1883-05-03

Mappe 41 nr 27

Roma 3 Mai 1883

Kære Cathrine! Tak for kortet. Jeg glæder mig meget til at høre rigtigt fra Dig, som Du lover mig, men pas på, det når mig, medens jeg endnu er i Rom, jeg bliver her vel en to à tre uger endnu. Tak for at rammen er bestilt og for Nielses adresse. Og tak for bestillingen, kan jeg få Viggo til at tage sig af den, vil jeg imidlertid helst det, hvis ej skal jeg se at få tid til at gå i tøjet. Det var da godt, du skrev, at Tante Dagmar var død, ellers var jeg samme dag gået op til Tante Caroline uden at ane noget. Jeg håber, du har skrevet musikken til K. uden strømper af. Jeg skal nok være forsigtig nu i foråret. Har Du hørt, jo naturligvis har du det, at Konsulen har forlovet sig med Frøken [?Abbell]. – For kort tid siden var jeg med til at følge den første til jorden her i min tid, det var den lille danske Frøken Selchau Hansen, næsten den yngste af os alle og uden èn af sin egen familie hernede. I carnevals dagene havde vi kastet blomster til hinanden,

-2-

og vist moret os lige godt begge to skønt buketterne ikke altid var [?], for hun var ikke af de misfornøjede, nu lå hun dækket af pragtfulde friske blomster, men glæden var en anden. Her har været stor fest i disse dage i anledning af dronningens broders bryllup, og det er da ikke forbi endnu. Illuminationen har været storartet, men ikke lige smuk alle steder, særlig var den overdådige via nationale mislykket. Nu møder jeg alle vegne æsler prydet med papirsblomster derfra, de blindes næsten af bonderosepragten. Du husker nok at skrive til mig, når Du har fået de 700 kroner af Goldschmidt.

Denne lap beder jeg Dig klistre forsvarligt fast på bagsiden af mit lille juleudstillingsbillede, Du ved ” Nogle huse på siden af en klippe, dvs. Arons og Jacobs og andre toppe på siden af Dagsåsklippe. (Aa ved at skrive disse navne får jeg den voldsomste lyst til at rejse til Sverig, hvad er Italien, for det første er vejret lige så uroligt som hjemme, og kommer solskinnet engang, så må man ikke

-3-

engang sidde og male i det, men skal nøjes med reflekslys hele sommeren ( jeg hader reflekslys) . Jeg har skrevet på anmeldelsen, at det kan hentes i no. 27, vil Du så tage Dig af det, jeg ved ikke når de kommer, men Du kunde måske bede Pedersen aflevere det, og så hilse mange gange. Mit billede herfra sender jeg sammen med et af Zarthmanns, jeg ved ikke til hvem, men derom nærmere. Skal jeg tage mig i agt nu i forårstiden. Jeg gjør det, og forhåbentlig nok. Jeg havde givet mine 10 franc til en billet til Cervara festen, nu hvor jeg nyder livet, men jeg havde da den undskyldning at jeg med det samme skulde ud at se på en studevogn, som jeg muligvis vil få brug for. De 10 franc er for alt, mad og hvad ved jeg. Du ved vel, at Cervarafesten er en kunstnerfest for alle nationer; men drager ud til vogns, hest, æsel eller fods kl. 7 morgen af Porta Maggiore, udklædte eller ej, som man vil, og når man så når Cervara, holder man er det bedste styr man kan, modellerne varter vist i reglen op i Rafaelistisk coustume, men noget [?]. Nå, billetten havde jeg, men så fik jeg mavepine og sidder nu og er forsigtig, af bare forsigtighed dilikaterer jeg -4-

mig med asparges både frokost og middag, det er så godt. – Så var det Sabinerbjærgturen som Du skulde høre lidt om, jae, men nu er det så længe siden jeg var på den, så Du får kun crême de la crême. Vi dvs. frk. Horneman, Frk. Møller, musikeren Laub, cand. Jur Zeuthen og jeg, gik første dag fra Tivoli til Subiaco, som vi nåede i det mest romantiske måneskin. Næste dag gik vi til Olevana, dejlig tur og videre til Palestrina, om mulig bedre tur, men det var umuligt skønt kirkeklokkerne ringede stemningen stærkere. I Palestrina blev vi modtaget af en perlerad af tænder i en sol af smil, det var Marietta som barnlig glad løb os i møde på trappen, efterhånden som vi nåde hende blev vi væk, men Frk. H. var dog allermest væk, jeg måtte tegne M. til hende. Næste dag gik vi til Valmontene, men kom for sent til toget, så vi måtte leje vogn til Frascati, som vi nåde kl. 11 om natten efter at være blevet rystede så møre og sådan sammen, så vi til sidst havde meget ondt ved at hitte rede i os selv, end sige i hinanden, men vi havde holdt humøret oppe med sang og poetisk fremsigen, noget vi for resten gav det med

Mappe 41 brev 24

hele vejen. Næste morgen galoperede Frk M. og cand. Z. på vælige gangere, Frk. H. vuggedes blidt på et skønt æsel (æsler, især turistæsler, er ikke alletider skønne) og L. og jeg stavrede på vores ben, alle i retning af Monte Cavo. Der oppe var dejligt og det var med en kraftanstrængelse at især jeg måtte løsrive mig, for de andre skulde videre til Albano og Nemi, jeg måtte hjem. Så besteg jeg da den ene hest, stolt i begyndelsen, men til sidst så mør så jeg ikke var god til karklud. Det er ej blot til lyst at ride nedad, turen i vognen var hvile ved siden af dette. Hvad var nu det bedste ved turen, ja hver holdt af sit, jeg holdt på Subiacodalen og Frk. H., Subiacodalen er det mest ualmindeligt romantiske, jeg har set, og Frk. H. er én, nej jeg vil ikke sige det, for møder Du hende på Din vej, så hilser hun Dig fra mig, og så i omtalens løb kunde Du gerne give Dig til at sladre. Nu er de gyldne, drømmeskønne dage forbi, mon jeg nogen anden tid har oplevet så skøn en femkløver af dage. I Subiaco fandt jeg flere af Faders motiver, og ved Civitellea åbnede sig udsigten til Volskerebjærgene, den Fader har malet på det store billede i vores atelie.
-2-
Viggo er for øjeblikket i Napoli med Frøken Zahle, jeg længes efter han skal komme hjem og fortælle om hvordan Ravello er, for der vil Zarthman absolut slå sig ned til sommer. Nu er de kommet hjem fra Cevara, der var en af dem, som er lidt slem til at tage sig en tår over tørsten, men da de andre blev bange, at han skulde gjøre det idag, stak Hasselris hul i hans blikbæger. Han fik imidlertid lavet en prop af brød og drak så igen men Eilif Petersen listede proppen ud, siden løb mennesket campagnen rundt for at finde en pind at stikke i hullet. 6te mai. Der var nok meget humeur ved festen og det trods den endte med regnvejr. Eilif P- så på hjemturen en i gammelromersk kostume ligge henslængt på ryggen på sit æsel med hovedet hvilende på dets hals, i perlehumeur, men ikke fuld. Det forbavsede E.P. at nogen således kunde holde fidutsen oppe efter i tre timer at have redet på æsel i koldt regnvejr og i trikot. Nå, hils nu alle og lev vel, nu er vejret godt igen.
Din broder Joakim
Glædelig Pinse.

Vil Du give Faster det andet fotografi.