1860-07-21

Til Hr. Landskabsmaler Skovgaard

Østerbro No. 13. Kjøbenhavn

Corselitse den 21.

Kjære min Mand!

Jeg vilde rigtignok have havt et Brev fra Dig først, men jeg tør vel ikke vente derefter, det kommer vel nok med det første; O! gid det var fra Iselingen! Eller idetmindste fortalte mig, hvad Dag Du reiser dertil.

Jeg længes efter Kjærlighed og Varme, her lever jeg i et koldt Luftstrøg; stakkels Betty det skjær mig i Hjærtet naar jeg kommer til at fortælle om, hvor godt jeg har det. Og dog er hun ret tilfreds. Vanen har en stor Magt, og saa det velsignede Mylder af søde Unger. Den ældste Dreng har et prægtigt Ansigt, han ligner hende.

Den ene Dag gaaer som den anden.; og derfor gaaer Tiden rask for os.

Betty har frygteligt meget at tage vare saa vi kan kun leve lidt sammen, men det er jo alligevel for hende at jeg er her, hun trænger til at give sit Hjærte Luft, jeg kan kun tie til hvad hun siger, men jeg antager, at det er en Lindring at Udtale sig, for resten kan jeg ikke forstaa hvor hun kan det.

Her er dog saa smukt, og alting kunde være saa prægtigt, naar blodt ikke én Ting manglede.

-2-

Det er sandt medens jeg husker det, jeg kjører hver Dag til Bad, det tager en Timestid, hvor meget skal jeg give Kudsken?

Dersom du kan faae Tid dertil saa kunde Du gjærne kjøbe en lille Seng til Niels, at den kan være der naar vi kommer Hjem, for nu er han vendt af med Vugge. Det er vist billigst at kjøbe den færdig, og saa kunde Du bestille Madrassen, (det vil sige Hø-og Krølhaars;/ Skraapuden maa helst vente til jeg kommer hjem); hos Bonfis.

Niels ser ikke rask ud, det er nok som jeg tænkte, han kan ikke taale den Flakken om, men jeg troer nok, at Maven har rettet sig igjen, saa kommer det andet vel snart; jeg tog ham med i Bad i Dag fordi han er saa fuld af røde Pletter i Ansigtet og hans Øien ser saa tykke og røde ud; det gaaer dog nogenlunde med ham; Joakim brølede fordi han ikke kunne komme i, men det lader sig ikke gjøre her, og han ser saa sund og prægtig ud, saa det vist

-3-

heller ikke gjøres nødigt, men jeg har trøstet ham med at naar vi kommer til Nysø igjen og Fader er der saa skal han komme i.

Her er en deilig Bevægelse i Vandet, men det er lidt anstrengende for mig, Hjærtet faar travlt derved; det har ikke været saa roligt som ønskeligt var i den Tid, jeg har været her, det gaaer lidt ud over Nattesøvnen, lidt Hoste har jeg ogsaa, men jeg haaber nok, at Du skal faae en flink Kone tilbage.

Har Du ikke enten hos Bechs eller hos Boisens hørte hørt noget til Md. Olsens Frits? Hun har kun faaet eet Brev fra ham, saa hun er temmelig urolig, som jeg, Du kjender mig jo, godt kan forstaae. Jeg har skrevet til Meta derom, men hvis Du kan, saa lad os lidt vide om ham; skulde han være syg maa jeg jo lade hende reise lige hjem til ham, han er jo den allereneste hun har.

Farvel min søde lille Mand, hils de gode Venner, jeg skriver ikke til nogen af dem saalænge Du er inde, for saa hører de jo fra os.

Din G.