1895-01-09

Mappe 21

Brev nr. 14 og 14 a

Odos [græsk]

9. januar 1895

Kære Faster

Det er så svært at få tiden til at slå til, og når jeg fortæller Dig, at jeg knap er begyndt at arbejde en smule og kun en eneste gang har været i det dejlige museum på Akropolis, så kan Du måske forstå, hvorfor jeg så længe ikke har skrevet til Dig. Vi har været optaget af at sætte bo, det skal der virkelig tid til, men nu er vi da også så vidt, at vi for første gang skal have gæster. Det et kaptain Rahbek og frue, som vi venter i aften. Han har været meget hjælpsom mod os, og hun har for resten også rendt byen med os og købt køkkensager. Den anden danske, som her er, nemlig kaptain Liesberg hjælper os for resten også godt, og vi kan i grunden bedst lide ham og hans kone, der er rigtig rart hos dem, vi var der i aftes. Vores lejlighed ligger i udkanten af byen og noget til vejrs, her er frit og solrigt og sundt. Vi har en stue, som jeg skal male i, men som tillige må tjene som dagligstue, da vi ikke har møbler nok til hele vor store lejlighed. I den findes et bord, to bukke med et par vinduesskodder på, hvilket skal forestille et arbejdsbord, et staffeli, en kuffert som tjener som sofa, når vi har fremmede (den får et højrødt tæppe over sig) samt et staffeli, og når der ikke er brug for stolene andre steder, så to, tre af disse. På væggene hænger mit gamle billede fra Megara (med dansen) og udenfor er der en lille

-2-

altan med udsigt til bjergene Lykabettos og Hymettos. Lige over for er et hospital med en have. Værelse no. 2 er der ikke meget at sige om, der findes i det kun en blindramme og noget hø i en krog. Det venter på Joakim. Derefter kommer sovekammeret. Det har en uvurderlig herlighed, nemlig et skab i væggen, hvor vores klæder hænger, dernæst to herlige feltsenge, som vi skal have med hjem, der er af jern, som udspænder et lærred, når de slås op, og så har vi foret dem med hø og lavet hovedpuder med hø i, og på dem ligger mageløse tæpper. Tykke og bløde, hvide og røde og et sort. Disse er græske og uldne, men vi har også to italienske silketæpper; og så har vi desuden lånt et par tæpper af Liesberg. Desuden findes der en kuffert og i reglen en stol, som bruges som servantebord. Servantestellet er simpelt lertøj ligesom det meste af hvad som findes i køkkenet. Dette støder til sovekammeret og har også et dejligt vægskab samt et bord, som vi spiser ved, og tre stole på de tider der ingen er i dagligstuen. Udenfor disse værelser er imod gården en smal balkon, (vi bor på 1 ste sal) og efter denne kommer et fladt tag, som jeg skal bruge til at male på, når jeg skal male figurer i fri luft. Bag dette kommer frk. Konst. Hansens værelse i en særskilt bygning. Fra balkonen kan vi til en side kigge til havet og Ægina og Pelepones.

-3-

Rahbeks kom ikke, men i går aftes hjalp Liesberg os at spise en appelsinfromage, som var lave til Rahbeks; han blev alts den første gæst i Ingeborgs og mit hjem. I mandags var vi alle tre i Megara og blev modtaget med stor hjertelighed af mine gamle værtsfolk. Da vi nærmede os huset, så jeg den gamle kone stå på gaden i samtale med andre koner og gik hen til hende, men hun kendte mig ikke straks, først da jeg nævnede hendes navn opdagede hun hvem jeg var og slog ud med hænderne og snakkede og strålede over hele ansigtet og fik meget travlt med at føre os til huset og vise os det og de andre beboere, som var en del flere end sidst. Den ældste søn, som var gidt og havde et barn, da jeg var der sidst, havde nu tre og den næstældste var blevet gift og havde et barn, derimod var den yngste søn kommet ud af huset. Elpida (håbet) den lille pige som sidst var temmelig nyfødt, var blevet så nydelig og sød, så det var en ren fornøjelse. Vi blev trakteret med frugt og vin og raki (en slags snaps med harpiks i) og samtalen gik ustandseligt om end alt andet end flydende. Ingeborg er nu langt forbi mig udi kundskaber i det Græske sprog.

-4-

Hun bliver også mere øvet i det end jeg gjør, fordi hun daglig taler med den kone som hjælper hende om morgenen, og så har hun meget mere talang. Foruden os bor der kun værtens i huset, og det er folk som holder deres hus og gård rent og pænt, men ellers tarvelige folk. De har en vinstue i kælderen.

Dansen gik på det herligste i Megara forleden, men det var kedeligt at jeg ikke kom der dagen i forvejen (græsk juledag) for da har de også nok danset, men jeg havde en dårlig mave. Det kniber i det hele lidt at få alt indrettet, som maven vil det, men efterhånden kommer det vel, ligesom også huset bliver mere og mere fuldkommen. I går kom der tre tæpper til, som Liesberg havde lånt på en kaserne, og vi venter et gammelt bord, som han har lovet os. I Elises værelse er fundet en væggel.., men det er også den eneste og de andre stuer har stået ubeboede og er nymalede, og ser meget uskyldige ud, men det er jo ikke til at stole på, når det bliver varmere i vejret. Det er et frygteligt uroligt vejr vi har, sommetider regner det, så gaderne er stride elve og sommetider skinner solen så varmt og dejligt, at vi går uden overtøj. Hidtil har denne vinter været mildere end den forrige jeg var her, men også meget, meget vådere. Hils nu Onkel meget fra os begge og de andre, når Du ser dem, og lev vel kære Faster. Ingeborg beder hilse Dig meget.

Din brodersøn

Niels Skovgaard