Menu

Skovgaard

1854-09-24

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

Omhandler de politiske forhold i Danmark og forholdende på Akademiet for Skønne Kunster.

Transskription

Til
Al Signore
Signor Pietro Skovgaard
Indirzzo H Signore Dalgas
Console di S. M. il Redi Danimarca
Franco front
Livorno

Frederiksdal 24 Septbr 1854.
Kjære Skovgaard!
Jeg vilde egentlig helst forsaavidt som Grundloven angaar have opsat at skrive til mig an i næste Maaned, naar Rigsdagens var samlet. Den er indkaldt til den 2 de October; men du vil formodentlig hellere høre fra os strax. Det nyfødte Rigsraad beggyndte strax at gjøre sig udtilbens. Ussing fremkom med det Forslag at Rigsraadet, hvori der sidde idetminste et Par Skindbarlige Schleswigholsteinere, skulde begjære Skatte bevillingsret; hvilket strider med det Tÿdske Forbunds Love. Hvad der egentlig stikker under er jeg ikke politisk polisk nok til at opdage; men hvad der kommer fra Ussing har mig noget mistænkeligt. – Helstaternes Umuelighed synes mig ligger klart derned; med mindre vi Danske skulle opgive vor Frihed og Nationalitet, hvilket jeg ikke antager vil ske. Ørsted og Tscherning ere nu Perlevenner. Tscherning har efter min Forstand i lang Tid havt en Skrue Løs, hvilket man |nu| siges om den Slesvigske Minister. Førstegang jeg saa Tscherning var i det Skandinaviske Selskab efter min Hjemkomst fra Italien. Der Udbragte han en Skaal for Forderationen, med hensyn til Skandinavien og nu er Samstatens Gesammentstaten Helstaten hans Kjierhed. Han kan have mange ypperlige Egenskaber; men en Karakter er han ikke. Hans Tunge fører ham selv og andre bag lyset. Han er vor Friheds onde Genius.-. Bille, det maae man indrømme, firede en [?Skrymer Tomme] paa Grundlovens da han underskrev Forordningen om Rigsraadet. At Claussen Bjerring og Wilrens have trukket den tilbage har Du vel hørt. Kayser fik de dog ikke med, endskjønt han vist ikke har noget Sangvinsk Haab om Rigsdagens Seier. Som Modsætning til Clausen vil Orla Lehman stille sig som Kandidat, med Risiko at miste sit Embede. Ligeledes har Lektor Opperman stillet sig og er valgt i et af
Svendborgs Distrikter. Ploug er valgt i et andet. De ministerielle Rigsdagsmænd faar Advarsler fra deres Vælgere, hvori de anmodes at fratræde. Grundlovsforeningen voxer betydeligt og samler stadigt Bidrag til det Land som skal sikre de Embedsmænd som maatte faae Afsked forresten troer jeg ikke der er mange flere tilbage. Man skal nu ikke mere kunde kalde Oppositionen for Professorpartiet. Prof Wilkens er blevet aldeles ministeriel og jeg følte mig meget fornærmet da han i ”Fædrelandet” erklærede at han ikke respekterede et ”saakaldte” Vælgermøder i Kiøbenhavn og altsaa ikke kunde komme til Kundskab om Sine Vælgeres Anskuelser. Snurrigt, at han kort efter siger at Casinomødet har bevæget ham til at træde tilbage
●2●
I et Middagsselskab bestaaende af Hall, Andræ, Monrad og Clausen skal da Sidste have følt en vis Géne. – i Hansen staaer stadigt i Baggrunden med 10 000 Mand. Vi hører dem ofte knalde her i Frederiksdal naar der mannureres. Et Medlem af Rigsraadet: Burchardi, har i 1848 i Kiel udgivet et Antidansk Skrift hvori han blandt andet siger ”at Helstaten vil af Holstenerne blive anseet som en ulovlig Tvang, som de med første Leilighed vare berettigede til at afryste. Ny” Sagen anlægges stadigt mod ”Fædrelandet”. Ved det nylig afholdte Valgmandsvalg blev Udfaldet uden Undtagelse overenstemmende med de Kandidatlister, som ”Fædrelandet” havde foreslaaet. Man ruster sig nu paa begge sider til Hovedslaget – Tømmermester Kayser har faaet Opfordring til at stille sig paa Christianshavn, som Folketings Kandidat. Jeg maa tilstaae at |jeg| har gaaet om med det Forsæt at stille mig dersom ingen anden var at faae; men saa yderligt er det da heller ikke med os. Et Pund Lys koster alt 2 + 4S, saa du seer at det er bedst at vi skynde os i Forening med Sverignorge at hjælpe til at trykke Prisen og Russen. Hilker er nu færdig med Marstrand Værelser. For ikke at tale om den Ærgrelse at boe paa Charlottenborg saae er Marstrans bolig ikke værd at eie. Der kommer ingen Sol nogentider. Fra Sovekammervinduet er kun en Armslængde til det høie Nabohus ud til Kongensnytorv kunde Hilker ikke male for den bestandig Rumlen af Vogne og endelig er Attelieret slet. Hages Trappegang er ogsaa