1850-12-24

Mappe 5 nr. 9
[Adr til]
Til
Frøken G.Schouw
Adr Hr Etatsraad Schouw
Den Botaniske Have
Kjøbenhavn

|betalt|

Juleaften 1850 i Veibye

Jeg sidder her i Sophaen, mens de Andre gaar omkring og laver til Helligaften, Kl: er 5, jeg tænker paa Dig kjære g. og faldt paa at begynde et Brev til Dig; hvorledes mon Du har det, mon Du har faaet Bugt med Din Forkjølelse, mon Du er saa vel at I kommer til Høyens i aften, mon Din Fader er saa vel? gid jeg vidste det! Men paa Fredag faaer jeg Brev, først paa Fredag, thi Postbudet vil ikke gaa anden Helligdag, du kommer derfor ogsaa til at vente en Dag længer paa Brev fra mig, gaa nu blot ikke den Dag og tænk for meget ondt om mig.
Tak, min kjære Ven fordi Du sendte mig Bogen om Morgenen, det var saa deiligt at høre lidt fra Dig, men det var rigtignok ogsaa kun lidt, thi Maren vidste ikke hvorledes Du havde det, hun mente at det var vel ganske godt, dermed |maatte| da jeg lade mig nøie. Det var en deilig Tour herud, jeg kom her i Mørkningen og fandt Alle, Gud ske Lov, nogenlunde vel, ogsaa hos Jensens. Igaar kjørte jeg med Hr. Jensen for at besøge Anton i [?Hedsberg], men det var desværre et afskyeligt taaget Veir, saa jeg kunde intet see af den deilige Udsigt, som jeg havde glædet mig saa meget til, hans ●2●
Skole ligger nær ved Branden og Dronningemølle, Kullen er lige overfor. Der skal have været saa overordentlig deiligt i disse klare Dage, der har været, især Morgen og Aften. Anton Jensens Beskrivelser var ganske begejstret,[Overstreget:og f] ja endogsaa malerisk, da han fortalte, hvorledes Solen ved sin Nedgang blinkede i Ruderne paa Høyenæs, og hvorledes Maanen speilede sig ved sin Opgang; af alt dette fik jeg intet at see, jeg havde dog gjerne villet eftersee, om ikke det kunde være værd [Overstreget: at ta] engang at tage Ophold nogen Tid der. Men nok for i aften, Glædelig Hellig aften til os Alle!
2 de Juledag
Igaar |Aftes| var Moster Mine og jeg hos Provstens, Jomfru [?Forstraades] og [Lunns] var der, det var en vakker Familie, og der var ganske rart; iaften skulle vi |Mine og jeg| til [?Forstraaders] i det samme Selskab, men der bliver sikkert intet af da vi ikke kan faae Vogn, det gjør mig ondt for Mine hun havde megen Lyst, nu maa vi see at faa det saa godt vi kan herhjemme, det er jo vel ikke saa vanskeligt, men det er kjedeligt alligevel, Mine kunde nok trænge til at komme lidt ud.
Det er blevet aftalt imellen os herhjemme at jeg tager herfra paa Søndag Middag, jeg vil da haaber jeg indtræffe Kl: 10 om Aftenen i Kbh: maa jeg da gaae lige ●3●hen til Dig? Jeg længes saa meget efter at see, hvorledes Du har det; nu siger Du vel igjen at det er ikke rart skrevet, men betænk at det er saa sildig, jeg vil heller kun lige netop see Dig! Dersom dette Brev skulle komme tidsnok, vil Du da ikke see at faae min Stuedørsnøgle nøgle hos Const. Hansen, det var jo muligt at de var i Seng, naar jeg kom hjem.
Jeg har endnu ikke faaet malet et Strøg, eller lært et islandsk Ord, og jeg har ikke meget Haab om at det vil blive til mere herude, her er ingen Leilighed og Roe til Sligt, Du kan jo mærke det paa dette Brev, det hænger nok ikke synderlig sammen idetmindste er Stilen ualmindelig slet.
Gid dette træffe Dig med Helbred min kjære Ven!
Hils Din Fader, (Titus?) og alle gode Venner, og vær selv hilset af os Alle.
Din Ven og Fæstemand
P.C. Skovgaard