Skovgaard
1886-07-25
Afsender
Elise Schouw, Niels Skovgaard
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Elise Schouw og Niels Skovgaard spørger bekymret ind til Agnete Schouw, som er alvorligt syg. De er i tvivl om hun overhovedet er i live, da brevvekslingen er længe undervejs på grund af den lange afstand mellem Sverige og Italien.
Transskription
Mappe 48 brev nr. 23
Østrøø d. 25/7 86.
Kjære Joakim!
Mine Tanker ere saa meget hos Dig i denne Tid, saa jeg synes jeg længes efter at sende Dig en skriftlig Hilsen, og fortælle Dig, at vi at et oprigtigt Hjerte dele Din Sorg og Ængstelse med Dig. Vi faa jo her Efterretningerne saa langsomt, saa nu da jeg skriver dette ikke veed om Sygdommen har forværret sig end yderligere, eller om Du atter har fattet Haab. Jeg kan ikke tro andet, end at Vorherre i sin Naade vil lade
-2-
Dig beholde Agnete! Hvor jeg vilde ønske at een af hendes Søstre var hos Dig, jeg synes Alt maa være dobbelt svært i et fremmed Land og uden paalidelig Hjælp! Det er ofte svært, naar man er saa bedrøvet, som vi ere paa Dine Vegne, at vise de mange Mennesker, vi i denne Tid have om os et mildt og fornøiet Ansigt; Cathrine have vi jo længe ventet, men, som rimeligt er, har hun ingen Ro til at forlade Kjbhvn, inden Alt ser lysere ud for Dig, Gud give det maatte være snart. Alle her, jeg mener Moder, Schouw og Børnene sende Dig de
-3-
kjærligste Hilsner, lille Kim beder hver Aften Vorherre om at gjøre Agnete rask, for ellers bliver fætter Kim saa bedrøvet, og jeg haaber hans Bøn bliver hørt og opfyldt.
I øvrigt er Alt vel her, i god Tid sagt, modtag tusinde kjærlige Hilsner fra Din oprigtig hengivne
Tante Ida.
Kære Joakim!
Siden jeg sendte det sidste Brev af, er her kommet brev fra Cathrine, hvori hun skriver at det har været så overordentlig ringe med Agnete, men igen var blevet bedre, men det er jo temmelig gamle efterretninger, det er så uhyggeligt at være så langt bag efter, jeg kan jo ikke
-4-
ane hvordan det er nu, jeg kan kun håbe det bedste, og det gjør jeg naturligvis. Idag er det søndag, derfor var kom her ingen post, men imorgen håber jeg da at få noget at høre, å gid det måtte være godt. Ja kære broder dersom Agnete lever når dette brev kommer til Dig, så må dog vel den egentlige fare være overstået, og så kan hun måske også glæde sig over en hilsen fra mig, den indeslutter de bedste ønsker.
Din broder.
Du skal ellers ikke, som jeg i første brev bad Dig om, skrive tit til mig, det er for meget at forlange af Dig, og Cathrine lader mig nok vide hvad hun får at vide.
