Skovgaard
1886-08-07
Afsender
Johan Lange
Modtager
Agnete Skovgaard, Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Johan Lange fortæller om den store interesse og omsorg for Agnete Skovgaard og hendes tilstand efter sygdomsforløbet, som har vist gennem besøg og breve hjemme i Danmark. Han fortæller, at de har besøg af nogle familiemedlemmer.
Transskription
Mappe 48 brev nr. 34
Kbhavn 6 Aug. 1886.
Kjære Børn!
I lang Tid har mit Bidrag til Corresponsancen med Eder her hjemmefra indskrænket sig til Telegrammer, men til denne mangelfulde Meddelelsesmaade vilde jeg dog ikke have indskrænket mig dersom ikke Moder forsynede Eder saa stadigt med Breve. Men da der nu vil blive Brug for saa mange som muligt efter at vor kjære Agnete kan begynde at taale Oplæsning af Breve, vil jeg ogsaa forsøge at give et Bidrag, nemlig nogle Træk af Hjemmets Historie for i Sommer; formodentlig er meget af dette fortalt før af de Andre, men Gjentagelse af slige Beretninger skader jo ikke.
Kransense over Døren fra Bryllupet have holdte sig friske indtil nu, og fra mange Sider have vi faaet Yttringer af Glæde over den hyggelige og fornøjelige Bryllupsfest, hvilket vi betragtede som et godt Tegn paa, at vi skulde sé det kjære Brudepar vende raske og fornøjede hjem fra den lange Rejse, og dette Haab slap vi ikke helt, om det end i nogen Tid saa ud som om Vorherre vilde det anderledes. Efter Eders Afrejse vrimlede det af Lyk-
-2-
ønskningsbesøg og do Breve, og nu i den sidste Tid have vi havt lige saa mange Besøg af deltagende Venner og af Postbudet, saa at Dørkloken tilsidst er bleven ganske [?] og Theodora kan vente sig et Extra-Honorar i Betragtning af Portnerforretningen. Det ellers rolige Liv paa Thorvaldsensvej har altsaa for i Sommer været forandret, mere eller mindre i Stil med Livet paa et Hotel, især nu, da Børnene rejse og komme og rejse igjen (Jonathan har gjort 3 Rejser, P. Margrete ligeledes), kun Moder, Thora og jeg have holdt Stand herhjemme hele Tiden, men for Øjeblikket have vi Selskab af Moster Hanne med sine to fyensktalende Smaapiger. Margrete er allerede en stor Pige, som kan skrive Breve, hækle og spille Domino, den mindste ”Lilla Larsen” som hun kalder sig selv, er en fiffig lille Person, der strutter af Sundhed og er meget indtagende naar hun er i godt Lune, men hun tilbringer rigtig nok Størstedelen af Dagen med at skrige, og forkjæler just ikke sin Moder.
Glandspunkterne i Forsommeren (medens vi endnu havde glade Breve fra Italien) var Pinse-Skovturen og Middagsfesten paa Aggersborgs Ø. Den første af disse var kommen istand ved for-
-3-
enede Kræfter af ”Synge”- og ”Sove-Grisene”, og foruden Aktionærerne i disse forskjellige Pengeinstituter vare som Extra Deltagere indbudne Forældrene Schiøler, som mødte tilligemed Elisabeth i stedet for Marie og Thyra, og Nicolai Strøm, der dengang nylig var bleven theologisk Kandidat, men var forhindret fra at møde. Touren gik til Dronninggaard, og før og efter en lang og smuk Spadseretour holdtes Maaltider i Nyholte Kro med medtagne Spise- og Drikkevarer, de sidste leverede af Schiøler efter en større Maalestok. Vi sang naturligvis lige fra vi satte os i Coupéerne indtil vi skiltes ad paa Jernbanegaarden om Aftenen, og jeg troer at Alle vare enige i at have moret sig fortræffeligt.
Besøget hos Aggersborgs var ikke mindre fornøjeligt: efter en ”bedre Middag” roede Ungdommen i Kanalerne medens vi Ældre spadserede i den smukke Have og ved Stranden ud til den nye Havn, om Aftenen sang vi lidt firestemmigt i Haven indtil vi bleve drevne ind af et Tordenveir, som vi dog reddede os fra ved Hjælp af Sporvognen.
At Ingrid nu er i Svendborg for at holde Faster Mine ved Selskab, har I formodentlig
-4-
hørt; hun bliver der til 1 Septbr., da hun skal overtage nogle Undervisningstimer som tidligere besørgedes af Agnete. Jeg tager maaské om et Par Dage en lille Tour derover for at sé til dem og Petr. Margr. er der ogsaa for Øjeblikket, Jonathan derimod i Aarhus hos Hjalmer Jensens Familie, Axel i Kornerup.
Nu har I altsaa her faaet en lille Mundsmag af Livet herhjemme, og vi ville nu Alle af Hjertet ønske, at naar I komme hjem – naar det saa end bliver – I da maa medbringe saa mange glædelige Erindringer fra den seneste Del af Rejsen (ligesom fra dens Begyndelse) saa at den mellemliggende tunge Prøvelsestid kun maa mindes som en Tilskikkelse af Vorherre. Han være med Eder nu og fremdeles, og med dette Ønske og med kjærlige Hilsener fra Alle vil jeg hermed slutte.
Fader.
Bruge Lægerne i Italien ikke, saaledes som her, Shærry eller anden stærk Vin under eller efter Febertiden?
|Ja, I kan rigtignok tro, kære venner! At vi er mange, der daglig har havt eder i vor tanke og bøn i denne trange tid, og nu samles med eder i et Gudskelov! – jeg synes, kjære Joakim, at jeg har kendt dig i mange år – gid vi må mødes en gang med glæde.
Moster Hanne|