Menu

Skovgaard

1880-12-01

Afsender

Niels Skovgaard

Modtager

Joakim Skovgaard

Dokumentindhold

Niels Skovgaard fortæller at nogle af Joakim Skovgaards billeder er blevet solgt.

Transskription

Mappe 18 nr.1

Rosenvænget 1. Dec. 1880

Kjære Joakim!

Jeg var igår i en meget stor forlegenhed; jeg fik nemlig at vide, at de billeder der udstilles på juleudstillingen, ikke mere kan komme på forårsudstillingen, og derfor var jeg i tvivl, om jeg ikke skulle tage dem til Dine Billeder tilbage, da jeg ikke viste, om Du mulig hellere vilde udstille dem til foråret. Nå jeg skulde bestemme mig, og jeg lod, som la Cour også syntes var det vigtigste, dem blive deroppe, og det var nok ganske heldigt, for de blev øjeblikkeligt solgt; det var glarmester |og kunsthandler| [?Follmer] der købte dem, og han har nok også købt Kabells. Fru Nielsens Billede

-2-

3. December.

Undskyd at dette budskab ikke straks er kommet afsted, men jeg jeg vilde dog fortælle Dig noget mere, og igård fik jeg ikke tid. Lemejer var her igår og betalte Dine billeder, og ligeledes Kabells billede, som han bad mig om at modtage pengene for, og det synes jeg også nok, at jeg kunde gjøre, da Onkel jo kan sætte dem i banken, eller hvor det nu er, for ham, så kan de jo komme ham til nytte i Paris; jeg modtog dem altså, og kvitterede for dem, nu håber jeg at det var rigtig gjordt. Vil |Du|

sige dette til Kabell og hilse ham. Det gik ret ordentligt på Rumps auktion, folk siger nok at det gik aldeles glimrende, men det gjorde slet ikke, der var mange ting, som gik meget for lavt og nogen

-3-

ting tages |købtes| også tilbage. Det var hulvejen ved Ry, som der blev budt - 700 kr for, det mørke af de to andre jyske, ikke det med skytten, bud 1100 kr, og og Nærødalen, bud 560, samt et par forårsbilleder. La Cour var med til byde for fru Rump, og derfor vilde han ikke byde for sig selv, men dagen efter gik han op til hende, og købte det mørke jyske, for den pris han og Exner havde vurderet det til, 1500 kr, så nu hænger det her hjemme, til stor fryd og glæde*. Det er mageløst dejligt, skønt det er det vel egentlig ikke, da det jo egentlig har et mage til sig, i det med skytten, Ja Du synes måske at skytten er bedre, men det er det rigtignok ikke, Du har nu ikke set dette henge godt. Den unge brygger Jakobsen købte skytten for 1780 kr, og vejen genem egeskoven ved

[?Staupen] for 800 kr. Andreas Weis købte studiet til billedet på galleriet-, fra Frederiksborg, jeg kan dårligt tegne det; men det hænger i samme

|Der kom cirka 20000 Kr ind på Auktionen NEgeren og ITALIENERNE TAMBURIN i [?] spejlglas. |

-4-

stue som Abildgård og Juul, og er i [?Neuhonsenke] |jeg ved ikke hvordan det staves| konkurs; 1380 kr. Jeg fik igår en sørgelig efterretning, nemlig at den mellemste frøken Svane, Reinhaldine? Er død i tirsdags af skarlagensfeber; samme dag blev Gjersings lille dreng døbt - Ove Malling. Det lod til på Dit sidste brev, som om Du har misforstået la Cour, han synes slet ikke om Daubignys vinhøst, har han anbefalet Dig at se på den, så er det for at se hvor |ga| selv en fornuftig franskmand kan være, nej han er begejstret for hans frugttræer iSadens [?]. Jeg skal hilse Dig meget fra ham, og fra Onkels og grevinde Moltkes, naturligvis også fra Cathrine. Hils vor gamle Kristian.

Din broder.

Jeg skal hilse fra Pedersens, formodentlig også fra flere.

|Madam Hansen hilser.|

Fakta

PDF
Brev
Rosenvænget

Mappe 18 nr. 1.