1886-07-30

Mappe 48 brev nr. 29

d. 30. Juli 1886.

Kjære Joakim!

Du kan ikke tænke Dig, hvor det er underligt, nu i Dine Breve at faa Forklaring paa Telegrammerne. Det er jo ubeskrivelig vemodigt at læse om Agnetes Tilstand, men Lyspunkterne maa vi jo holde fast ved: de færre Febergrader, som maaske endnu gaa op og ned, men dog ikke stadig opad. Den rødere Tunge og at Maven nogle Dage var bedre, altsaa dog ikke værre og værre. Men at der endnu er en lang trang Tid tilbage, er tydeligt nok og at det vel lidt vil se ud, som det var værre end den værste Dag, kan jeg tænke mig, thi det kjender jeg fra andre Sygdomme. Det er kjedeligt at det ikke faldt mig ind at give Fr. Bech nogle bløde Lærredsstykker med; det vilde maaske have passet

-2-

bedre for Øieblikket end det uldne; da Du ikke taler om Vandomslagene, er de maaske holdt op og det var jo ved den Lejlighed det uldne skulde bruges. Hvis det vedbliver med at gaa fra hende, uden hun mærker det, kunde I dog maaske faa nogle 4 kantede Stykker blødt Lærred og (bruge) lægge som en Ble til Børn, enten i Trekant eller dobbelt, saa det bliver langt og smalt. Et Stiklagen var jeg vis paa at Nonnen kjendte. Det er kun at lægge et blødt Lagen 4 dobbelt, lige ind under Lænderne, thi hvis der saa skeer et el. andet Uheld er det lettere at skifte end det hele Lagen og gjør altsaa den Syge mindre Uro. Men det finder Fr. Bech vel nok paa. – Jeg vil da haabe at Nonnen kjender den letteste Maade at skifte Lagener paa; man kan gjøre det,

-3-

saa den Syge næsten ikke mærker det. Man skal samle Lagenet paa den Maade, langs med Siden,

[Her er indsat en skitse af lagenet] |den brede Søm|

saa det kommer til at se saadan ud

[endnu to skitser af lagenet – en overstreget, og en med teksten: |den brede Søm|]

Og lægge det nede ved Fødderne og efterhaanden, under Fødderne, under Knæene o.s.v. sprede det op under hende, især naar man er 2* om det, kan den Syge ligge næsten aldeles stille. Jeg kan nok vide at Du ikke kan dæmpe Snakken og Raaben gjennem Byporten, men hvis Fodtrin og andet gjør Larm, kan der saa ikke lægges noget paa Trappen og i Porten; herhjemme bruge vi Halm til at dæmpe Lyden. Kan I ikke mærke paa hende, naar der er noget hun skal el. vil, saa at kan undgaaes at spørge hende, hun trænger vist til fuldstændig Ro, jeg synes det maa anstrenge at skulle give et Svar og hun sva-

-4-

rer jo ogsaa galt. –

Holstein sagde: Det vil gaa ganske umærkeligt, langsomt, ligesom det er kommen og op og ned, paa samme Maade, som Sygdommen har begyndt. Kræfterne et det vanskeligste, men – hun er jo en ung Pige! – (ung Kone, rettede jeg ham.)

Mon jeg sidst fortalte at Fru Ratzach fortalte, at hun havde passet et Tyfushus, da hun var ung Pige. Der var en Pige som laa livløs i 8 Dage og de kunde ikke engang faa Medicin i hende, hun fastede fuldstændig. En lille Dreng laa næsten paa samme Maade i 4 Uger, omsider engang gav han en Lyd fra sig, da de viste ham et Billede og det foer som en Løbeild gjennem Huset. Han er nu Grosserer, har Kone og 2-3 Børn. Holstein sagde ogsaa at det var saa almindeligt i den Sygdom at de lagde sig igjennem, (fik Huller paa Kroppen) saa en Luftpude i alle Tilfælde vilde give Lindring. Gjør mig

|den Tjeneste at brænde mine 2 mismodige Breve fra 23 og 26; det er en Kval at gaa i Spænding, endnu værre, naar man er ledig, end paa selve Kamppladsen. Det maa være min Undskyldning for den daarlige Trøst, mine Breve skaffede Dig. – Det gjorde saa godt at Du begyndte at tænke paa at tage fat paa at male, naar Du fik Hjælp til Agnetes Pleje. Men Du maa dog vist først have hvilet Dig rigtig ud, naar Fr. Bech er kommen. Hils hende og tak hende. – Naar Agnete engang igjen kan forstaa det, saa hils fra

Moder.

Kjærlig Hilsen fra os alle. Fader.|

|*sprede det hver fra sin Side af Sengen.|