1886-08-27

Mappe 48 brev nr. 46

Kbhavn d: 27 Aug. 1886

Kjære Svigersøn!

Det egenhændige Brev fra Agnete, som ankom i Dag, var en Begivenhed, der naturligvis blev hilset med Jubel af Store og Smaa, og da dette Bevis paa god Fremgang yderligere var illustreret ved en Tegning (Billede) af hendes kjære Person i Lænestolen, var dette os jo ogsaa kjærkomment for at vi kunne overbevise os om, hvorledes hun sér ud efter de 52 Dages Sygeleje, om vi end fandt bekræftet, hvad vi efter Sagens Natur vare forberedte paa, at hendes Udseende er medtaget; men Gud ské Lov for saa vidt, og nu vil vi af Hjertet ønske, at hun lidt efter lidt maa vinde Kræfter og sit gamle Huld tilbage. Da hun nu efterhaanden kan tage Del i Brevvexlingen, føle vi Trang til at takke Dig fordi Du saa trofast og udførligt har givet os Beretning om Tilstanden; det har i Sandhed været en anstrængende Gjerning, Du har havt at udføre, baade med at pleje hende og med at skrive de mange Breve; desværre have vi jo kun

-2-

kunnet dele med Dig Ængstelsen og Spændingen uden at være istand til at yde anden Bistand. Men Vorherre har givet Dig Kræfter til at holde Anstrængelserne ud, og nu da den fortræffelige Frk. Bech er kommen derned som en Hjælper i Nøden, ere vi glade ved at tænke paa, at Du kan faa mere frie Hænder og dermed samle Kræfter ved at spadsere, male o.s.v.

Du har svar tilgode paa flere Spørgsmaal, som vi nu skulle gjøre os Umage for at besvare. Nogle af disse vil Moder overtage, og jeg skal her kun forhandle angaaende Hjemrejsen, som Du naturligvis længes efter at høre vor Mening om. Da vi i en saa vigtig Sag gjerne vilde raadføre os med kyndige Folk, gik vi først til Aggersborg, vi fik naturligvis ikke Vexelmægleren i Tale, men din Faster syntes at være temmelig enig med os i vor Opfattelse. Idag har vi været hos Dr. Petit, hvis Mening baade som Læge og som Italiefarer paa Kryds og tværs jeg tillægger megen Vægt.

Hjemrejsen ved Vintertid kunne vi – hvor meget vi end kunde ønske at samles med Eder – dog ikke ansé for heldig. Dels skulde Du dog have nogen Erstatning for den lange Tid, Du har maattet forsømme Din Kunst, dels kunde Rejsen paa en ublid Aarstid volde Forkjølelse eller i hvert Fald blive besværlig,

-3-

dels tro vi ikke, at Agnete til den Tid tør ventes tilstrækkelig nervestærk til at Livet i Kjøbenhavn kunde være hende gavnligt, snarere vilde Travlheden i det nye Hjem og uundgaaelige Besøg af |de| utallige gode Venner, som gjerne ville sé Eder, være anstrængende. Hvad vi fra først af have tænkt os som heldigst for Vinteren , vat et Ophold paa et (eller nogle) af de forskjellige Kystbyer med mildt Vinterklima, og heri bestyrkede Petit os meget indtrængende, idet han nævnte Mentone, Ste. Marguerite, Cannes o.fl. som fortrinlige Opholdssteder for Reconvalescenter. Dersom I kunne dernede faa mere detaillerede Oplysninger herom, kunde der jo bestilles Plads forud, hvis ikke, kunde I, ved at foretage en langsom Hjemrejse langs Rivieraen, paa Stederne selv foretage Undersøgelser og derefter træffe Eders Valg. Derimod var P. aldeles enig med os i bestemt at fraraade et Ophold i Rom (mere end den korte Tid der vil behøves til at forberede den videre Rejse). Efter en saa alvorlig Sygdom, yttrede han, trænger Nervesystemet fremfor alt til Ro for at kunne jævnt vende tilbage til den normale Tilstand, men dette kan umuligt skaffes tilveje i Rom med de utallige Mærkeligheder som kræves at sés og med de mange og stadigt vexlende Rejsende, som man ikke let kan unddrage sig fra at have Samkvem med. Men da Du jo sikkert selv har Trang til et Besøg i Rom, kunde Du da ikke overgive Agnete til

-4-

Frøken Bechs moderlige Varetægt og tage en lille* Tour derhen fra Civita? Dette kun til nærmere Overvejelse, da jeg jo ikke kan vide, om det lader sig gjøre. For øvrigt er jeg af den Mening, at en Kunstner og navnlig en maler, der kan give sig i Lag med saa forskjelligartede Motiver som Du, vil finde saadanne allevegne, og altsaa ogsaa særligt i de nævnte Kystbyer, hvor Naturen siges at være ”henrivende” og hvor Befolkningen er interessant.

Touren til Capri har jeg ikke nævnt, da det jo ikke var Din Mening, som vi først antage, at gjøre et Vinterophold der, og en Rejse derhen (og til Neapel) ikke synes os at kunne forenes med vort Forslag; heller ikke har jeg taget Hensyn til Cholera, som jo breder sig i Italien, og vel neppe vil undlade at naa Rom. Dette vilde da være en yderligere Grund til ikke at gjøre langt Ophold der, og Resultatet bliver altsaa, at vi anbefale en langsom Hjemrejse saasnart Agnetes Helbred tillader det, og derefter Valg af et passende Opholdssted ved Middelhavets Kyster (Italien eller Frankrig)

Nu bliver her kun Plads til de kjærligste Hilsener til Eder begge og til den rare Frøken Bech fra os alle, men især fra Fader.

*eller større