1854-07-12

Kjære Georgia! Efter at jeg har hørt hvad Onkel har skrevet om, har jeg betænkt at det var det bedste, heer at sende Dig, hvad Du kalder, en lille Hjerteudgydelse, Thi Onkel har fortalt alt, hvad her er at fortælle, og Moder skriver jo selv til Eder, det er altsaa kun mit eget lille jeg, der er igjen, og deraf er dog vel Hjertet det vigtigste. Det er rart at høre hvor glade I er ved at see Rom, men I kan ogsaa troe at det er deiligt at see Eders Breve, ogsaa at følge med Eder, saa godt i kunde, og skjønt I beskriver saa godt alt det Smukke og Storartede, som I have seet, saa bliver dog det varigste Indtryk vi beholde til sidst ikke at her dog er yndigst og hyggeligst herhjemme og saa tænker jeg at naar vi ses om en lille Stund, saa naaer to smaa Fugle, som nu er fløiet ud i den vide Verden, hjem igjen i den gamle lune Rede, saa vil det blive endnu lidt bedre. Af Onkels Brev vil I nu se at her ogsaa er Tale om at vi skulle flyve lidt ud, men at der intet endnu er bestemt og skjønt vi næppe rigtig tør tro paa, at der vil blive noget af, saa have vi dog travlt med at skulde tale om den og naar saa min lille Moder kun vil optage det med Rolighed som jeg dog haaber, thi vi blive jo ikke saa længe borte saa vil jeg rigtignok glæde mig hertil, skjønt jeg jo har sagt, at jeg finder det yndigst og hyggeligst herhjemme men jeg venter at jeg rigtig vilde gjøre mig Umage for bedre at see og høre og det kunde jo ogsaa være deiligt.
-2-
Det er sørgeligt at Du kjære Peter ikke endnu er rigtig rask. Dette havde jeg dog haabet at Reisen vilde bevirke. Thi Haabet herom kan og vil jeg ikke opgive jeg seer Eder alle rigtig raske og glade vende tilbage og med Guds Hjælp vil det nok ogsaa skjee.Veiret er utroligt her i denne Tid, det er bestemt ligesom hos Eder. Skoven lader sagtens noget af sit yndige Skrud, Skjønt alt er ualmindelig frodigt. Egetræerne er udsprungne og deilige og Oldenborre har vi endnu ingen af og vi tænker at de vilde blive borte.
Det er [?] Onkels Fødselsdag, som I maaske ikke hørt omtale, som sædvanlig Lykønskninger om Formidddagen og da Puggaards var tagne herind fra Landet blive de og Moder til Middag, De vigtigste gaver varer et Sølvbæger, nyttig paa en Reise og altsaa et [?] for samme, og en Mappe med tre Litografier, nemlig Exner, Et Besøg hos Bedstefaderen, og to efter [?Gabriel] [?] og Et
Musikalsk Selskab, denne Mappe glæder jeg mig ved, da der [?] i Tiden bliver en god ? Samling i den. Nu [?] vi snart Jensens det er længe siden vi hørte fra dem, men herfra har de faaet Brev.
Og lever nu vel, begge I to kjære og gid at naar vi faa Brev iggjen vi da maa høre, at I er rigtig raske.
Mange, mange kjærlige Hilsner fra os Alle
Ved Eders hengivne Wilhelmine

Kjøbenhavn d. 12. Juni 1854