Skovgaard
1868-07-17
Afsender
Gertrude Muhle
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Et kondolencebrev til Joakim Skovgaard i anledning af hans mors død.
Transskription
Mappe 31 nr. 6
Nysø den 17de Juli 1868
Søde lille Joakim! Jeg ville gjerne sige Dig hvor bedrøvet jeg er, min egen kjære Dreng, og hvor meget jeg har grædt i dag, fordi vor Herre har taget Din søde Moder bort fra os, ak! – vi ville dog Alle saa gjerne beholdt hende lidt endnu hos os, og jeg synes slet ikke vi kunne undvære Din kjære, søde Moder saa snart endnu, men saadan maa vi nok ikke sige, min lille, kjære Joakim, for vi skal tro, det er bedst som vor Herre har villet det, og tænke paa at hun nu har det saa godt oppe i Himlen, og vil tage saa glad imod os alle sammen, naar Vor Herre giver os Lov at komme op til hende. Du kan tre søde Joakim og Niels og lille Kathrine, at jeg ville saa umaadelig gjerne være hos Eder i denne bedrøvende Tid, og jo mere jeg tænker paa Jeres søde Moder, jo mere længes jeg efter at hjælpe for hendes smaa Børn og sige dem, hvor gjerne jeg ville være Jer en rigtig god Moster.-
Vil Du nu hilse Din Fader saa mange Gange og kysse Niels og Kathrine fra mig.
Din trofaste og hengivne
Moster Gertrude