November 1854

Kjære Peter og Georgia!

Inderlig og kjærlig Tak for Eders Breve det gjør godt at læse dem og see hvad I tænker og føler, thi vel er stor Wemod og Alvor, men det er ikke altid at disse Følelser nedtrykke Sindet og derfor troer jeg, at I min Kjære dog alligevel har det godt.

Jeg har kun lidt Tid til at skrive i idag thi Brevet skal snart [?], og jeg har jo ej heller meget at skrive om, men da I tænker saa kjærligt paa mig saa mener jeg at I gjerne vilde have lidt fra mig, lidt om mig selv. Jeg har det meget godt, Alle ere saa kjærlige og gode mod mig, og for mig selv, har jeg det ogsaa saa godt, thi om jeg ogsaa stundom er bedrøvet, saa er der dog ingen Anger og ingen Bitterhed i denne Sorg og saa er den jo saa let at bære. Det er mig ogsaa saa kjært ret at bevare og holde fast ved det Indtryk, som denne Tid har gjort paa mig tro mig det er godt og velgørende, thi i den sidste Tid da alt Haab var borte, og jeg kun tænkte paa den sig nærmende Død, da var det som om min Tanke fulgte med hendes, og alt blev klarere for mig, ligesom det blev det for hende, saa at alt Smaat faldt bort og hvad der var, og evig bliver Godt, blev kun tilbage. Da nu alt er forbi og hendes Ansigt havde modtaget et forklarende Præg

-2-

som Døden giver, da talte det til mig paa en Maade som jeg aldrig før har tænkt, som den forklarede Tilstand som fører Mennesket til, ved sit Udspring fra Gud, naar det kuns vil kjæmpe for at erfare den og denne Tanke er bleven mig som den helligste Arv fra vores kjære Moder saa I kan troe mine kjære, at jeg har det virkeligt godt.

Lev nu vel, alle tænker saa kjærligt paa Eder og hilser Eder ved Eders hengivne Søster Vilhelmine