1847-06-01

S.t. hr. Landskabsmaler Skovgaard

Pr. Kjøbenhavn

Vester Ulfslev 1. juni 1847

Hvor De dog, kjære Skovgaard, er et lykkeligt Menneske, at De kan gaae og være i ondt Humeur. Jeg er nu atter i godt Humeur, men tænk Dem, hvilken Mængde Resignationer dertil er har [?udsondredes]. Dernæst er det gode Humør mig ogsaa i en anden Henseende mistænkeligt. Naar man virkelig har noget i sig, som skal frem, saa besværes man af det, saa føler man sig ilde, indtil det lykkes at gøre det [?] og skikkeligt. Ondt Humør bebuder en Fremtid; derfor skal De være i godt Humør over, at De er i ondt Humør. Jeg har havt mange fornøjelige Timer af at

-2-

være i ondt Humør. Hvor en saadan mild Regndag om Foraaret dog kan være behagelig; nyd nu blot rigtigt tilbunds deri med Humør medens De har det. –

Jeg takker dem hundrede og min Kone takker Dem tusinde Gange for det lille Stykke. Her har vi hverken Dyrehaven eller Øresund.

De og Lundby er velkommen til enhver tid. Om de kommer, naar det blot er sikkert at De kommer. Vi stoler imidlertid ogsaa paa, at De vil tage til takke med, hvorledes vi kan [?give] Dem det. Lad mig det dog vide et Par Dage i forveien, for at min Vogn kan afhente Dem fra Landings Stedet.

Min Kone, Ada og Viggo sende Dem mange Hilsener.

Deres hengivne D.G. Monrad