en køen èn.
Nu maler jeg paa kraft og laver næsten ligevis noget aldeles rædselsfuldt noget, min eneste Trøst er, at Frk. Weises er endnu værre, hun bryster sig paa samme Maade med mit.

|Jeg er flov ved at hilse Z. fra Uglebølle, naar jeg ikke ogsaa maa fra Dig.|
Nu skal vi have Uglebølle, den mageløse, det har kostet mig en overmenneskelig Anstrengelse at faa Fingre i hende, da hun er flyttet og ingen Mennesker vidste hvorhen. Alle man spurgte sukkede de kun for at faa fat i hende, men ingen vidste noget om hende, endelig lykkedes det og nu kommer hun i Morgen.
Har Du opdaget hvad for et frygteligt Uhyre jeg er, for nogen Tid siden opdager jeg et Par af Dine Sokker, hvordan
-3-
det har forstukket sig kan jeg ikke begribe men nu ikke formeget ved kun at have 11, jeg er meget ulykkelig over min Dumhed. Jeg har haft Brev fra Sverrig skal hilse meget, børnene er flinke, Tante har det mindre godt, hun takker for Dit Brev, hun har skrevet til Din Fødselsdag, men mener ikke, du har faaet det, hun siger Du ikke maa vente noget fra hende, nu da hun ikke godt kan taale at skrive. Onkel Christian har lidt Podegra men er nu meget bedre. Faster er nu ganske flink men gaar endnu ikke ud. Vi har endnu i høj Grad Vinter, hos Dig spirer vel alt og Du indaander i fulde Drag den dejlige Foraarslluft, som vi nu en Gang imellem bilder os ind at lugte en Smule af for Ex. i Dag, skjønt det fryser er der dog virkelig noget vist Foraarsagtigt i Luften, jeg kommer nu lige Hjem fra en mageløs Spadseretour ved Stranden, ved gamle Kalkbrænderi, der er ganske henrivende, det blå skinnende Vand med et Stykke tillagt, et Vrag skruet ind heri med is opover, glitrende i solen , og Kjbh´s Kirker Tårne i blå Dis langt ude; ja min Sandten er her lige saa skjønt som i Rom, og [?] at lægge Havn Derude. Min Fødselsdag var her en Del unge; aldrig har jeg anet at Niels var
-4-
Dandser, han svang sig paa livet løs, og min Forbavselse kulminerede da jeg saa han dandsede Mazurka med to Trin.
Du spørger med Haab til mit ”romanske Væsen” Du kan være rolig, det er godt, endog meget ren Stil, Sagen er jeg har stjaalet hele Sværten fra Dig, ja Du maa undskylde men jeg tog mig den Frihed at laane Dine Tegninger til tæpperne i Viborg Domkirke, det maatte jeg vel nok, å, hvad! det var jo ikke Tid at skrive nu at bede om det; du finder det maaske [?]at jeg ikke skrev det forrige Gang, men jeg tænkte virkelig slet ikke paa det i det Øjeblik. I Gaar Aftes var Niels og jeg henne at høre Hans [?]. Ellers komme vi meget lidt i Theateret i Vinter, der gaar næsten aldrig noget der er værd at se. Har Niels fortalt Dig, at han og Kabell gik og phottographeredes i Julen, jeg fik [?] stor Carton til min Fødselsdag af dem med alle disse Photografier arrangeret paa med Randtegning, portrætter af dem selv med Skitsebøger, og nogle meget mærkeligt, der ser ud som vilde Klippeegne i Maaneskin, men i Virkeligheden er et uskyldigt Stengærde med lidt Sne paa.
Lev vel, Hilsen fra alle her. Din egen lille Søster. Vil Du hilse Zarthmann fra Madam Uglebølle.

Fakta

PDF
Brev
Rosenvænget

Mappe 42 nr. 14