1860-08-17

Fredag 17. Aug. 1860

Kjære min Mand!

Du behøver slet ikke at minde mig om, at Touren er til mig, for jeg har da været mageløs flink til at skrive, ikke sandt? Naa! Tak for Dit Par Ord, som var en ren Overraskelse. Mines brev var ogsaa rart, hun er da en prægtig Én, og det er deiligt at Forholdet nu er rigtigt godt, det vigtigste, Kærligheden, er nu kommet der; men det andet Savn hun har følt, Mangel paa Føde for de aandelige Interesser, det vil vist næppe blive afhjulpet, dog hvem kan vid hvad Indflydelse hun kan have derpaa, din Onkel idetmindste er ingen utaknemmelig Jordbund.

Her fik vi da en meget god Modtagelse, Tante er saa glad for Børnene. Høyen læser høit om Aftenen baade for taknemmelige og

-2-

utaknemmelige Tilhørere. Naar vi er ene hjemme tror jeg vist der er kun af den første Slags (Christian trækker sig tilbage), men de kan ikke lade være at bede Fremmede hvert Øieblik. De to første Acter af Otello læste han saaledes for en deel unge Damer og Herrer, som vist var meget kjede deraf; Henrik var meget misfornøiet med, at han saadan blev misbrugt, og har nu faaet det saaledes indrettet at han Resten bliver læst paa Christinelund; han holder grumme meget af Høyen og vil overordentlig gjerne omgaaes ham, men ikke i de store Selskaber paa Nysø; Forholdet mellem ham og Christian er nok godt for Tiden, som da ogsaa er det ønskeligste mellem Sødskende.

Hvordan gaaer det med Arbeidet? Det interesserer mig begribeligviis meget, for jeg

-3-

vilde jo nok helst have Dig her ogsaa, jeg faaer vel at vide naar Du kommer, at jeg ikke skal være borte, paa Onsdag for Exempel er det Jonnas Fødselsdag, saa skulde vi derhen.

Da Du er der og kan bringe min Hilsen og Tak, behøver jeg vel ikke at skrive til Michala, og Du maa gjerne gøre det saa varmt som muligt, for jeg er meget glad over mit Ophold der, og skjønner rigtig paa at de vilde have os.

Børnene har det godt, Christine og Joakim leger mageløst sammen.

Din Georgia