1854-08-21

Signore
Signor Pietro Skovgaard
Pittore daneser.
Indirizzo: Signor Dalgas.
Console del [?] Danimarca
Toscana
Livorno

Frederiksdal d. 21 August 1854.
Kjære Skovgaard! Thi, holdt! Endnu er Grundloven Gudskelov ikke omstyrtet, skjønt der arbeides grundigt derpaa. Forleden udkom en Forordning hvormed sammenkaldtes at Rigsraad |x|til 1.te September jeg troer 30 Medlemmer alle valgte af Regieringen, for denne gang, men naar det atter skal samles vælges de forskellige prouincial Stænder omtrent Halvdelen. Blandt de udnævnte er Holsing, David, Tscherning, Treschow, A. W. Moltke, Madvig; men ingen af frisindet Tænkemaade dette Rigsraad skal for et Syns Skyld underhandle med Rigsdagen om enkelte Punkter; men naar Rigsdagen nu blot vil bruge sin Myndighed og strax nu sætte en Rigsret uden Vaklen saa var det dog muligt at Oprørerne maatte give tabt. Stemningen er mere end nogensinde antiministeriel. Etatsraad Hviidt har med Ansøgning til Kongen frasagt sig sine Embeder, fordi, som der staar i Ansøgningen, han ikke efter sin Overbevisning kan tjene den nærværende Regjering. Madvig har afsamme Grund afslaaet at være Rigsraad og har nedtaget sit mandat som Rigsdagsmand. Tscherning derimod er ret i sit Es og anbefaler i breve til Holbekkerne det fortræffelige Rigsraad. Der er stiftet et Selskab til at værne om Grundloven og som skal holde et stort Møde i Slutningen af Maaneden. Men fordums fremtrædende Mænd synes at være tilbageholdene, selv Monrad hører man intet politisk fra, derimod er han optraadt som christelig Prædikant i Kiøbenhavn. Jeg har kun læst, foruden hans Afskedstale, en af de senere Prædikener; de er begge trykte. Det gjør umaadelig Virkning at høre en Mand som Monrad optræde som Christendommens Forkynder, med hans klare forstandige, hjertelige Tale. Han træder frem som en Personlighed, en Karakter og ikke som en Docent, eller Talemaademaskine. Det kan ikke undlade at gjøre Virkning naar Monrad siger:
”Jeg hauer i Samfund Fornummet at der ei er Frelse i Nogen Anden end i Jesu fra Nazarethe, og at der ikke er noget andet Navn under Himmelen, givet blandt Menneskene, ved hvilket vi skulle være de frelste.” – Det er vist at vi savner Strenghed overalt i alle forhold, saavel i det politiske Liv, som i det borgerlige Liv og i Familielivet og det er ikke den vonHansenske CarlMoltkteske Strenghed. I Gaar er anlagt en ny Generalfiskalsag mod ”Fædrelandet”. Jeg troer ”Fædrelandet” alene har en hel Snees Sager; ”Dagbladet ” ligesaa mange. ”Fædrelandet” har med Rette
|X Dette saakaldte Rigsraad er kun af raadgivende Beskaffenhed og raines til de engang Projekterede Stænderkommittee. Man haaber at Grev A. W. Moltke ikke modtager Valget til Rigsraad. Vi haue er jo snart 1te Sept: Saa vil det vise sig om bemeldte Rigsraad bliver til noget! - |
●2●
kaldt den, som høitidlig have besvoret at opreholde Grundloven og som nu underskrive Fælledsforfatningen og indtræder i Rigsraadet, for Meenedere og æreløse Kjæltringer. Forresten ere Holstenerne ligesaa misfornøiede som Danskerne. Dette Ministerium kan jo dog ikke bestaae evigt og naar det falder da vil da største Uvillie og Foragt være dets Medlemmers Følgesvende. Naar den Kjøbenhavnske Borgervæbning exercerer paa Fælleden raabe de: ”Grundloven leve” og ligeledes naar de marschere forbi Portvagten. Massen af Folket forstaar sikkert ikke at skatte Friheden; men Størstedelen af Middelklassen kan vel sagtens holde Frihedsfjenderne Stangen. – Normændene mene at Sverige ikke bør have Finland undtagen naar Danmark optager i forbundet, da de ellers vilde blive Sverige altfor underordnede og derved frygte for deres Frihed og Nationaludvikling. Saaledes haver vi faaet en Klemme paa Normændene. Svenskerne have ikke ret Courage. Da frygtes for at hvis Rusland ikke ganske kues, da kommer det til at gaae ud over dem siden ifald de tage Parti mod Rusland. Sir Napies har med hjælp af 10000 Franskmænd gjort Landgang paa Åland den største af Ålandsøerne og Fæstningen Bomarsund har kapituleret. 2000 Russere med Comandant og Gouvernør er fangne og Øerne erklærede Løste fra russisk Herredømme og sattes under engelsk beskyttelse. Jeg haaber at Vestmagterne nok skulle tvinge os til vort eget Vel og naar Rusland er beseiret vil frisiden nok trimes.- Altsaa vi have endnu det Haab at naar Rigsdagen samles 1te October vil den have Kraft og Villie til at kaste Snavset paa Dørene.
