Menu

Skovgaard

Ca. 1852

Afsender

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

P.C. Skovgaard beskriver et landskabsbillede han er i færd med at male. Det forestiller landskabet omkring Bruunshåb og Tapdrup.

Transskription

Mappe 5 nr. 17

Til

Fru G. Skovgaard

Overgaden o.v. No. 199 i Stuen paa Christianshavn

Arbeide. Jeg har nok slet ikke fortalt Dig noget om mit Arbeide, Billedet jeg skal male (Du har jo været her?) er fra Bænken syd for Husene med udsigt [Overstreget:til] over den store Eng ved Nørreaaen, Randrup Skov og Banker i Baggrunden tilhøire Valkeriet i forgr: tilvenstre, den nærmeste forgrund Lyng med smaae Graner, Enebær og Gyvel, det er uroligt Veir, Slagskygger af Skyer farer over Landskabet paa passende,Steder, saaledes at just Engen hvor fra man er ifærd med at kjøre [?Hør] hjem med [?] er i Sollys. Valkeriet derimod ser bedst ud staaende [?] imod de oplyst Bøndergaarde (?Johangaard) jeg lader ogsaa en Straale falde paa Tapdrup Kirke, Vibæk og Subæk maa derimod finde den i at ligge i Skygge.

Skitzen er jeg færdig med jeg skulde blot gjøre en Tegning dertil, desuden har jeg begyndt et Billede Bruun ønskede jeg skulde gjøre, han vilde forære Fru [?Muus] det, det er en Prospekt af

-2-

Fabrikken, een god Dag og jeg vilde kunne være færdig hermed, og faae tjent 50 rb; kan Du begribe at jeg ønsker den Dag skal komme? Finder Du at jeg er en Prosaiker, saa husk paa at Alle har deres prosaiske Øieblikke, Saaledes Du selv naar Du vil have Penge til Huusholdningen. –

Finder Du mig i dette Øieblik kold og [?hjærtet] Saa vil jeg sige Dig at jeg fryser som en Hund, der for endskjønt her er plads, vil jeg ikke give Dig mere af den Slags. Lev vel Kjære Kone og tænk med mildhed og kjærlighed paa mig

Din mand

PC. Skovgaard

Hils Alle!

Dit sidste Brev [?] saa friskt og [?] intet om noget ildebefindende saa jeg antager Du er rask.

Fakta

PDF
Brev

Brevet indeholder en lille skitse af det omtalte maleri.

Bruunshaab

Mappe 5 nr. 17