1886-08-21

Mappe 48 brev nr. 40

d. 21. August 1886.

Du har Ret i, kjære Joakim! at det er underligt at faa Svar paa ældgamle Breve, derfor vil jeg kun skrive et nødvendigt Svar: Du har aldrig skrevet anderledes end Du burde skrive og jeg takker Dig nu som altid for alle Dine Breve.

Tak ogsaa Fr. Bech for hendes Linier, jeg har aldrig tænkt paa at være vred paa hende, saa maatte jeg da være et endnu daarligere Stykke Moder end jeg er. – Skrev jeg mere, vilde det blive Gjentagelse og nu er jo alt, hvad Fremgang, Pleje og hvad dertil hører saa godt, som nogen kan ønske, saa vi kan ikke være taknemmelige nok, - taknemmelige mod Gud og kjærlige Mennesker. – Hvad der fylder os mest i Øieblikket er naturligvis at I maa

-2-

finde det rette Tidspunkt for Hjemrejsen eller rettere det bedste Opholdssted for Vinteren. Du skrev kun i Faders Brev at Agnete vilde gjerne hjem til Efteraaret; ikke at vi skulde give vor Mening til kjende. – Vi havde nu foreløbig slaaet os til Ro med at hun havde bedst af at blive et godt Sted dernede; men Rom ved Du jeg er bange for. Det er ikke Luften eller Vandet, men Uroen: Selskabeligheder og den uendelige Masse, som nødvendig skal sees; ikke alene Malerier, Galerier, Museer, men al den Mangfoldighed, som Du selv bedst ved Besked om. Du ved at jeg havde glædet mig til Civita for at hun kunde udhvile Sjæl og Legeme; nu kom Sygdommen i Stedet for. –

Naar Du spørger om vor Mening maa vi jo ogsaa sige, hvad vi tænker os at være bedst for Agnete. Hvis det var nødvendigt for Dig at blive Vinteren i Rom, saa maatte hun følge sin Mand og det blev et

-3-

helt andet Spørgsmaal, men nu taler vi jo kun om hvad der er bedst for hende. Naar jeg tænkte paa at faa hende hjem, inden Jul var det ikke alene Rejsen, som jeg syntes kunde blive vanskelig, men ogsaa Livet herhjemme, da Du har saadan et stort Bekjendtskab, foruden hendes eget i Forvejen. Hvis Du altsaa ikke troer, Du kan finde et sundt og roligt Sted, som ogsaa passer for Dig selv, synes Fader og jeg at vi maa foretrække at I tager hjem, forudsat at hun kan taale Rejsen. – Det var jo glimrende Resultater Du idag beretter om og dejligt at tænke paa Mælken, som hun drikker med saa stort Velbehag. Vi har rigtignok altid syntes saa udmærket godt om Din Onkel Aggersborg, men nu kjender vi ham jo nærmere. Jeg har længe været af den Mening at man kunde komme i godt Humeur alene ved at se hans milde, skjælmske Øine. – Iaftes var Petrine M. og jeg et helt fornøjeligt Besøg derude, Du kan tro at Søen var klar og dyb og Træerne stod nede i Søen, næsten klarere

-4-

end paa Bredden. Din Faster var saa opmærksom at hun sendte Bud efter Fr. Bechs Brev til Fru Maribo til mig. Jeg var naturligvis overmaade glad ved at læse det, da hendes Breve saa udmærket giver Billede af Tilstanden. Jeg vilde have været hen til Fr. M. Bech, men saa kom hun derhen og jeg gaaer saa til hende en anden Dag; - hun kom ligesom vi sad og talte om at det ogsaa var et Offer fra hendes Side at undvære Søsteren.

I dag sendte vi Faders Brev |(det med Beskrivelse af Lazarus Maleriet)| til Din Onkel Aggersborg sammen med Dit lille til ham. Grunden til at vi ikke har sendt det før, var at vi ikke var sikker paa om Du ønskede det, men da Du i dag udtrykkelig beder os at meddele dem Dine Breve, tænkte vi Du ikke havde noget derimod. – Du kan tro at jeg blev glad over at I havde afskediget Pio, thi jeg kan ikke nægte at jeg studsede ved at se, af Fr. Bechs Brev, som jeg læste igaar, at I endnu maatte vaage, da jeg dog havde faaet det Indtryk af Dine sidste Breve at Nætterne var gode. –

Du forstaaer rigtignok at vække vor Nysgjerrighed ved Dine henkastede Yttringer om Fru Syndacas og andre.

25/8

Dette her er bleven lovlig gammelt, men Fader syntes vi skulde tale med Din Onkel, inden det blev sendt bort. Saa gik Fader og jeg derud iaftes. Vi traf kun Din Faster, da Din Onkel desværre var syg og nu har Fader lovet at skrive derom, mere klart end jeg.