1886-11-16

Mappe 48 brev nr. 76

d. 16 Nvbr. 1886.

Hvor det maa være henrivende at høre paa Bølgeskvulp og indaande den Luft, som følger med. Det har nok givet vor søde Pige gode Kræfter og frisk Mod. – Jeg kan ikke vide om Fr. Bech nu er kommen hjem, saa er hun og hendes Søster nok ikke lidt glade. Det er saamæn ikke saa let at skrive i Aften, for Ingrid har faaet far i alle mulige Mapper og Billeder, saa er det saa fristende at se derhen, i Stedet for at skrive. Det er baade Joakims Skitsebog og Agnetes Tegnebog, - ”den signede Dag” og ”Maanederne”, Agnetes Program til Jubilæums Syn-

-2-

getorsdag og Programmerne til ”Jomfruen”. O.s.v. o.s.v. Det var dog et dejligt Brev til Jona igaar og hvor var Dekorationen glimrende! – Jeg tænker at Netebasse har havt travlt med at sy paa Hanerne, det er vist et mere interessant Værk, naar Joakim har tegnet dem og Du syet og han seet og Du studeret og broderet.

Onsdag.

Nu har jeg været ude at hilse paa Fr. Bech, som kom Mandag Aften, hun var fuld af Glæde over Eder og lod ogsaa til at være nok saa frisk, skjøndt hun laa i Sengen paa sin Søsters Kommando, fordi hun havde Halspine, det var nok især fordi hun havde snakket altfor meget igaar. Tak for den skjønne Kurv Agnete! jeg tog den flux med mig hjem og Folk saa ganske nysgjerrige efter den; men om jeg nogensinde faaer den fuld af Druer, det er et stort Spørgsmaal. Dog skal

-3-

den sikkert blive benyttet, f. Ex. til nystrøget Tøj. –

I ved vel nok at Nils allerede for nogen Tid siden er kommen hjem fra Sverrig. Fru Maribo havde givet mig Nøglerne til Eders Stuer, for at han ikke skulde bruge dem til ”Pulterkammer,” men han var nok altfor indeklemt i de 2 Rum, som var overladt ham, saa han kom øjeblikkelig herud og holede Nøglerne. Han syntes vist at jeg var en frygtelig Bussekone, fordi jeg kom med en hel Del Indvendinger; men jeg kunde begribeligvis ikke modstaa hans gode Øine, som jeg glædede mig over at faa at se ved samme Lejlighed, for saa vidt som de vare at se for alt det sorte Haar, der nu naaede lige til Brynene. Gregersen sagde til Jonathan: ”Min Faer sagde altid til mig: Haaret fra Panden, Dreng, men det maa Skovgaards Fader øjensynlig have forsømt.” – Jonathan havde sine Kammerater herhenne i Søndagsaftes, fordi han altid har travlt om Mandagen. Valdemar K. og Johannes Kragh havde

-4-

gjort Aftale om at spille noget for os, som de havde indøvet, men J. udeblev desværre. Det var imidlertid en lille Trøst at Herup-Petersen kunde spille de Smaating her laa; og tilsidst fik Jona sig en lille *Glunte sammen med Hans Jørgen og Fader. Nu havde Glunterne hvilet en lille Tid, fordi Harald B. er borte, hjemme i Præstegården i Vinter. Hans Jørgen seer helt aldrende ud med Skjæg paa og Thorvald Kornerup, som lige saa saare han kom hjem fra sin Marine-Soldatertur, fik en Ansættelse i statistisk Bureau er Værdigheden selv. Det var jo Aarsdagen efter hin Søndag, da Joakim var her for første Gang og I gik ud i Søndermarken og legede Tagfat. Nu har jeg nok ikke mere at fortælle, saa Gud i Vold!

Kjærlig Hilsen fra Fader og alle Søskende; de allervarmeste fra

Moer.

*Det var efter at Thora var kommen hjem, saa hun accompagnerede; hun havde været henne til Pigemøde, som P.M. vist har talt om; de have god Fremgang, den Aften var der 17 Piger.