1854-12-18

mappe 13– 14

Fru Georgia Skovgaard

Adr. Hr. Consul Braue R. af D.

Rom.

Italien

Betalt

Aabenraa den 18de Dcbr 1854

Min kjære Georgia!

Der er nu atter gaaet saa lang Tid siden jeg sidst skrev, det er ret kjedeligt, med denne Opsættelse som altid frister mig, for det har nu saa længe været paatænkt, og saa staar da nu den deilige Juletid for Døren og driver mig dertil, for jeg vilde dog saa gjerne sende dig og Skovgaard en rigtig god gammel julehilsen, et ønske om en glad Juule, skjøndt saa langt borte fra Hjemmet, og alt hvad der er Eder kjærest kan vel nok Julens store Betydning staa lovende og smukt for Eder, men mig forekommer det som der føres en egen Hyggelighed og sammenhold paa slægt og Venner med for ret at nyde den deilige Juul, og det er den jeg ogsaa ønsker i ikke maa føle forstort Savnet. Vi har netop modtaget dit sidste kjære Brev og jeg har ogsaa læst Rikkes, du taler slet ikke om Skovgaards befindende saa vi haaber det stadigt gaar fremad, det var rigtignok nogle forskrækkelige triste Linier han skrev i de forrige Op-???

-2-

slag, jeg blev ganske bange. I Forgaars var jeg ude hos Sysette efter ikke at have besøgt hende siden i Juli Maaned det var en lang Tid, som der er sket meget i. Den søde kjære Suse forekom mig saa stille og alvorlig, men det er vel nok en naturlig Følge af det forestaaende for naar hun talte syntes det, vi aftalte at hun skulle sende Brev herop paa Tirsdag, for at de kunde følges ad, eller rettere sagt blive til Alvor. Jeg har hidindtil ikke seet Sophie det har Sk. Familien besørget, men nu skal jeg nok faa fat paa hende eller gaa til din Onkel Skou saa du kan faa lidt at høre til næste Gang. Tusind Tak kjære G. for dine kjære Breve. Vi lever i en noget spændt Forventning om Onkel Peder kommer til Sommer, det er en saa stor Glæde, at man ikke kan andet end bestandig tænke paa om det ogsaa er Guds Villie det skal ske. Der er gaaet saa mange kjære bort i de sidste Aar, ssaaledes har vores kjære Tante Nora nu ogsaa fundet den sidste hvile, hun saa inderligt længtes efter, du kan tro min kjære Georgia, at det var mig kjært at tænke paa den sidste Gang jeg talte med din Svigermoder. Hun var

-3-

saa mild og rolig og saa glad for at høre fra Eder, at hun bestandig staar saaledes for mit indre Øie, endskjøndt jeg saae hende da det var paa det Yderste. [?Broe] besøger jeg naar jeg kan, sidst var med dit Brev som jeg læste for hende og fik saa mange Hilsener til dig, hun ville blive saa glad om der kom et Par bitte Ord til hende engang. Saa traf jeg da forleden Fr. Buck som spurgte ivrigt til Eder og lovede at sende et lille Brev op til mig, men endnu er der intet kommet, jeg beder saa ivrigt [?] At skrive. Magdalene er det en sand [?] at besøge saa frisk og glad hun og lille Signe er ganske allerkjæreste og Sigurd bliver alt mere og mere en Dreng. Og nu mine egne Unger, endnu føle allerhøieste samme Vinterbørn saa jeg har et lille Øjeblik saa roligt saa det er en Lyst, de har havt en gylden varm Tid efter at være kommet ind fra Landet. Men nu mærkes det ikke længere. Forinden kommer jeg der kun lidt, den Tid den Tid vil ikke strække til ikke engang dårlig. Den kjære Lotte er i stor Virksomhed med Ordningen af hendes Stads Sager og Fru Møller seer paa Værelser. Jeg kan dog fortælle Dig at vi fik vor kjære Henrik hjem i forrige Uge, men saa længe Skibet ikke er aflodset seer vi ham kun om Aftenen

|Hvor haabede jeg vor kjære Susa havde svaret mig og jeg ville just til at sende brevet men saa kom det da, og jeg blev glad for saa seer du da det gik kjært og godt. Nu farvel kjære lille G tag mod Venlighed med dette [?] Brev beder din Gertrude.

Nysøerne glæder dem til en meget munter Juul med mange Boller og sligt. Jonna har havt en afskyelig Tand, Øre og Hovedpine, men det er nok godt igjen.|