Skovgaard
1859-07-08
Afsender
Constantin Hansen
Modtager
P.C. Skovgaard
Dokumentindhold
Constantin Hansen beskriver sin begejstring for turen imellem Helsingør og Hellebæk, særligt beskrives Hammermølle, som kunne være et godt motiv til et billede. Han hilser fra Monrads og skriver at Monrad ikke har fortalt noget fra statsrådet.
Transskription
D. 8 Juli 1859.
Kjære Skovgaard! Mange Tak for sidst! I Onsdags Morges gik jeg ind i Hammermøllen og kan ikke nægte at jeg troer den kunde give et Billede. Det var da der jeg blev mest slaaet af hvad jeg saa paa Touren, naar jeg da undtager det rent landskabelige og af dette var jeg næsten mest henrykt over Kysten mellem Hellebæk og Helsingør. Dersom jeg var en Englænder af dem [overstreget: med] paa mange Pund, saa bestilte jeg hos Dig et Billede derfra. Der kunde for Resten bringes adskillige Billeder ud af, allesammen med Kronborg i Baggrunden. Men det var Hammermøllen jeg kom fra. Det kunde bestemt ikke være til Skade for Dig om Du tittede engang indenfor Døren og saa Smedene i indisk guul Belysning ved Essen, medens den store gode gammeldags Puster er i Gang og de store Hammere med Bjælker til Skaft staae og længes efter at tordne løs. Dagslyset skinner fra smaa Vinduer ind fra flere Sider og belyse andre Ambolter med flere Smede. Der tales om et nyt Værksted; men et saa skrummelagtigt, tilrøget og stemmende med Middelalderens Smedevæsen faaer man da ikke at see. Man kan uden videre gaae ind ad den aabne Dør, uden at faae nogen Hammer i Planeten, tvertimod bliver man høfligst anmodet om at humme sig lidt for at undgaae de vulkanske Ildgnister som undertiden true at springvande Een. Kunde Du ikke saa lumskelig skaffe Dig og derefter skriftligt mig Underretning om hvem man skal gjøre sig gode Venner med, hvem der er den egentlige Vulkan der giver Een Lov til at male Cyklopværkstedet? Der gives maaske Helligdage hvor man kunde tegne og anlægge [overstreget: Loka] Rummet og muligt smeddes der
●2●
der ikke hver Dag paa dem Ambolt strax til Høire for Døren hvor man ellers risikerede at faae Ildvirkningen i Billedet altfor naturlig. Dersom Du kunde gide skrevet mig lidt om dette og tillige sige mig om Du ikke synes at det kunde være Umagen værdt at gjøre et Billede deraf, saa vilde Din Elskværdighed derved vel ikke forøges, men Du vilde give mig saameget mere Leilighed til at paaskjønne den.
I Helsingør morede jeg mig med at see paa Kronborg og med at tale Italiensk med en Slags Consul som paa ingen Maade kunde lære Dansk og derfor paaskjønnede mig meget. Han var ellers ikke mere begeistret for den italienske Frihed, end at han blot sagde i den Anledning: E chi paghera? Paga l’Italia! det er udlagt Hvem kommer til at betale Gildet? Italien den Stakkel!
Magdalena hoster og hilser! Børnene hoste og skraale! Faster gjør geniale Anlæg i Haven; men de have det alle ganske godt alligevel. I gaar var vi hos Monrads, hvem jeg hilste fra Dig. Monrad kom om Aftenen hjem fra Statsraad, men talte ikke om hvad han |eller de andre| havde raadet til. Jeg har aldeles Intet hørt fra den hemmelighedsfulde Mand med det politiske Billede. Han svæver meget politisk til Værks; (jeg veed nemlig ikke om man kan sige om en ubekjendt Størrelse at den gaaer). Nei Cykloperne det er mere haandgribelige Folk og maaske bedre at komme i Kast med-Lev nu vel! Hils Georgia! og Joachim og Hr. Brun og faae Niels Christian lært til at lee ad mig, jeg maae jo gaae i Hellebæk og lee ad mig selv.
Din hengivneste
Const: Hansen.
|til P.C.S. Helebæk|