1886-12-27

Mappe 48 brev nr. 82

27/12 1886.

Kære Ven!

Det var elskværdigt af din Agnete at skrive til os og vi fik igennem hendes Brev det bedste Indtryk af, at I havde det godt, og det var rart. Hils hende så meget. Vi har tænkt mere på Jer end skrevet til Jer og har ofte spurgt os for om Jer når vi traf nogen, vi mente kunde vide noget om Jer. Og derfor må I også en Gang |imellem| lade os høre et lille Kvæk selv om I ikke får Lejlighed til at sende os et rigtig Brev som dette sidste. Det er dejlig at høre, alt går vel og grulig henrykt blev vi i går da vi hørte en Fugl synge omtrent den Vise |om Jer| du plejede at synge for Lisbeth under en Paraplui! Men tys! Jeg véd jo ikke om Din lille Frue holder af, at man berører det, og derfor kun en ganske privat Lykønskning – un bel maschio! At jeg brænder af Utålmodighed (Lis mulig mer endnu) efter at vide, om dette er nær forestående eller først skimtes i et langt Perspektiv følger af sig selv – men bevares jeg er ikke så uopdragen at spørge! Lis vover vist ikke en Gang at berøre det. Ja her sidder vi nu og skriver firhændigt til Jer. Vi bor i denne Juletid hos min Mutter og bliver her i Byen til noget ind i Januar håber jeg, Lis skriver nok hvorfor. Det er jo rart at komme ind og være noget herinde og se nogle gode Venner og leve lidt med. Af Malere har vi ellers ikke set ret mange. Niels var dog så elskværdig at indbyde os en Aften, men Lis kunde desværre ikke komme med; det var overmåde rart og hyggelig og rigtig pænt af Niels, som nu også er en herlig Fyr. Jeg var ude hos ham forleden igen for at se hans Billeder. Han gør nydelige Ting og udvikler sig smukt. En Rejse vilde nu gøre ham godt tror jeg, men også uden den vil han vist nå noget betydeligt. Jeg kan godt finde meget at

-2-

indvende imod hans Arbejde, men han har en Grundighed og en Inderlighed i Følelsen så ægte og lødig at den vil bære ham ud over alle Skær.

Jeg skal ud til ham snart igen da jeg nu for Alvor vil lægge mig efter at radere og han har været så god at love mig Vejledning til de første Forsøg. Mon Du maler i Pompei? Jeg har aldrig befundet mig vel der; men de fleste gør det jo. Johansen har malet nogle aldeles bedårende Landskaber – simple og ènfoldige i den ædleste Betydning og Julius Poulsen optræder som en hasarderet Stemningsmaler som undertiden siger forbavsende meget med næsten intet men dog også undertiden er for storsnudet. Dog har han udstillet et Vidunder af Landsbyjævnhed og dansk Eftermiddagssol på Juleudstillingen som gør os Landskabsmalere så flove og flade som Pandekager uden Salt. For resten er alle Marinemalerne |Landskabsmalerne| bleven Marinemalere; om det så er Hans Friis er han sprunget i Søen |og det| uden at gå i Vandet da han havde nogle henrivende fine (alt andet end marine maleragtig |maleriske| Stemninger ud over Søen mellem Falster og Sjælland; men G. Christensen har nok en rigtig Bjørn der skal kunne hamle op med den salteste Locher. De har haft nogle Rævestreger for med at danne en selvlavet Komité for den påtænkte store Kunstudstilling i 1888 sammen med Industriudstillingen med H. H. Heinrich Hansen i Spidsen. Der var Møde derom forleden hvor det gik varmt til og hvor H. H. blev holdt til Vinden. Jeg tænker vi nu skal passe på og lure dem så de ikke skal gøre det mere broget endnu hvad han åbenbart havde håbet at få Fuldmagt til. Zahrtmann har malet Job der vel meget ser ud, som om han havde Kolik med Parthenon i Baggrunden; og Kejseren af China der drikker The eller ryger Opium med Md. Ulkebølle eller hvad det nu skal være – han vidste det da ikke selv; det var ellers fortræffeligt. Og Cathrine er i Ægypten!! Henrik Jespersen har jeg ikke besøgt endnu, men Thorolf mente han havde haft Fortræd af at rejse til Tyrol med Kabell, da han nu var bleven så underlig pæn og pertentlig og havde malet nydelige Alpepartier med minutieuse detailler uden at have vundet noget. Selv har jeg desværre ikke fået noget ud af

|denne dejlige Sommer. Jeg skal på et 4 Alens Billede igen til næste År om Alt går vel fra et andet Sted, så det for i År er opgivet; Ellers har jeg kun mindre betydelige Ting og er egentlig temmelig trist. Jeg synes at have fået en Svaghed for [?]|

|Kan det interessere dig at vide, så går det med Forretningerne sådan, at når vi ikke har mer, plejer vi at få en lille Fortjeneste, så vi føler vi lever stadig af Vorherres Nåde.|

-1-
|[?] jeg må se at få på Døren, og når jeg ser Nielses Billeder forstår jeg at Thorolf påstår mine er ikke danske men ser ud som om en fremmed havde malet dem. Hvad kan jeg gøre? Men lev nu [?] vel og vær rask og nyd Livet. Vær forsigtig med Agnete at hun ikke udsættes for Overanstrengelser – du husker nok Lis måtte f. Ex. ikke køre på Kærre. Tænk lidt på os når I ser på medfølgende Billede. Jeg griner ikke altid så dumt som der. – Ruth voxer ser du nok og er meget sød og Lis er velsignet. Gud være med Jer og give os alle et godt og glædeligt Nytår.