Menu

Skovgaard

1850-10-02

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

Cathrine Skovgaard takker for at P.C. Skovgaard valgte at holde Mines fødselsdag. Lene er igen blevet syg. Cathrine kommer også ind på krigen, og udtrykker glæde for at P.C. Skovgaard ikke er soldat. Derudover har de læst at J.F. Schouw træder ud af landstinget.

Transskription

S.T.
Hr Landskabsmaler P. Skovgaard
Overgaden oven Vandet No 199 i Stuen
Christianshavn

Kiæreste Peter!
Jeg erindrer først nu at jeg kun med en Hilsen i et Brev til Mine har takket dig for dit kiærlige Brev af 10de Septmbr, og beder Dig derfor i Godhed at tilgive mig denne lange Taushed, det er ikke fordi du dersom er mindre i mine Tanker. Det var da en meget behagelig Tid, vores Mine tilbragte i Samqvæm med dem Alle, og det var en særdeles kiærlig Opmærksomhed af dig og den kiære g at feire hendes Fødselsdag i dit Hiem, Det var ogsaa en meget behagelig Tuur hun foretog i deres Selskab til Roeskilde, kort sagt: vores kiære Mine har modtaget megen Fornøielse som kan ansees som en Tærepenge til Vinteren. Hvorledes have Du havt det siden, kiære Peter? Da Minereiste hjem, var Du vel, det glæder mig at Du har frembragt smukke og gavnlige Skilderier. Gid Du maa opnaa en heldig Udførelse af dem. Vi have i dag seet af Avisen at g.s Fætter Dalgas er død, det er meget sørgeligt, og han har maaske endog maattet lide meget, den Stakkel.
●2●
Vi have ligeledes seet at Etatsraad Schouw er udtraadt af Landstinget, er dette ogsaa for Svagheds Skyld saa er det atter sørgeligt og det i to Henseender. Prf Høyen har jo ogsaa været svagelig i Sommer, Jeg vil ønske at naar jeg nu hører fra dig igien, at du da kunde sige at begge befandt sig bedre.
Hvad Politikken angaar, da er den som livløs, det hedder der arbeides paa Fred, og Gud veed hvor den bliver af, Hidtil har man dog kun havt de syge og saarede Soldater at beklage, men skulle de som endnu ere raske ligge omkring paa Marken og være vaade baade Nat og Dag saa Gud veed hvor mange der endnu kunne beholde Sundheden.
Jeg er glad for at Du dog ikke er udsat for saadanne Farer, jeg havde i forrige Uge Brev fra Cruusberg, Lene havde faaet et lille Tilbagefald og maatte ligge igien nogle Dage, men er nu oppe igien, de have betænkt at skulle have den lille i Kirke omtrent paa Søndag, bægge de Smaa var ellers raske, gid de havde den Tummel overstaaet!
Fra Jensens skal jeg hilse Dig, med madammen gaaer
●3●
det dog an og Hr Jensen have dog ikke været anfaldet siden, men han maa ogsaa have en hel Mængde Tøy paa, og gaa med et stort Plaster, de ere urolige for Christian, han var ikke vel da han forlod dem og de have ikke hørt fra ham siden. Anton er rask og kommer som sædvanligt iævnligt hiem.
Med Jomfruen og mig er det ved det gamle. Vi have seet af Avisen at Johnsen har faaet et Toldembede paa Øen Nordstrand, saa har den ulykkelige Mand dog faaet Tilgivelse af den danske Regiering. Mit Brev er blevet langt kiære Peter, men derfor ikke interessant, nu vil jeg ikkuns bede Dig hilse den kiære g. saamange Gange fra Jomfruen og mig og Du selv kiære Peter hilses ikke mindre fra os Alle ved Din stedse kiærlige Moder
C. Skovgaard
Weibye d. 12. October 1850