1860-07-22

Mappe 4 nr. 2.

Landskabsmaler Skovgaard

Østebro No 13. Kjøbenhavn

Du har Ret i at jeg har ventet paa Brev, jeg har ventet saa jeg var ganske syg igaar, og i ren Fortvivlelse skrev til Din Søster, for at faa noget at vide om Dig, men saa, da det var af sted, kom da Dit Brev, og jeg er nok aldrig blevet saa glad for et Brev. Hvor kunde Du dog bære Dig saadan ad? Naa! Nu er det Gud ske Lov overstaaet. Joakim glæder sig meget til at se Fader igjen, jeg spurgte ham, hvad han vilde gjøre med Dig; krybe op paa hans Hoved, svarede han; saa Du ser hvad Du kan vente Dig.

Siden Du intet siger, antager jeg du mener som jeg, at jeg vi skal reise herfra paa Løverdag otte Dage; men vil Du ikke forinden lade mig vide, om vi skal være lidt paa Iselinge, for ellers maa jeg skrive til Nysø, men bliver vi lidt hos Dig, kan jeg altid skrive derfra. Du siger

•2•

jo, at vi er inviterede, saa det kommer vel an paa, om der nu i Ferien er saa mange Mennesker, saa der ikke er Plads, men Du kan vel nok mærke det, naar Du taler om, at vi nu vil tilbage til Nysø. I grunden er jeg slet ikke indrettet paa at blive der, for min Silkekjole blev paa Nysø; men da jeg nu længes saa frygtelig efter Dig, saa synes jeg det maa kunne gaa an, idet mindste for nogle Dage, om ogsaa vi ikke kan faa Dig med strax. Lad mig nu faa ordentlig Besked.

I Tirsdags var vi til Middag hos Clasens der traf jeg Fru Boedils Broder, jeg morede mig naturligvis ikke videre, men det kunde jo ikke undgaaes.

For resten maa jeg dog sige, at der var meer Indhold i Samtalerne end man træffer hos Stampes, de hører vist til de aller tommeste af hele Kredsen, Alle de Andre jeg har truffet paa, kan dog Tale om andet en Toiletter og Dineér. Kammerherreden

•3•

hører maaske ogsaa nok til den mest underholdende, naar han blot ikke var saa gjennem affekteret. Han talede saamen slet ikke saa tosset om Garibaldi og Italien. Du kommer til at fortælle mig en hel Del, for jeg ser ikke en Avis eller aner hvad der foregaar i Verden. Gud ved hvor Betty faar sine Kundskaber fra? Men hun er dog inde i alle Ting. Hvad det Menneske kan overkomme, det er næsten utroligt; jo; noget gaar jo ogsaa som det kan, men Én kan da heller ikke meer end Én kan.

Det er deiligt at vide Dig i Naturen; igaar aftes var Veiret saa skjøndt, hvor jeg glæder mig over at Du ogsaa gik og nød det. Aa ja, et Kys skal gjøre godt, det var da Ret; men min søde Mand, husk paa Du maa ikke kjæle meer end Du kan taale, for Hjertet er og bliver uroligt, og jeg kan i det hele taget ikke nær mærke Kræfterne komme saadan som i fjor i Hellebæk.

Dette er fjerde Brev, jeg skriver herfra, har Du faaet dem Alle.

Din G.