færdig; men forekommer mig tung. Om Roeskilde (Chr:4 Kapel) har jeg ikke hørt noget siden jeg indgav mit Overslag. Hetsch maneurerer af alle kræfter for at faae en Finger med i Spillet og for at faae sine malede Vinduer indsætte; men der skal ikke blive noget af dersom jeg skal hans dermed at bestille. Jeg vil paa ingen Maade staae under Opsigt af en Arkitekt og mindst Hetch. Bliver der ikke noget af med Kapellet , saa haaber jeg dog at skulle kunne Leve Akademiet foruden. Jeg vil stræbe at sætte mig paa den Fod at jeg ikke vil vide af nogen Slags Maskepi med dette usle [Overstreget: Institut] Etablissement. Jeg har maattet afstaa en svenk Dame Plads hos mig fordi jeg ingen har. Det er kjedeligt at man ikke kan leve paa en saadan Fod at man kan have Plads til Elever. Sonne har jeg ikke seet hele Sommeren; han gaaer [?rent] op i Puggaards. Professor og Ridder Bindesbøll har jeg heller ikke haut den Ære at see.- Bronzedøren til Indgangen fra Vestibulen til Festsalen skal see godt ud, jeg har endnu ikke seet den. Da evindelige Statuer af Apoll og Athene lade ikke endnu høre fra sig. Der er nu hugget paa den i 11 Aar. Modellerne
●3●
var idetmindste færdige da jeg kom hjem fra Italien. Maaske Professor og Ridder Bissen slet ikke vil have dem opstillet. Han har modelleret dem paa et par flade Pakkasser og de ere derfor ikke ret skikkede til at staae paa en oval Piedestal. Han vilde jo endog have at de jammerlige Trækasser skulde blive staaende. Jeg bøier mig gjerne for en andens Mening naar jeg overbevises; men en despotisk Professormening foragter jeg; og jeg troer at mit Øie er en ligesaastor Autoritet som de andres. – Jeg er ikke indbildsk af mine Arbeider som jeg veed ere meget svage og matte; men jeg lader mig ikke sige at et Arbeide er mesterligt naar Manglerne |deri| ere lige saa store som mine egne. – Skal man være forkastet af Akademiet og Hundset af Pressen, saa maae man vænne sig til at bide fra sig ved Leilighed. - Denne Slags Ærgelser kommer ofte op hos mig og jeg vilde derfor egentlig nok ønske at det kom istand med Kapellet, da jeg isaa Tilfælde vilde være en uafhængig Mand og fjernet fra alt det som lugter af Akademiet. – Vilde nu blot min Helbred skikke sig vel, saa skulde jeg vel klare mig; jeg befinder mig bedre end i Foraaret; men det vil ikke sige saa meget. Jeg har sat mine Kræfter til i Vestibulen som Dagleier. – Dette Brev faaer næsten for megen Skygge jeg kommer til at sætte Lys paa til Slutning. Kons lille Signe er et Lyspunkt; endog andre end Forældrene finder hende Mageløs. Hun er altid glad og trives og har sikkert et godt Sind. Sigurd har mange elskværdige Sider; meen er endnu Pralhans og Piber. Han faaer sig ofte en betaille med Johannes Monrad; men uagtet han angriber med Mod og hæftighed saa faaer han dog bank og piber. Johannes er da ogsaa lidt ældre og sværere. Christiane er temmelig troldeagtig. Jeg har malet en lille Smule Landskabsstudier m:m: for at faae den fornemme [Overstreget: T.] olympiske Frescofarve ud af Penslerne. Jeg Skyder til Maals paa Humletofte og Læser og ryger. Drikker hver Morgen en Pot Mælk ovenpaa et koldt Bad. Den nye Bygning paa Humletofte nærmer sig mer og mer sin Fuldendelse; dog vil den vel næppe være til at bo i i Vinter, paa Grund af de ny Mure. Hilker vil ikke begynde paa den maleriske dekoration før til Foraaret og jeg har lovet at male et og andet mod det Samme. – Jeg glæder mig til at komme hjem til mit Attelier paa Torsdag; men er allers ikke mere saa utilbøielig til at flytte uden for Byen. Jeg kunde endog faae Lyst til at boe i Provinsen herud. Det glædede mig meget at faae en Hilsen fra Ferrari dog kan jeg ikke dennegang sende de ønskede Portraiter. Digli che il Don Cappuccino si ricorderá sempre con amore, stima e contentezza [Overstreget: della] del padrone della schitta casa, nella quale si stette taato bene. Hils Høyens meget de besøger vel Capri og boer hos Signore Pagami? Hvor Palmen staar i Haven. Er donna Serafina nu gift med Snedkeren eller med Doctorens Søn? De glemmer heller ikke at besøge San Cartino? Det er Skade at Molo´en er blevet friseret. Drik nu flaske Lagrime i Kjeelderen paa largo del Castello! Hils Georgia fra os Alle! og kom hjem til Formiddagskaffe paa Hjørnet af F: i Vold Stræde
Deres hengivne Constantin Hansen

Fakta

PDF
Brev
Livorno

Mappe 11 nr. 31