- Jeg haaber at De trods Cholera skal faae Neapel at se, det var stor Skade dersom dette ikke lykkedes; ved Golfen faaer man næsten førstegang i sit Liv Farver at see. Museu Borbonico og Pompei var da heller ikke at foragte. –
Jeg kjender nok de Marstranske Dihysiter. Han forskarer altid de uhyggeligste Anskuelser. Jeg har ofte været gal paa ham derfor. Jeg skal hjælpe af bedste Evne af hamre løs paa ham naar De kommer hiem. - Simonsen blev da Professor og Schiøtt skynder sig af alle kræfter med sit Aacrytionsstykke: (Prof: Lunds Portrait) for at faa det færdigt før Marstrand kommer hjem. Nu er der sikkert ikke det mindste at gjøre ved Akademiet da det er overfyldt med Snavs. Bissen finder
•3•
det ganske i sin Orden at Dygtigheden er i minoritet og synes at alt bør glæde den som hører Minoriteten til. Det kan nu være godt nok, men naar man selv skaffer Dygtigheden mere og mere underkuet, fordi man er en Nathue, saa er det næppe ganske rigtigt, og at vore Venner i Akademiet ere Nathuer er sikkert, naar man undtager Høyen. Marstrand bliver Nathue fordi han vil gaae paa Accord med Galskaben og Dumheden. og Verdensklogskaben. – Det er som sagt Strenghed og Alvor der fattes overalt. Det er jo Akademiernes Opgave at holde paa Strengheden og Alvoren i Kunsten og hvorledes en Mand kan bevare Tillid og Anseelse efter at han aabenbart fremkommer med den Mening at Kunstneren ikke bør lære noget og at det ikke bliver til noget med Kunsten før man bliver af med Korrektheden etc: - det forstaaer jeg ikke – Jeg har nu indleveret mit Overslag over Kapellet i Roeskilde. Det steg op til 42000 d og har siden Intet hørt om den Sag. Bliver der Noget af, saa er det jo godt; men bliver der Intet af, saa tager jeg mig det ikke nær. Jeg maler saadan lidt har i Frederiksdal; men gaaer især paa Græs og befinder mig meget bedre end da vi kom herud. – Jeg har malt en Skitse til Ægirsgildet et Æmne som jeg nok kunde have lyst at behandle i det Større. Mine Morra Spillere er jeg snart færdig med. Forresten nogle smaae Studier og nogle Tegninger til Hages og Marstrands Lofter, som Hilker skal udføre eller tildels har udført. Vermehren er i Jylland og maler en gammel strikkende Faarehyrde. Magdalene hilser Dem og Georgia. De har det godt. Christiane er i denne Tid temmelig troldeagtig. Sigurd slaar sig store Buler i Panden og den lille Signe er et Mønster for alle Piger. Fru Ploug talte vi forleden med hos Monrads. Boisens var her nyligt og have det Godt. Vi haver haut en smuk og varm Sommer. Dog glæder jeg mig til at samles med Dem og andre gode Venner til Vinter, jeg glæder mig til at de skal drikke Formiddagskaffe med os og hjælpe mig at opfriske italienske Erindringer. Jeg mærker at dette Brev mangler Lune og Munterhed; men alt er Ministeriets Skyld og Ministeriet er Folkets Skyld.- Det er ikke, som man siger, en Kraftmand Tiden trænger til; men en gjennemgaaende Kraft. Slagsiden maatte afløses af Strengesiden. Desuden piner det mig at Aristokratiet er en Ingradiantes, som er i den Grad gjennemgribende at Kokkepigerne saa fornemt nedpaa Barnepigerne ligesom gaardmændene paa Husmændene. Dette er Tyraniets Støtter. – Lev vel! Hils Georgia og kom snart fra Neapel for at drikke Kaffe hos Deres Hengivende
Const: Hansen.