Menu

Skovgaard

1886-08-10

Afsender

Eline Lange

Modtager

Joakim Skovgaard

Dokumentindhold

Eline Lange bifalder, Joakim og Agnete Skovgaards plan om at rejse til Capri for vinteren, for at Agnete skal komme sig godt.

Transskription

Mappe 48 brev nr. 37

d. 10 Aug. 1886.

Kjære Joakim!

Tak for det dejlige jublende Brevkort fra Fødselsdagen! Du kan være vis paa, naar mine Børn er paa Toppunktet, saa er jeg der ogsaa!! Det var da ogsaa det yndigste fredeligste Billede, Du malede for os; siden det ikke kan komme i (Glas og) Ramme, som Dine øvrige Billeder, tænkte jeg paa at det skulde ligge sammen med et Brev fra Moder og aet fra Bothilde i den pene Mappe, jeg fik til min Confirmation. Jeg haaber da ikke, Du tager Dig nær, at der endnu i mit sidste Brev var en lille vemodig Efterklang. Du skal rigtignok have Ros for at være saa ”standhaftig en

-2-

Tinsoldat”, at Du ikke taber Modet om det ogsaa gaaer lidt op og ned. Bliv bare ved at være frejdig, det er bedst for Jer alle 3. Jeg gik før hen og spurgte Holstein om der var noget, som kunde forebygge Opkastninger, saa sagde han at det kunde maaske hjælpe at komme Sadavand |i Mælken| deri, eller hvis I ikke har det saa lidt tør Natron; men jeg haaber at det kommer for silde, ligesom mine øvrige gode Raad. Saa talte han om ”søde Supper”, som vi bruge herhjemme. Det har hun vist slet ikke faaet, sagde jeg, for jeg har nævnet dem i Begyndelsen af Sygdommen, ”Nej, Lægerne dernede kiender dem vel ikke*, men de Syge pleje ellers netop at taale de søde Supper saa godt.” For øvrigt sagde han igjen, hvor let en ringe Diætfeil |i Reconvalescensen| kunde foraarsage Tilbagefald, hvilket han havde seet baade paa Hospitaler og i private Huse.

|*og saa vil de vel ikke lade den Syge faa dem.|

-3-

Saavidt jeg forstod ham, kaldte han denne Tid, fra Højdepunktet indtil nu: Krisen”, og Reconvalescentsen senere hen, naar Feberen helt var ophørt og hun kunde taale forskjelligt. Mangfoldige hjertelige Hilsener maa Du bringe Agnete fra ham, sagde han saa venligt. –

I Søndags var den søde gamle Frk. Bech her paa Vejen til Nielsens; vi var glade over at vi alle vare hjemme.

Det er sandt, der er 2 Ting, som jeg har glemt at udtale min Glæde over. Først Din Ide at være paa Capri i Vinter; det synes jeg er mageløst! jeg er nemlig bange for Rom af flere Grunde, og da jeg antager at Agnete ikke bliver stærk nok til at være herhjemme i Vinter, vil vi begribeligvis hellere have hende et godt Sted ude. Desuden er Du jo bleven forfærdelig sinket i Dit Arbejde, saa Du vel bedst vilde kunne indhente det ved at blive ude. Det andet var at jeg ikke har faaet udtalt mig om hvor smukt det var af Din Onkel at ville sende Dig en Hjælpende,

-4-

han er rigtignok en elskelig gammel Mand. -

Idag har Fader været til Begravelse i Roskilde. Det var hans kjære gamle Ven Pastor Tolstrup, som er død. Vi var nys sammen med ham til Faster Thrines Jordefærd; han har for resten længe været svag, men det var sørgeligt at Lægerne nu da han blev syg i Sommer sendte ham til Karlsbad, saa han døde der. Fader har i gamle Dage sungen Qvartet med ham, han havde saadan en dejlig Stemme. Fader er nu den sidste tilbage af Qvartetten, de 2 andre d’Origny og Oxholm holdt han ogsaa forfærdelig meget af. – Imorgen rejser Fader til Svendborg, hvor Petrine M. og Ingrid ere for Tiden. –

Det var gamle Caroline, som skulde have Takken for Guttaperchaet; jeg var netop borte, da hun styrtede ud og kjøbte det og Uldtøjet, og sagde med Taarer i Øinene: ”kan jeg ikke gjøre andet for Agnete, saa kan dette dog maaske komme til Nytte”; - det var rart at det kunde bruges!

Stakkels Kim! som endnu er Sygevogter og ikke kan komme til at male! Hvor skal de 2 sortøjede Modeller anvendes? for jeg synes ikke det kan være paa noget af de Stykker, Du omtalte i Cathrines Brev. Faaer vi dem rigtig at se? eller skal man (ane) |skimte| dem, saadan som Z.’s Juno imellem Høstpigerne?

Hvem der kunde afløse Eder engang imellem ved Agnetes Seng! Lad mig vide om Hundene blev lukke inde;

|da Fader i gamle Dage i Falkoneer-Alleen havde gastrisk Feber, var der ogsaa en Hund, som underholdt ham hver Nat til vor Fortvivlelse. – Hils nu Din ”lille Madam” fra Moer og dig Du altid maa gjætte rigtigtigt, naar Du gjætter, at hun har det godt. – Jeg har beundret hendes Nerver, som efter alt, kunde taale Festdagenes Støj og Musik. - Tak for alle Dine kjære Breve! Gud være med Eder.

Moder|

Fakta

PDF
Brev

Mappe 48 nr. 37