1854-05-19

Kjære Georgia og Peter.

Min kjære Peter.
Ret efter Anmodning at lægge dette Brev sammen seer jeg at der er et ubeskreven Ark tilbage, og da jeg troer det vil interessere Dig ogsaa at faa et par Ord fra mig vil jeg benytte Pladsen hertil. Om Familien vil jeg intet skrive, da jeg antager at Din Moder og Søster har fortalt hvorledes vi alle have det, og hvad der er passeret i den siden Eders Afreise, derimod vil jeg tale lidt om Politik da jeg begriber at det er et savn for Dig ikke at finde ”Fædrelandet” paa dit Bord om Aftenen, og dette Blad findes sikkert hverken i Wien eller Venedig, hvor jeg haaber og antager at Du og din Georgia lykkelig og vel ere ankomne forinden dette Brev, som jeg adresserer dertil poste restante.

At ministeriet Ørsted har forstærket sig med Tillisch som Indenrigsminister troer jeg ikke var Dig bekjendt inden Afreisen og ikke heller at Ørsted i Scheels Sygdom har overtaget Justitsministeriet. Forinden denne Forandring havde Monrad faaet sin Afsked og haver derfor kjøbt Hummeltofte ved Frederiksdal, som han sandsynligvis vil have saa længe han er uden Embede. I disse Dage er den røde Baron udnævnt til Byfoged i Lemvig, og forleden Aften mødte vi ham paa Langeline med en Dame under Armen, som vi erfarede var en Cousine ”Rosenkrantz” med hvem han er blevet forlovet i disse Dage i [?] fra Lemvig var hos mig igaar og sagde at man var meget glad over at der var Udsigt til at faa en Byfoged, som vilde føre Huus, thi Smaabyen sattte megen Pris paa at blive ligesaa repræsenterede af deres Embedsmand, og den forrige Byfoged, som de i øvrigt var meget fornoiede med, var Enkemand og førte et meget [?] Liv. (det vil nu vise sig om Byen ikke bliver skuffet i sin Forventning paa Grund af Baronens Personlighed). I den store Politik er det ganske stille. Den franske Flaade er endnu ikke stødt til den engelske i Østersøen, saa at det sandsynligvis vil vare længe, inden der foretages noget alvorligt.
Aalandsøerne skal være besat af de engelske ifølge Reisendes Udsagn og hvad passerer i Orienten erfarer Du tidligere end jeg af de tyske og italienske Blade. I den indre Politik forsøges her en storartet Demonstration over hele Landet paa Grundlovsdagen den 5te Juni hvorved hele Landet skulle udtale som et almindeligt Ønske, at Kongen ikke maatte nedlægge Regeringen og at Grundloven ikke maatte undergaa nogen som helst Forandring uden Rigsdagens Samtykke. Lykkes denne Demonstration burde den maaske faae nogen Indflydelse paa de kommende Begivenheder.
I øvrigt er alt stille her. Landmanden glæder sig til en Høst, som efter sigende ikke har tegnet saa godt siden 1828 og Skoven er saa mageløs dejlig at det er en fornoyelse, saa vi kun behøver at besøge den i disse Dages deilige veir og uden at være generet af Insekter, som de kolde Nætter vist holder borte. Ikke heller Oldenborrene have vi seet endnu. Naar Du skriver til mig saa vide hvorledes Du kommer ud af det med Bjergene. Da nu Papiret slipper op, vil jeg slutte med de kjærligste Hilsner fra min Kone og Ane og vore bedste Ønsker for en fremdeles lykkelig Reise og Ophold.

Din hengivne Onkel Aggerborg