1874-07-03

Viborg 3 Juli 1874.

Kjære Fader!
Tak for dit brev, det er da gyseligt med dig, så det går op og ned og trækker i lang drag, du kan jo knap få rigtig fornøjelse af eftersommeren, se nu at du kan blive rask, jeg har det så godt, skønt der er så gyseligt fugtigt i kirken især når det har regnet eller er meget varmt. I Løverdags, var Kirkesynes og Hr. Weber her, ja du ved det naturlig, de vare meget tilfredse, jeg fik 50 rdl. Af Hr. Weber, hvilket gjorde meget godt, da jeg kun havde lidt over 5 igen. Det er sandt, da jeg bar det sidste brev til post kassen, traf jeg Hr. Lund, han bad mig gå med hjem med, han boer kønt, med adgang til en kjøn have, det er lige neden for provst boligen, jeg fik en stump Kristianssfelter honningkage, fra
|jeg får noget rigtigt at fortælle skal i nok få brev|

●2●
markedet, og gik hjem. Næste dag var jeg med Svendene lidt på markedet, der var jo en farlig komers, og mange morsomme ansigter, isærdeleshed var der en trommeslager ved en Karusell, som så højkomisk ud.
I Søndags var jeg om formidagen i lejren, det regnede, jeg blev pølvåd, gik hjem Kl 12, skiftede klæder, spiste og gik så lidt hen hos Svanes, at tegne lidt fra Vinduerne for dog at Sidde i tørrevejr gik snar hjem, da de alle fleste skulle i lejren, og alle ud, tilbragte så dagens øvrige tid med lidt læsning og tegning fra vore |ejne| egne Veneværre og gik i seng. Mandag var det regn og bælmørkt på stelaset, Tirsdag tegnede jeg lidt fra den anden side af Viborg sø, om aftnen naturligvis, Onsdag fik jeg kjærnemælks-suppe, blev volsomt mæt, da det vist er den ret der mætter mig mest og jeg fik en stor portion, og om aftnen gik jeg til Zarthmans, drak te og hvad mener du, blev indbudt til en
●3●
vist, den ene af Søstrene er jo nemlig meget døv, og kan derfor ikke snake med, og så pleger de at spille 3 robberder vist når de har drukket te, jeg sagde rigtig nok at jeg spildte meget darlig, men da de ikke tog det så noje, spildede vi væk, men ak, ja i førstningen gik det meget godt, men i sidstningen, kom jeg temlig ud af det, vi spillede nemlig nesten hele tiden Pas, Kulør, og det er jo det sværeste, desforuden, var jeg stadig, den der skulde bytte mest plads, så det løb rent snur for mig hvem der skulde give kort, og endelig blev det mørkt mod slutningen, så vi næppe kunde kende kortene. |de er nemlig 3 de to søstre, og en ung damme, som jeg kun ved hedder Henriette, nu kan jeg også huske at Hr. Svanes næstældste datter hedder Reinholdin eller hvordan det nu staves|I går var jeg hos Svanes, [Overstreget:a] hvor de alle på Fruen, Frøken Kok og lille Magdalene |nær| ere bortrejste, jeg tegnede lidet, og fulgte siden Fru Svane over til Asmild, hvor hun viste mig den mageløse have. På vejen sagde hun! De går mig nesten
●4●
for stærkt Skovgaard, ja jeg sagde naturligvis at jeg skulde gå så langsomt jeg kunde, men kunde dog ikke lade være at tænke på dig og den gamle Baron, og på en af svendene der heller ikke kunde vinde med mig, da vi gik ud en aften sammen. Det undre dig, jeg ikke har været ved Bruns håb før, ja havde jeg havt værdagene fri, havde jeg nok været der, men hidtil, har jeg næsten hahaha, regnet det til for kort en tur for en søndag, jeg skal naturligvis nok ja enda tit der ud, men jeg vil gerne orientere mig både nær og fjern, og så er det slumpet til at blive de måske det sidste i nærheden. Dit parti har jeg ikke rigtig kundet kent, da jeg vist ikke har været lige på det sted, og Bruns håb vist er en del forandret. Jeg har tænkt foreksempel at blive her en 14 dage længere en arbejdet vare, vis du synes, for sætte at drage nytte af min orientering, og se loftet uden stelas, men det kan vi jo snake om nar vi sikrere ser slutningen på loftet, har du noget bedre |forslag|, så sig det. Lev nu vel og bliv rask, tak for hilsnerne, hils alle, din Kim.
Niels og Chathrine i må ikke være vrede jeg ikke skriver til eder, men nu griber fader og mine breve sådan ind i hin anden at jeg dårlig kan afbryde, men når