Skovgaard
1892-08-01
Afsender
Niels Skovgaard
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Niels Skovgaard skriver om mulige nye lejere i Rosenvænget. Han foreslår at de spørger P.S. Krøyer.
Transskription
Mappe 19
Brev nr 2
Kjærgård 1 Aug 1892
Kære Joakim!
Tak for Dit brev af 22 Juli. Ja fru Pedersens död vil jo nok gjöre det noget trangt for Thorolf. Dit forslag ved jeg ikke hvad jeg rigtig skal sige til, for vi må dog se, så snart vi kan, at få en lejer, NB hvis Th siger op, og det vil jo være meget kedeligt for Thorolf at skulde flytte i utide, (så er det ikke så nemt for ham at få en ordentlig lejlighed), men vi kan jo ganske vist lade ham bestemme det. Husk blot på at det ikke er så rart bagefter at komme til ham og sige, nej nu skal Du flytte i utide. Husker Du ikke, at da vi havde lejet til Thorolf, så sagde Viggo, at kan gærne vilde haft lejligheden, jeg ved ikke hvor alvorligt han mente det, og han har vist sin gamle lejlighed i
Alken, men vi kan da tale med ham om tingene.
Så er der en anden lejer jeg er kommet
-2-
til at tænke på. I vinter spurgte jo Kröyer på vores hus som köber, men det var ham for dyrt, og han skal nok have en lejlighed i Scholdans ny hus. Imidlertid er det vist et spörgsmål om han bliver tilfreds der, og mon vi så ikke kunde få ham, når han fik hele huset, Så kunde vi jo göre alvor af, at pröve hvordan det er at bo på landet hele året. Endnu er drengene jo ikke så store at de skal i skole, og til de skal det, så kunde man jo da gærne gjöre forsöget. Men naturligvis ikke bygge.
I overmorgen kommer Jespersen, og tager cyclen med til övelse for mig. Ved Du at den 26nde Juli döde gamle Birkedal.
Det er måske for sent jeg nu siger det, men min mening var, at Du kunde behandle mit begynde billede så først lyster. Du må gærne forandre komposition og format om Du kan. Og hvis Du
-3-
er ked af det så lad det ligge, men gjör Du det færdigt, så er det Dit, og du kan sælge det med Dit eller vores bægges navne ligsom det bliver til.
Din ytring om Lemming tror jeg ikke jeg misforstod, jeg kender da både Dig selv og Din ytringsmåde noget, og jeg finder for resten, at Det er aldeles rigtigt af Dig, at tænke på Lemming, for når Du bare i Dine hovedarbejder sætter alt ind på at nå så höjt et mål som muligt, så kan Du ved siden af ved andre billeder at fyllestgjöre de krav som er lagt på Dig, ved at Du har stiftet familie. Jeg er bare bange at Du har for meget. Du skulde mærke Dig lidt på landet.
For et par dage siden da jeg var på vejen til æ hav, så rejste der på lang afstand et par store fugle, som jeg ikke kunde klare hvad var for skabninger. Jeg så omtrent hvor de slog og jeg gik så efter dem, og da jeg kom derhen og tittede over en lille klit, så stod der sadelig to traner for næsen af mig. De mærkede
-4-
imidlertid uråd, for jeg var lige i vinden, og de lettede derfor og gik vesterpå. Atter gik jeg efter dem, skönt jeg slet ikke vidste hvor de var, men da jeg kom ud på en lang stenet bar strækning nær ved stranden, og så mig tilbage, så stod de der, og endda lidt nærmere, næsten på skudhold. Jeg var slet ikke dækket, så de flöj naturligvis atter, men forinden gjorde de nogle lange afekterte skridt og kikkede på mig. De så glimrende ud i de omgivelser, hvor de var så fremtrædende, og nu synes jeg at storkene her egentlig er temmelig kluntede. Den næste dag på samme tid stod de atter i Breddal, men så mig langt fra. Dersom Du har fået et brev jeg skrev til Cathrine, så ved Du at jeg i spiritus har en hugorm med en fugleunge halvt slugt.
Til de mange vidunderlige ting som er strandet her, er der nu kommet et elegant nöddetræs skrivetöj, dog i havareret skönt brugbar stand. Jeg er först nylig begyndt med Perairas farver, det er spændende, de ter så så löjerligt, men flyder jo dejligt fra penslen, når man pladrer vand i den. Hils Ag, Laurell, börnene og Valborg fröknerne Opper-
|Anna Johansen Friis Nyebo|
-1-
-mann og Höst. Din broder Niels.