Menu

Skovgaard

1896-02-23

Afsender

Agnete Skovgaard

Modtager

Joakim Skovgaard

Dokumentindhold

Agnete Skovgaard forsøger at give gode råd om Ebbe Skovgaards dårlige mave.

Transskription

Mappe 53-76

Søndag den 23 februar 1896

Kjære Mand! Tak for Dit Brev om Ebbe, jeg vilde gerne give gode Raad, men der vil jo være gaaet hen ved 14 Dage inden Du faar det og saa har Erfaring vist været den bedste Raadgiver. Det er jo for resten akkurat som vores Du beskriver Ebbes daarlighed. At han ikke gøre sig vaad er vist Tegn paa Forkølelse vore har sommetideer været tørre omtr. et Døgn. For stadig haardt Liv har jeg brugt til Georgia i Ebbes alder!* Daglig amerikansk olie, Olie di Riencino, dog ofte let med Børnepulver, ogsaa Stikpille eller Magnesia senere Kødsuppe (i Signes Alder). Varme paa Ben og Mave er godt. Bryd jer dog ikke om at han skraaler lidt, saa længe hans Mave er haard, er der jo ingen Fare. Hvis han har faaet Diarre eller Opkastning af Forkølelse, saa skal man vogte sig for Mælken, vist prøve sig fem med Havresuppe af siet eller bygsuppe ligeledes. Engang det var rent galt, raadede Grünfeld mig til at give en æggehvide raa i Skefuldevis, det var al Morten Kristians føde [I Ebbes alder] et Par Dage. Kamillethe er jo godt ved Forkølelse; den aften du beskriver, havde jeg givet Kamillethe og Olie hvis jeg havde haft det, hvad han fik, var vist meget godt, men Karlsbadesalt har jeg lidt imod. Jeg kan sende lidt Kamillethe og børnepulver i et Brev. Hils mange Gange jeg haaber Fyren er rask igejn. Vi har det godt. Din Kone

|*De latinske navne skal jeg vide|

Fakta

PDF
Brevkort
København

Mappe 53 nr. 76