Skovgaard
1896-03-12
Afsender
Agnete Skovgaard
Modtager
Joakim Skovgaard
Transskription
Mappe 53-84
Monsieur Joakim Skovgaard
[?] Athenes Grece.
Den 12 Marts 1896
Kjære Ven. I dag var Elise her igen, hun var sød. Han havde Sendingerne end til jer. Vi saa Photografierne igjennem, jeg glæder mig til at se dem igjen, jeg var især indtaget i nogle Ænder og Vadefugle, aa, hvor var det yndigt (Tak for det lille Billede fra Megara, jeg kom til at nippe lidt af silkepapiret da jeg tog det ud, men det kom ikke ind til tegningen, jeg har sat det med Hjørnerne ind i et stykke Papir i Blaat for at man kan røre ved det) tak for Muslingerne til Drengene og tak Ingeborg for børnepulveret som særlig smagte Eline, det saa meget græsk ud.
Je
Jeg gik med Elise hen paa Øen for at se Nielses Billede med Nerier, de var rigtignok pænt. Cathrine plasserede mig i en lænstol med billedet paa en Stol foran og saa begyndte hun at sætte mit Haar for hun kan ikke udholde den lille Snært af en Flætning jeg har i Nakken, hun vilde helst have at jeg skulde klippe den af og saa haabe paa Krøller, men jeg gør det ikke, hendes haarsætning her jeg endnu i Nakken, men den er løsagtig og jeg tror ikke jeg vil beholde den, i Øjelikket saa den ret pæn ud. Kamilletheblomster skal jeg spørge Fader om. J, der bliver sjov at vise Dig Børnene det bliver dejligt at leve sammen igen. Vi kan ikke klage, for vi har det udmærket, det gaar jo godt over naar vi bliver forkølede i Vinter og Du har det jo ogsaa godt, saa meget at være taknemlig for. I morgen gaar jeg til hen til Fru Konst. Hansen og Fru Hornemann endelig. Brev til Augusta er sendt. Farvel Du kjære hils. Caroline sender hilsen. Det var morsomt at se Elises Vaser. Hun laante Dit lille Civitabillede uden ramme.

