1883-01-05

Mappe 41 brev 18
Roma 5.Jan 1883

Kjære Tulle! i aften skal vi på Piazza de Navona og være børn, først samles vi i foreningen for at spise de sidste levninger fra nytårsaften, og så drager vi af med trompeter for mundene, jeg er farlig spændt på det. I går var vi første gang hos Consulen, der var mange, men sidst, da han havde belavet sig på 70, kom der kun, efter nogles beretning, kun 16, så al den dejlige is han havde til at traktere med er nok løben sin vej, ud på fadene. Men i går gjorde vi det godt igjen ved at møde i masse, men fik ikke is. Tante og cousine var der også, og i dag skal cousine med på Piazzaen, Her er rigtig rart i foreningen i år, der er så mange rare folk og kunstnere. Phillipsen kan jeg rigtig godt lide og Eilef Pedersen, som Du jo har set her sidste vinter. Den 6te Længe Leve !!!!! Jeg har mine trommehinder endnu!!!! Jeg havde cousine under den ene arm og Frk. Bæk under den anden. (F. Bæk er svigerinde til Fritz i Århus), og det var meget rart at have sådan skjolde på siderne, men de generede mine bevægelser, så når vi blev anfaldet i rygge, kunde jeg ikke vende gesvindt om og give dem (angriberne) det glatte lag af min krigslur. Det var for resten et ækelt instrument, samme lur,. Den var for lang, så
-2-
modstanderne stadig kom mig for nær, så jeg blæste forbi dem, og så var den så stor i åbningen, så jeg havde min nød med at fylde den tilstrækkeligt med luft Og mundstykke var der ikke på de, så jeg måtte i den hedeste kampstadig passe på ikke at skære læberne eller få slået tænderne ind. Vi 3 gjorde imidlertid hvad vi kunde, enten vi så var omringet af 10 unge mennesker, og med en lille utrættelig kælling i ryggen, eller vi havde færre modstandere, hvorimellem engang en endnu utrætteligere kælling (måske den samme) som ligsålidt vilde give køb som jeg, så jeg begriber slet ikke, at vi ikke står der endnu. Senere flokkedes skandinaverne på kirkepladsen midt på trappen, (byt trappen og pladsen om) for at kæmpe indbyrdes eller afslå de forskellige angreb, som blev rettet imod os frodig de indfødte opdagede, at vi fremmede havde slået lejer der.. Vi var mange fra foreningen og alle var vi mødtes på trappen undtagen Rørdam med Frue, som forsvandt i trængslen, hvor mon de nu er, jeg lider så godt at den astadige præstemand var med ude at trutte. Senere gik vi på kneibe at drikke est, est, og fyldte naturligvis hele øverste etage, så de andre gæster efterhånden måtte fortrække. Der var voldsom humeur, vor fortræffellige Dr. Meyer rejste sig op og da han med megen møje havde fået os stille, sagde han med patos ” Hr. Fjelds
-3-
har ordet”. Kjender Du Fjelds, kan Du begribe, hvor pudsigt det var, ellers kan Du ikke. Den norske digter Glörsen talte for kvindernes almindelige stemmeret. Digteren Gandrup sagde også noget (hans kone er rar.) Så begyndte Dr. Meyer igen således” Um, Næa, det er så meget mærkeligere at jeg tager ordet, så som jeg aldeles ikke har noget at sige, ” og så blev han ved med et meningsløse snak, men gyseligt grinagtigt. Så fulgte vi damer hjem, og så gik vi selv hjem. Den 12te. Vær så god at omdel medfølgende breve på rette steder, hvad? Snytz. Der var nu ikke så rædsomt i Foreningen juleaften, men går man der nogen tid imod sin vilie, skal det da ikke være for skiks skyld, men for de andres skyld. – Jeg har vsit skrevet hjem om nytårsløjerne, ikke sandt? Nå så Du dansede til forlovelsesgilde hos Onkels. Ja nytårsaften dansede jeg også, fex. Lanciers , men da jeg skulde have handsker på (fine hvide) opdagede jeg at jeg ahvde fået to højre handsker med, så den stads måtte opgives.. Min dame var Frk. Grove, Kabell kender hende vist, her er to rare af det navn, det var den yngste jeg svang. Viggo takker for hilsnen og sender tilbage den 22 Jan. Her har Du en frisk hilsen fra Tivoli, jeg var
-4-
der i går ifølge med 9, tre sov over sig eller havde enden grund til at skulke. Ja når Du, fordi Tivoli er ubeskrivelig, ikke vilde beskriv det for os, som ikke kendte det, vil jeg begribeligvis ikke beskrive det for Dig, som kender det, men nøjes med at hilse Dig fra de gamle oliven, fra vanfaldenes brus, som fylder luften, fra de vilde duer, som boltrer sig over afgrunden, fra cypresserne i Villa d´Este , osv. osv. – Jeg er ved at lave en tegning til Dig, mel den bliver næppe færsig til din fødselsdag men nu kan Du gå og glæde Dig til den, om Du vil være så sød. Nu sender jeg armbåndet hjem med Frk. Kloss, men da hun ikke kan sige nogen adresse i Kjøbenh. Må du enten vente til hun kommer med det, eller til Du får hendes adresse at vide og så gå op og hente det. Om 14 dage mener hun at være i Kbh., det kostede 1 krone og 10 øre. Hvis Du vil have bregnen pæn, må Du vist gjøre den våd og presse den ordentlig. Jeg har endnu en hilsen til Dig fra Tivoli, nemlig fra en okse mellem oliventræerne, den stod og rakte hals for at spise kviste. Pengene for armbåndet kan Du give Niels til indsætning blandt mine penge.