1860-08-02

Til Hr. Landskabsmaler Skovgaard

Iselingen v. Vordingborg [2.8.1860]

Det er Thirsdag, men hvad vi skriver veed jeg ikke

Min kjære Mand!

Jeg havde egentlig meent, at jeg ikke vilde skrive det sidste Brev, før dit var kommer, men, da det vel ikke indeholder videre end, at vi skal reise paa Løverdag, saa vil jeg ligesaagodt sende dette afsted, da jeg nu har seet, at Du kan lade mig vente saa mange Dage forgjæves, saa det maaske blev for seent at svare paa Dit naar det kommer. Altsaa i Haab om at det er det sidste Brev jeg denne Gang skriver til Dig,vil jeg lade Dig vide, at Dampskibet seiler herfra Kl. 8 om Morgenen. Aah! Hvor jeg glæder mig til den Dag! Hvor der er meget at tale sammen om, og gid jeg dog kunde være lidt hos Dig, for det varer vel endnu noget inden Du kan komme til Nyssø; Veiret er dog nok ikke saa galt, vel?

Den store Tyr med [? FJebe] for

-2-

Panden gaaer her ligeud for Vinduerne og skaber sig til stor Morskab for Børnene; Joakim vil staae der (naar den er i en tilbørlig Afstand) med sin Kjep, og naar han bliver stor vil han være Røgter for ” den store med noget for Panden ” .

I Søndags var vi i Riserup, en meget yndig Tour, der var saa venligt og godt, og saa smukt i Haven; jeg var kun kjed af, at det blev en Søndag jeg havde gjærne hørt Provst (det er han nu bleven) Kock en Gang endnu. I Morgen skal Boisen fra Møen prædike i Kirkeby; det glæder jeg mig til.

Jeg er nok glad for at jeg har besøgt Betty, men igrunden har jeg havt det temmelig kjedeligt, det kunde endda være det samme, men jeg har desværre faaet et meget tristere Billede af henddes Hjem end jeg havde sluttet mig

-3-

til af hendes Breve. Naar vi sees skal Du faae Beskrivelen af det Hele, men det er nok bedst at gjemme det til mundtlig Meddelelse.

Altsaa med Guds Hjælp! Paa Løverdag min kjære velsignede Mand, saa skal vi igjen samles, og Du kan troe dine Drenge er søde, de har ingenlunde lidt i den Tid Du ikke har seet dem.

Vil Du hilse, hvor Du er.

Din G.